Jesus spørger mig, om jeg er villig til at ofre alt for ham? Jeg mærker en modvillighed og en vanskelighed ved at sige ja, for jeg kender mit syndige hjerte. Jeg bliver også bange, når jeg kommer til at tænke på hvilken høj pris det kan have for mig at følge Jesus. Der er ingen der ved, hvad der kommer til at ske i 2017.
Min tro, tillid og kærlighed bliver testet.
Jeg må erkende, at i et liv med Jesus er der ikke plads til alt. Det kræver nogle til- og fravalg fra min side. Jeg må give tid, opmærksomhed, kærlighed og ikke mindst tillid til Gud.
Jeg er rystet indeni, skræmt over min vantro, min frygt og min mistillid.

Julegaver

Pludselig kommer til at tænke på mine julegaver. Nogle af de julegaver jeg fik, kræver min tid og opmærksomhed. Jeg har fået et nyt vaffeljern. Det kræver planlægning, tid og opmærksomhed fra min side at lave vafler. Det er klart, at jeg får ikke lavet vafler, hvis jeg sidder hele dagen ved Facebook. Men det er det værd at lave vafler. Det er en måde skaber hygge og glæde for mig selv og min familie. I julegave har jeg også fået et par bøger af Tove Ditlevsen. Det var bøger jeg ikke vidste jeg havde ønsket mig. Jeg ønsker at læse flere bøger og som skribent burde jeg også læse mange bøger. Jeg vil gerne læse mange bøger i 2017, men det kræver at jeg giver afkald på nogle tidsrøvere og vaner for at få tid til at læse og fordybe mig i bøger.

Guds gaver

Så er det, at Gud fortæller mig, at han har mange gaver til mig. Han spørger mig, om jeg vil have dem? Om jeg vil åbne dem? Vil jeg sætte tid af til at bruge gaverne?

 

Nogle af gaverne fra Gud er nemme at se. Der er Bibelen. Jeg bekender, at min læsning i Bibelen ofte er for overfladisk. Der er kirken, og jeg vil helt klart også gå i kirke i 2017 og jeg vil tage imod alt det kristent fællesskab jeg kan få. Så er der de mere usynlige gaver. Det er store gaver, men jeg får ikke altid øje på dem. Bønsfællesskabet, tid i Guds nærvær er en stor gave. Her også en lille gave, symbolsk set en vielsesring, fordi Gud elsker mig med utroligt meget og med en stor lidenskab. Der er Helligånden, som også er en stor gave og giver mig barnekår. Der er Guds nåde, som er så fantastisk og stor og menneskeligt svær at forstå. Sammen med nåden er Jesus på korset. Jeg ved Jesus på korset er der, og alligevel kan mit syndige hjerte ofte ikke huske eller forstå det. Der er også mit eget kors, som jeg må bære, og her må jeg bede Gud hjælpe mig, for det er ofte ret tungt. Gud har mange flere gaver til mig, så som mit…min familie og mine venner. Og en gave mere fra Gud er tid. Hvordan vil jeg bruge min tid i 2017? Og vil jeg se alle disse guddommelige gaver, vil jeg pakke dem op og bruge tid på dem, fordybe mig i dem, påskønne dem, og give tak og lovprisning til Gud?
Spørgsmålet hænger i luften. Er jeg villig til at ofre alt for Jesus? Jeg skal ikke lade mig begrænse af min frygt og min syndighed. Jeg skal ikke svare “ja, men…” eller “ja, hvis…”. Jeg skal svare “ja, og…”
“Ja, og jeg har brug din hjælp, Jesus.”
“Ja, og jeg kan ikke gøre det alene.”
“Ja, og jeg har brug for visdom og nåde.”
“Ja, og jeg har brug for Helligånden.”
Ja, og jeg er svag.”
“Ja, og jeg er altså en synder.”
“Ja, og jeg er lille.”
Gud kender mig, han kender mine svar. Han vil ikke, at jeg skal være bange og alene som discipel. Han vil at jeg skal have tillid til ham, tage imod hans kærlighed og bede ham om hjælp.
Ja, Gud ved, at jeg er en synder. Gud kalder syndere, og pga. Jesu død på korset er vi tilgivet og har fred med Gud.
Gud spørger mig, om jeg vil sige ja til ham?
Jeg må svare “ja, og jeg vil se på Jesus og pege på ham.”

Hvilke spørgsmål stiller Gud dig?

Hvilke julegaver – og guddommelige har du fået, som du må afsætte tid til at bruge og fordybe dig i?