De næste uger for mig byder på nattøjs-formiddage og familieudflugter, men det er umuligt at forudsige hvilke fantastiske, finurlige, forfærdelige og overraskende begivenheder sommeren  har i vente for os. Fornyligt meldte England sig ud af EU, og nu har Island overrasket ved EM i fodbold. Island var i starten af kampen mod England bagud 1-0 pga. Englands scoring på straffespark, men islændingene formåede med løftet pande og fornyet kampgejst at tæmme bold og englændere på den franske plæne, hvormed de kvalificerede sig til kvartfinalen. Ingen havde ventet, at holdet fra øen mod nord, med dets blot 332.000 indbyggere og  vilde vulkan-natur, ville skabe pragtpræstationer mod store fodboldnationer.

En lille fårehyrde

Jeg kommer til at tænke på en fyr, som levede for længe siden i et lille land langt væk fra både Island og Danmark. Ingen ventede noget stort fra denne lille, spinkle fyr, som gik og vogtede får. Heller ikke Samuel, som var profet og dommer i Israel. Han søgte en ny konge for Israel. Som mange mennesker også gør i dag, dømte Samuel mennesker på det ydre. Han fik hurtigt øje på Isajs søn, Eliab, som var høj, stærk og smuk, men Gud sagde:
“Se ikke på hans udseende og højde; ham forkaster jeg, for det drejer sig ikke om det, mennesker ser på; mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet.«” (1 Sam 16:7)
Samuel blev præsenteret for Isajs andre sønner, som var høje stærke mænd, men det var den yngste søn, den lille rødmossede, harpespillende fårehyrde, David, som Gud ville skulle være konge.
David kunne mere end det så ud til. Med sit harpespil formåede han at mildne den hårde og vrede Saul.
Ligesom islændingene var bagud i kampen mod England, var David bagud i muskelkraft og styrke, da kæmpen Goliat udfordrede til tvekamp. David var ikke bange, men stillede sig op med stav og slangebøsse og slog Goliat omkuld med en lille sten. David var modig og stolede på Gud, og det var Gud, som gav ham sejren. Det var en kort genfortælling af 1 Samuelsbog kapitel 16-18. David blev en stor konge, profet og forfatter til mange salmer.

 

Tømrersønnen

Historien om David er en forudgribelse af en endnu større sejr, som Gud førte med en mand, som ingen regnede for noget, her profeteret af Esajas:

“v1 Hvem troede på det, vi hørte?
For hvem blev Herrens arm åbenbaret?
v2 Han skød op foran Herren som en spire,
som et rodskud af den tørre jord.
Hans skikkelse havde ingen skønhed,
vi så ham, men vi brød os ikke om synet.
v3 Foragtet og opgivet af mennesker,
en lidelsernes mand, kendt med sygdom,
én man skjuler ansigtet for,
foragtet, vi regnede ham ikke for noget.
v4 Men det var vore sygdomme, han tog,
det var vore lidelser, han bar;
og vi regnede ham for en, der var ramt,
slået og plaget af Gud.
v5 Men han blev gennemboret for vore overtrædelser
og knust for vore synder.
Han blev straffet, for at vi kunne få fred,
ved hans sår blev vi helbredt.” (Es 53:1-5)
Jesus, selveste Guds søn, gik rundt blandt almindelige borgere og lærde jøder, og der var mange, der ikke regnede ham for noget. Uanset hvad han sagde og gjorde, var han for mange mennesker og for de fleste lærde jøder en anstødssten, der vækkede spot og forargelse. Jesus gik ikke fyrsteligt klædt, men ydmygede sig selv og red ind i Jerusalem på et æsel. Han kunne have grebet til sværd og have brugt sin guddommelige magt og kæmpet mod vantro og jøder og ikke ladet sig korsfæste, men han gjorde det stik modsatte. Jesus gik igennem fristelser, ondskab og død. På korset og da han genopstod fra de døde, sejrede han over djævel, synd og ondskab til vores frelse. En sejr for alle mennesker, der vil tro og tage imod hans offer.
Guds perspektiv er helt anderledes end mennesker, som ofte kun ser overfladen og ikke ser bag om masker og facader. Guds visdom er ikke lig med verdens visdom. Guds planer er anderledes end menneskers. Jeg kan ikke forestille mig, hvad det næste store er, der sker i England, Island, Danmark eller i et helt fjerde lille eller stort land. Jeg har ikke fantasi til forestille mig, hvordan Gud bruger og kalder små almindelige mennesker.
“v26 For tænk på, brødre, hvordan det var med jer selv, da I blev kaldet: I var ikke mange vise i verdslig forstand, ikke mange mægtige, ikke mange fornemme. v27 Men det, som er dårskab i verden, udvalgte Gud for at gøre de vise til skamme, og det, som er svagt i verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme, v28 og det, som verden ser ned på, og som ringeagtes, det, som ingenting er, udvalgte Gud for at gøre det, som er noget, til ingenting,v29 for at ingen skal have noget at være stolt af over for Gud. v30 Men ham skyldes det, at I er i Kristus Jesus, som er blevet visdom for os fra Gud, både retfærdighed og helligelse og forløsning, v31 for at »den, der er stolt, skal være stolt af Herren,« som der står skrevet.” (1 Kor 1:26-31)

Det er ikke til at fatte, hvordan Gud ser store konger i små David’er. Så anderledes og stor er Gud, og det er fantastisk. Det er Gud, der er Herre og har magten. Det er Gud, der udruster os, og det er Ham, som skal have al ære. Det er Ham, som kæmper med os og sejrer. Alt hvad vi formår, formår vi, fordi det er Gud, der giver os kraft (Fil 4:13). Skilt fra Jesus kan vi intet gøre (Joh 15:5). Derfor beder jeg Fader vor, komme dit rige, ske din vilje… for dit er riget, magten og æren i al evighed. Amen.