Diakon og Skribent

En rejse i Tro og Kreativitet

Kategori: Nyt

Vær velkommen Herrens år

30. december 2017 / / 0 kommentarer

Med årets sidste blogindlæg fra min hånd vil jeg ønske dig et velsignet og lykkebringende nytår.
Julen er en travl tid og man kan føle sig forspist, men jeg håber du alligevel har haft tid til at slappe af og opleve julefreden sammen med dine kære.
Efter festlighederne nyder jeg roen og slapper af sammen med mine børn. Der er tid til at tænke lidt på nytårsaften,  og der er tid til at tænke over det sidste år samt over livet.

For nogle uger siden sad jeg i flyet fra London til Boston. Selv om rejsen blev anderledes end ventet, fik jeg på denne flytur ro til at reflektere og bede. Jeg skammede mig over at jeg var en dårlig kristen, jeg skammede mig over mit indre mørke og syndighed, men det ufattelige var, at Gud tilgav mig. Det ufattelige var, at Jesus elskede mig.
Når jeg tager imod Guds nåde, bliver jeg hel. Helet. Når jeg tager imod Guds nåde, kan jeg blive mig selv, være mig selv. Jeg erkendte, at jeg var ligesom mariehønen, der kravlede på væggen, da vi juleaftensdag tog træet ind. Jeg var lille og måtte overgive mig til Guds hænder. I Johannesevangeliet læser jeg, at skilt fra Jesus kan jeg intet gøre, og jeg må erkende, at det er sandt.

Jeg ved ikke hvad 2018 byder mig, men jeg vil sige vær velkommen Herrens år og lægge mit sind, mine tanker, mine hænder og mit hjerte, mit liv i Guds hænder. Ske dine planer, din vilje, ikke min, Herre.

Nervøsitet i Heathrow

20. december 2017 / / 0 kommentarer

Vi fløj fra Billund til Heathrow og videre derfra til Boston. Min mand havde sin elektriske kørestol, hvilket var nødvendigt. Det er besværligt, men det kan lade sig gøre at tage en elektrisk kørestol med i et fly. Jeg kan ikke anbefale nogen at tage på udflugt til en lufthavn. Den er altid fyldt med nervøse, stressede og trætte mennesker. Der er larm fra musik, lufthavnsmeddelserne (som selvfølgelig) er nødvendige og somme tider også larm fra fjernsynsskærme i lufthavnen. Larmen kommer ikke fra samtaler mellem mennesker, men fra lufthavnens lydbilleder. De fleste rejsende i en lufthavn har hovedet begravet i deres mobiler.

Da jeg gik igennem i sikkerhedskontrollen, føltes det stressende og jeg blev nervøs, selv om jeg vidste at jeg ikke have farlige hensigter med min rejse. Jeg troede at jeg havde taget al elektronik og al metal ud af vores tasker. I Heathrow blev jeg taget til side og min store brune håndtaske blev gennemsøgt. Metaldetektoren havde fundet noget i tasken. Jeg kunne ikke forstå hvad det skulle være. En dame med en metaldetektor gennemsøgte min taske og fandt til sidst en pose med en smørekniv og nogle teskeer. Jeg havde ikke tænkt over at jeg havde brugt den taske ved mange lejligheder, og jeg havde ikke overvejet at tømme min taske inden rejsen. Jeg havde glemt alt om det bestik jeg engang medbragte til sommerudflugt. Pinligt! Jeg fik ikke lov til at tage smørekniven med, men det gjorde slet ikke noget. Resten af tiden i Heathrow var jeg bange for at jeg nu var under mistanke og ville blive tilbageholdt igen, blive anklaget for kriminelle motiver. Måske ville jeg ikke få lov til at rejse videre. Måske ville jeg blive tilbageholdt af politiet! Heldigvis var min frygt ubegrundet.
Siden blev jeg fyldt af taknemlighed over sikkerhedskontrollen. Den kan ikke blive for grundig, når man tænker over, hvilke frygtelige ting, der før er foregået i en flyvemaskine.

Introduktion til rejseskildring

18. december 2017 / / 0 kommentarer

D. 4.-14. december var jeg med min mand til et møde om ALS i Boston i forbindelse med at han repræsenterer Muskelsvindfonden og selv forsker i ALS. Hvad er ALS?

