En rejse i Tro og Kreativitet

Da Jesus åbnede mine øjne for, at jeg fokuserede på det forkerte

Jeg prøvede på at bede. Ingenting skete. I mine tanker kaldte jeg på Jesus.
Jesus gik midt i en folkemængde. Han standsede og kiggede i min retning, da jeg kaldte på ham.
“Hvad vil du at jeg skal gøre?” spurgte han.
“Jeg har brug for din hjælp,” Sagde jeg.

Jeg troede at kristne hele tiden skulle have det dårligt med sig selv pga. synden. Jeg troede, at en kristen skulle være glad hele tiden. Jesus sagde der var ikke nogen regler for hvilke følelser jeg skulle have. Han sagde jeg ikke måtte basere min tro på følelser, men på Ordet.
Jesus sagde, jeg kunne frimodigt komme til ham og bede ham om hjælp til alt.

Jessus åbnede mine øjne for, at jeg ikke skal ikke lægge vægt på følelserne. Jeg skal også holde op med at lave regler for min tro. Bøn må ikke blive vasketøj for mig.

Nogle andre der fik åbnet deres øjne, var de to blinde ved Jeriko.

“v29 Da de gik ud af Jeriko, fulgte en stor folkeskare ham. v30 Og se, to blinde, der sad ved vejen, hørte, at Jesus kom forbi, og de råbte: »Forbarm dig over os, Herre, Davids søn!« v31 Skaren truede ad dem for at få dem til at tie stille; men de råbte bare endnu højere: »Forbarm dig over os, Herre, Davids søn!« v32 Og Jesus stod stille, kaldte på dem og sagde: »Hvad vil I have, at jeg skal gøre for jer?« v33 De svarede ham: »Herre, at vore øjne må blive åbnet.«v34 Og Jesus fik medynk med dem og rørte ved deres øjne. Straks kunne de se, og de fulgte ham. “(Matt 20:29-34)

Jesus helbreder mange i evangelierne. Jesus helbredte også mange, som ikke var syge eller ikke fysisk synligt var syge.
De blinde i Jeriko blev ikke kun helbredt fysisk, men også åndeligt. Før var de blinde, nu kan de på flere måder se. De er omvendt, de tror på Jesus ( Mark 10:52 ”din tro har frelst dig”). Da de blinde kunne se, begyndte de at følge Jesus. Jeg vil også følge Jesus.

Vi skal ikke fundere vores kristne tro på regler vi selv stiller op, eller følelser vi tror vi skal have som gode kristne. Vi skal stole på Ordet, som siger:

“v19 Brødre, ved Jesu blod har vi altså frimodighed til at gå ind i helligdommenv20 ad den nye, levende vej, som han har åbnet for os gennem forhænget, det vil sige ved sit jordiske legeme, v21 og vi har i ham en stor præst over Guds hus. v22 Lad os derfor træde frem med oprigtigt hjerte, i en fast tro og bestænket på hjertet, så vi er befriet for ond samvittighed, og med legemet badet i rent vand.” (Heb 10:19-22)

2 Kommentarer

  1. margot meincke

    Hej Mariane. Det er såååå fint, som du skriver- let og elegant. Tak søde dig.

    Kærlig hilsen Margot

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2025 Diakon og Skribent

Tema af Anders NorenOp ↑