Han lavede computerarbejde, og de to teenagere var travlt optaget.


Jeg parkerede og gik hen til stien. Var den mindre tilgroet nu? Jeg satte en timer på mobilen. Når alarmen lød, ville jeg vende om.

 Der var et fødselsdagsselskab i haven ved den eksklusive kro, store sommerhuse, legende børn og motorbåde i det fjerne. Solen skinnede på det stille vand. Jeg passerede et ægtepar med rygsæk, som skulle den modsatte vej. De to troldænder fløj op, da jeg nærmede mig.
Hybenbuskene kunne ikke blomstre mere end de gjorde, og fuglene sang så højt, de kunne. Roserne, vandet, stranden. Jeg stoppede timeren og vendte om.
Et dyr satte sig på mig og fløj væk igen. Jeg mærkede efter. Jeg gik videre, mens jeg tænkte på min skulder. Bien havde ikke stukket mig!

Jeg fortsatte kursen tilbage til bilen. En stilhed trængte igennem lyden af far, mor og børn, fuglene, bierne – og tankerne, som skulle til at løbe ind i mit sind. Jeg hørte to ord. To ord. Jeg havde hørt dem mange gange før. Jeg ville jo gerne. Ja.  

Jeg åndede lettet op, da jeg kom hjem til min mand og børn. Vi fik en is, og jeg satte mig ved køkkenbordet og skrev.