“Sygdommen viser sig ofte i en eller flere muskelgrupper, som bliver svage, således at det bliver sværere at udføre de handlinger, som vi normalt udfører rutinemæssigt, f.eks. dreje en nøgle i en lås, løfte tunge ting eller løfte foden under gang. Talen kan blive utydelig ved træthed, og der kan være tendens til fejlsynkning af mad og væske. Der kan være fine trækninger eller sitringer i musklerne, og muskelfylden bliver mindre – dvs., at der kan optræde muskelsvind (atrofi). Hvordan syg-dommen udvikler sig, dvs. i hvilken tids- og rækkefølge de forskellige muskelgrupper påvirkes (f.eks. tale- og synkefunktion, bevægelser i arme og ben og vejrtrækning), er meget forskelligt fra person til person. Sygdommen påvirker ikke sanserne – dvs., at synet, hørelsen samt smags- og følesanserne er intakte. Blære-, tarm- og seksualfunktionerne påvirkes heller ikke direkte af sygdommen. Hos nogle kan der i forløbet ses en ændring i adfærden og personligheden, men sygdommen påvirker ikke hukommelsen. Nogle få personer med ALS udvikler en speciel form for adfærd eller demenstilstand (frontotemporal demens)” (Fra Rehabiliteringscenter for muskelsvind)

Min mand har muskelsvind (SMA 3), og jeg var med ham for at hjælpe ham (og for at se Boston).  Vores børn blev passet af begge hold bedsteforældre, mens vi var væk. Børnene har et godt forhold til deres bedsteforældre, og de er blevet passet flere gange af dem, så vi var trygge ved at tage afsted. Der var også mulighed for at have kontakt via skype og e-mail. Jeg havde dog betænkeligheder ved at være af sted i december, for hvad med alle juleforberedelserne og adventshyggen? Men beslutningen var taget.  Det var 2. gang jeg tog med min mand på arbejdsrejse til USA. Jeg forventede at få nye indtryk, se Boston, opleve et væld af amerikanske julelys samt skrive, bede og læse en masse, imens min mand var til møder, og jeg forventede en problemfri rejse til og hjem fra Boston, da jeg allerede havde gode erfaringer med at rejse til USA. Eftersom jeg er meget genert, forventede jeg ikke at komme til at snakke med andre end min egen mand og mig selv. Nogle af forventningerne fik jeg indfriet, men jeg fik også nogle uventede oplevelser.
Denne blogserie er en personlig skildring af min rejse til Boston. Hensigterne med rejseskildringen er 1. at dele min rejse med min nærmeste familie og venner, 2. At nedfælde indtrykkene for at kunne huske denne rejse, som endte med at få en afgørende betydning for mig.

 

Jeg er fri

14. april 2017 / / 0 kommentarer

En rotte farer hen over det fugtige gulv. Jeg kravler ind i det fjerneste hjørne, og jeg flytter hænderne fra mine knæ til ørerne ved lyden af menneskelarmenen udenfor. Et skrig minder om skriget fra en kvinde, da hun opdagede at jeg havde gennemboret brystet af hendes baby. Der var det, at jeg vendte om og stak hurtigt og sikkert sværdet igennem hendes hjerte. Det var prisen for min kamp. Romerne skulle væk, og jeg skulle være fri.

Jeg sætter en streg mere i rækken af tynde streger på væggen. Solen er ved at gå ned, det er lige meget at jeg er sulten, jeg kan ikke sove mere. Snart hænger jeg fast på træet og tager min sidste vejrtrækning.

Vagten låser min celle op, han griber mig i armen og fører mig ud til den jublende og hujende folkemængde. Han giver slip på mig med et skub. Det giver et sæt i mig og jeg kigger op på ham.

Læs mere

Hvor kan vi finde fred?

