I mit sidste indlæg så jeg på, hvordan danskerne omgås hinanden før og efter coronavirussen.
Hvad med vores forhold til Gud? Hvor tæt på eller hvor langt væk er Gud, og er social distancing aktuelt i forhold til Gud?

Hvis vi læser i Bibelen, var på Gud i det gamle testamente ikke sådan en alle og en hver kunne gå hen til. I Edens have levede Adam og Eva sammen med Gud, men da syndefaldet kom, blev Adam og Eva smidt ud af Edens have. Det betød at Gud ikke kun var hellig, men også farlig, og kun profeterne og ypperstepræsterne kunne henvende sig direkte til ham og tale med ham. Fx kun Moses måtte gå op på bjerget til Gud og tale med ham. Gud sagde til Moses, at hvis han så på ham, ville han dø. Derfor måtte Moses kun se ryggen af Gud:

“Da sagde Moses: »Lad mig dog se din herlighed!« Herren svarede: »Jeg vil lade al min skønhed gå forbi dig, og jeg vil udråbe Herrens navn foran dig. Jeg viser nåde, mod hvem jeg vil, og forbarmer mig, over hvem jeg vil.« Men han sagde: »Du får ikke lov at se mit ansigt, for intet menneske kan se mig og beholde livet.« Og Herren sagde: »Her hos mig er der et sted; stil dig på klippen. Når min herlighed går forbi, stiller jeg dig i klippespalten og dækker med hånden for dig, til jeg er kommet forbi. Derefter tager jeg min hånd væk, så du får mig at se fra ryggen. Mit ansigt må ingen se.«” (2 Mos 33:18-23)

Gud talte til Moses og derefter måtte Moses fortælle Aron, hvad Gud havde sagt, og så fortalte Aron dette til Israels folk.

Da Gud blev menneske

Dette ændrede sig idet Jesus blev født. Fra da af kunne alle mennesker tale ansigt til ansigt med Jesus, følge ham og følges med ham. Jesus talte ikke kun med præster og profeter, men også kvinder, samaritanere, fattige, syge og toldere. Da Jesus døde på korset, revnede forhænget til templet, dvs. Pga. Jesu død kunne alle mennesker komme til Jesus. Nu var Jesus vejen til Gud.

“Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.“ (Joh 14:6)

Da Jesus opstod fra de døde og farede til himmels 40 dage efter, blev Gud så mere fjern for mennesker igen? På en måde, men kun en kort stund.

Helligånden: Gud er nær

Pinsedag kom Helligånden og tog bolig i alle apostlene og også alle de som tror på Jesus (Ap.G 2:1-6).
Helligånden er her også i dag. Helligånden bor i et hvert menneske, som tror på Jesus. De, som tror på Jesus, deres legemer er et tempel for Helligånden. Derfor kan vi alle komme til at kende Gud personligt og derfor kan vi altid tale med Gud. Gud er os altid nær. Det er det som blev profeteret ved Jeremias:

“Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med Israels hus, når de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger min lov i deres indre og skriver den i deres hjerte. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. Ingen skal længere belære sin landsmand og sin broder og sige: »Kend Herren!« For alle kender mig, fra den mindste til den største, siger Herren. Jeg tilgiver deres skyld og husker ikke længere på deres synd.” (Jer 33-34)

Den nye ånd, Helligånden, er profeteret ved Ezekiel:

“Jeg giver dem et andet hjerte og en ny ånd i deres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra deres krop og giver dem et hjerte af kød, så de følger mine love og omhyggeligt holder mine bud. De skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud. Men dem, der af hjertet følger deres ækle og afskyelige guder, gengælder jeg deres færd, siger Gud Herren.” (Ezekiel 11:19-21)

Intet kan skille os fra Gud:

“Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd? – som der står skrevet:
“På grund af dig dræbes vi dagen lang,
vi regnes for slagtefår.
Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.” (Rom 8:35-39)

Intet, heller ikke, coronavirus, kan skille os fra Kristi kærlighed. Derfor bliver det aldrig nødvendigt med social distancing i forhold til Gud. Vi som tror på Jesus, har fået Helligånden og pga. Jesu død på korset,
“ved Jesu blod har vi altså frimodighed til at gå ind i helligdommen ad den nye, levende vej, som han har åbnet for os gennem forhænget, det vil sige ved sit jordiske legeme, og vi har i ham en stor præst over Guds hus. Lad os derfor træde frem med oprigtigt hjerte, i en fast tro og bestænket på hjertet, så vi er befriet for ond samvittighed, og med legemet badet i rent vand. (Heb 10:19-22)