26. februar 2015 / / 0 kommentarer

Sandkornene hvirvler ind i mit sind: Hvorfor ikke holde op, hvad gør det godt for, hvad nytter det, der er alligevel ingen som elsker dig, hvorfor bliver du ikke ligesom alle de andre, han findes alligevel ikke, kan du se ham nogen steder? Sæt dig ned, drik det her, så får du det bedre.
Svale salte sure skarpe seje friske tykke dråber af tjære ved mine næsebor. Fornægt fornægt fornægt, sig det de vil høre, det vil redde dit liv. De kan ikke reddes. Du har tabt.

Et grin prøver at gemme sig.

Mit hjerte er uroligt, hvor kan det finde hvile, finde fred?

Frygt ikke, for jeg er med dig, fortvivl ikke, for jeg er din Gud. Jeg styrker dig og hjælper dig, min sejrrige hånd holder dig fast, siger Gud (Es 41:10)

Kom Immanuel – Gud med os (Es 7:14). Kom Jesus, Freds Fyrste

Herren velsigne dig og bevare dig, Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig, Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred. (4 Mos 26:24-26)

 Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag! (Luk 2:14) Sang englene, da de bebudede evangeliet om Jesu fødsel.

Jesus kom med fred, men det var en anden fred end jøderne havde håbet på. Romerne blev ikke væltetaf pinden og hverken Jerusalem eller Bethlehem blev fri. Jesus kom med en anden fred.

Det hebraiske ord “Shalom” betyder fred. Det betyder også helhed, sundhed, velfærd, tryghed, rolighed, perfektion, hvile, harmoni. Jesus kom med Shalom fra Gud.

Hele verden var i fjendskab mod Gud, fordi de lige siden syndefaldet havde været i syndens lænker. Men Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme mennesker, men i kærlighed og for at enhver som tror på sønnen ikke skulle fortabes, men have evigt liv (Joh 3:17)

Vi er skyldige i at synde, men fordi Jesus døde for os på korset, er vi frelst af nåde og retfærdiggjort ved tro. Med sin død banede Jesus vejen for os, for at vi kunne få fred med Gud (Rom 5:1-3). Vi synder stadig, men vi er ikke slaver synden mere, for vi kan bekende vores synder, nagle dem fast til korset, og Gud vil med det samme tilgive os, og han husker ikke på vores synder, han bærer ikke nag. Han er barmhjertig.

Med troen har vi Helligånden (Joh 7:38) og fred er én af åndens frugter (Gal 5:22). Derfor kan vi være i Kristus, og han kan være i os. Således er vores fællesskab med Gud, således er den fred.

Intet kan skille os fra denne fred og kærlighed.

v31  Hvad er der mere at sige! Er Gud for os, hvem kan da være imod os?v32  Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt? v33  Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud gør retfærdig. v34  Hvem vil fordømme? Kristus Jesus er død, ja endnu mere, han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os. v35  Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd? – v36  som der står skrevet:
      På grund af dig dræbes vi dagen lang,
      vi regnes for slagtefår.
v37  Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. v38  For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter v39  eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre. (Rom 8:31-39)

Vi er alle danskere, og tror på den samme Gud – eller hva’?

17. februar 2015 / / 0 kommentarer

To mennesker dræbt. Politibetjente sårede. En befolkning i chok.

Hvordan kunne dette ske? Det er vanskeligt at forstå, hvorfor den 22-årige Omar, blev terrorist. Hans forældre er flygtninge fra Palæstina, og han selv var født og opvokset i Danmark, gik på danske skoler og var dygtig. Han havde temperament, og var dog i fængsel for et knivoverfald, men han blev ikke oplevet som værende radikal eller fundamentalist. Nogle mener, at han havde en hashpsykose – og på ingen måde skjulte han, at han hadede jøder. http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/hvorfor-blev-denne-mand-terrorist

Hvor er det gået galt for denne unge mand, som voksede op i Danmark? Er det forældrene, de offentlige instanser, pædagogerne, lærerne, det omgivende samfund, der har ansvaret? Er han blevet opildnet til at hade, til at hade jøder, af sin familie, andre muslimer og imamer? Det kan vi kun gisne om.

 

Den kristne Gud og Allah er den samme Gud?

”Vi er alle danskere. Vi står side om side, jøder, muslimer og kristne…” sådan lød det fra Helle Thorning Smidt ved (….) Til det vil jeg sige ”ja, vi er alle danskere.” En gang imellem hører jeg så dette udsagn: ”vi tror på den samme Gud og kan vi ikke bare forene alle religioner til en?”

Jeg har ikke noget imod muslimer, men jeg må sige, at Gud og Allah er ikke den samme, og der er mange der har til hensigt at gøre det, men det er umuligt at forene disse to religioner. http://www.religion.dk/synspunkt/islam-og-kristendom-ligheder-og-forskelle

I kristendommen åbenbarede Gud sig ved at han blev til kød, Jesus. Gud blev menneske. For Gud er alle mennesker lige. Gud elsker alle sin skabninger så højt, at han sendte sin søn, som i al ydmyghed ofrede sig for hele verden (Joh 3:16). Han blev korsfæstet og genopstod. I kristendommen bliver den der tror på Kristus frelst ved tro ved Guds nåde og får evigt liv som gave.

I islam derimod, islam som betyder underkastelse, åbenbarer Allah sin vilje gennem koranen. Muslimerne anser det for vantro at tro, at Jesus er Guds søn. De tror han er profet, ikke guddommelig. De tror heller ikke på, at Jesus blev korsfæstet. I islam opnås frelse gennem gode gerninger. Muslimerne skal følge bestemte vejledninger og love og bestræbe sig på at vinde Allahs gunst. Allah godkender og accepterer sine skabninger og han er ikke ydmyg, men stolt. Desuden gør Allah forskel på mennesker, der er et hierarki, der gøres forskel på mænd og kvinder, muslimer og vantro. Demokrati lader sig vanskeligt gøre inden for islam, fordi Allahs lov står over den folkevalgte lov.

Den kristne Gud og Allah er altså ikke den samme.

Jesus: “du skal elske din fjender”

Jesus siger at vi skal elske Gud af hele vores hjerte, sind og sjæl, og at vi skal elske vores næste som os selv. (Matt 22:37-40)

Hvem er ”næsten”? Næsten er alle mennesker. For Gud er alle mennesker lige, han elsker alle sine skabninger.

”Den dør du lukkede for at bede til Gud, når du lukker den op, så er det første menneske, du møder, ”næsten”, som du skal elske.” (Kærlighedens Gerninger s. 58)

Næsten er ikke kun din ven, din elskede, din bror eller mor eller trosfælle, nej næsten er alle mennesker. Også muslimerne, også ekstremisterne, også dem som du måtte anse for at være dine fjender. Den, der elsker sin næste, elsker også sin fjende, for over for Gud er der ikke forskel på mennesker.

Om fjendekærlighed siger Jesus:

 Men til jer, som hører mig, siger jeg: Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer. Velsign dem, der forbander jer, bed for dem, der mishandler jer.  Slår nogen dig på den ene kind, så vend også den anden til. Tager nogen din kappe, så lad ham tage kjortlen med.  Giv enhver, som beder dig, og tager nogen, hvad der er dit, så kræv det ikke tilbage.  Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad tak fortjener I for det? Også syndere elsker jo dem, de selv bliver elsket af. Hvis I kun gør godt mod dem, der gør godt mod jer, hvad tak fortjener I for det? Sådan gør jo også syndere. Og hvis I kun låner ud til dem, som I håber at få lånet tilbage fra, hvad tak fortjener I for det? Også syndere låner ud til syndere for at få lige så meget igen. Men elsk jeres fjender, gør godt og lån ud uden at håbe på at få noget igen. Så bliver jeres løn stor, og I bliver den Højestes børn, for han er god mod de utaknemlige og onde. Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig. (Luk 6:27-36)

Vi skal være barmhjertige ligesom Gud. Gud sad ikke og ventede på at mennesker kom og bekendte deres synder og bønfaldt ham om at blive accepteret, fordi de havde gjort gode gerninger. Nej, han sendte sin søn, som gav afkald på sin guddommelige skikkelse, tog en tjeners skikkelse, lidende tjener som han var, ydmygede sig og var lydig indtil døden på korset (Fil 2:4-8). Gud elskede os først, han kom til os først og tilbød os forsoningen. Han døde for os mens vi stadig var syndere. Kristus lod sig spotte, piske, forhåne og straffe, skønt han intet ondt havde gjort. Han stod ansigt til ansigt med verdens ondskab, men lukkede sine øjne og bad ”Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.” (Matt 23:34). Kærligheden skjuler mange synder. De, der tror på Kristus, de tilgiver Gud deres synder, synderne bliver skjult, og Gud tilregner dem ingen skyld (Sl 32,1-2).

Dét er vores forbillede som kristne, at have samme ydmyge sind som Kristus, overvinde det onde med det gode at elske alle mennesker og også elske vores fjender og at bede bønnen: ”Fader, tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør.” Vi skal overvinde det onde med de gode (Rom 12:21).

Hvad hjælper det, hvis vi gør det samme som terroristerne og tager hævn og besvarer med had og fordømmelse? Vi må aldrig tale ondt om muslimerne til vores børn. Vi må aldrig tale eller tænke ondt om nogen, for kun Gud kender et menneskes hjerte.

Overvind det onde med det gode. Kærligheden skjuler mange synder. Tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør.

Fra mørke til lys

14. januar 2015 / / 0 kommentarer

I begyndelsen var der mørke over urdybet, men Gud sagde: ”der skal være lys!” Og der blev lys. Gud så lyset var godt. Han skilte lyset fra mørket. Gud skabte lys, liv og mennesker.

Men det mørke spørgsmålstegn, slangen sagde til menneskene: ”Har Gud virkelig sagt..?” Menneskene troede på tvivlen og forbrød sig mod Guds bud. Menneskene blev jaget væk fra deres bolig hos Gud. Flere tusinde år og generationer i vandring i mørkets dal fulgte – med lukkede øjne og visne formørkede, uretfærdige, afstumpede, forhærdede, sovende sind og hjerter, der berusede sig i deres eget køds lyster og gjorde mørkets frugtesløse gerninger.

Men en dag blev et nyt liv født.

Livet var menneskers lys – Jesus, det sande lys som oplyser mennesket. Det sande lys skinner for mennesker, kalder og siger ”Kom! Følg mig!”

Det sande lys lagde sig ned for hele verdens mørke. Det sande lys blev slukket og kom til mørkets dal for vores gerninger.

Men som solen steg det sande lys op fra den mørke nat. Lyset skinnede i mørket, og mørket greb det ikke. Lyset havde ofret sig for os så vi ved tro ikke længere skulle være fanget i mørke, i vores mørke gerninger og dunkle hjerter.

Af mørket skinnede det sande lys frem af os. Vi fik livets lys. Lyset skinner i vores hjerter og lyset er Guds kraft. Engang var vi mørke, men nu er vi lysets børn, og vi er verdens lys, så vi skal lade vores lys skinne for mennesker, så de ser vores gode gerninger og priser Gud.

 

(1 Mos, Matt. 5, 14-16, 2 Kor 4, 6-7 og Ef 5, 1-20)

Alt er tomhed. Godt nytår

1. januar 2015 / / 0 kommentarer

Vi fejrer nytåret med et knald
Musik,  knallerter og bordbomber
Tomhed
Chokolade, slik og cola
Mættet tomhed
Godt nytår Facebook og Mr. Bean
Tomhed
Serpentinere, kransekage og champagne
Skål!
Stilhed
Vi fejrer nytåret med et knald
Blå, røde, hvide glitrende knald og brag
Tusinde kroner skydes væk i en nytårsfest
Har vi råd til at hjælpe en hjemløs?
Stilhed
En buddhist, en imam og en rabbiner
Prædiker til nytårsgudstjenesten
Tom snak
Skal vi danse om træet?
Rotter, risengrød, træets grønne top, nissen er en hidsigprop

Vær velkommen, Herrens år!
Velkommen Herre til vores tomme kalenderår
Kom og hel vore sår
Velkommen Fred, Håb og Glæde
Velkommen Sandheds Ord
Velkommen Lys og nåde
Velkommen Lam, livets brød
Skriv dit navn på vores pander
Kun Dit blod og din ånd kan slukke vores tørst
Kun du, Jesus Kristus,
kan fylde vores tomhed

 

 

 

Abonnér på nye indlæg


 

Brugermenu

© 2025 Diakon og Skribent

Tema af Anders Noren — Op ↑