En gang imellem hører vi ordet værdier sagt af vores politikere. Hvad menes der med værdier? Selv om mange politikere gerne vil være rige og give skattelettelser til de rigeste i vores samfund, er det ikke de økonomiske værdier de her taler om. Der bliver talt om de danske værdier, og jeg synes ofte det lyder abstrakt, når jeg hører ordet værdi blive nævnt af en politiker eller i et virksomhedsgrundlag.
En værdi er først værdifuld, når man ved hvad værdien betyder i handling, og at man selv forsøger at leve op til den. Jeg er blevet mere bevidst om mine værdier efter at jeg er blevet mor. Der ligger nogle værdier bag ved den måde min mand og jeg opdrager vores børn på, og bag ved de valg vi har truffet om, hvad der er vigtigt for os og for vores børn.
Jeg vil garanteret skrive om mine værdier i flere blogindlæg, men nu vil jeg vende tilbage vores Bostontur. I Boston fik jeg et fint møde med en værdifuld værdi.
Med forstæder har Boston 4,5 millioner indbyggere. Byen har højhuse ligesom New York og andre amerikanske storbyer, men den har også bygninger helt tilbage fra 1600-tallet. Byen blev grundlagt i 1630 af englændere. I 1770’erne var der i Boston bemærkelsesværdige frihedskampe, som var en del af USA’s løsrivelse fra England. I 1800-tallet immigrerede især irere til Boston, og der kom også mange fra det øvrige Europa samt russere og libanesere. I dag er Boston en by med mange studerende. Byen har mange uddannelsesinstitutioner, heriblandt Harvard.
Selv om Boston virker europæisk, har jeg alligevel mødt et positivt træk, som jeg sjældent møder i Danmark.
Kategori: Inspiration (Side 1 af 2)
Pludselig stod hun der. Med blåt hår, en sløjfe i håret og en kjole der lignede en diskokugle. Hun stod helt stille i noget, der lignede et smykkeskrin og sang med sin påsminkede trutmund sit bidrag til Melodi Grandprix. Hun havde sagt at hun var en levende dukke.
http://www.dr.dk/event/melodigrandprix/videoer/blaat-haar-og-stort-smykkeskrin-dukken-sada-vidoo-overrasker-salen
Umiddelbart giver det ingen mening. Min 6-årige datters dukker er ikke det mindste levende. Jeg tænker på Pinnochio med hans snore og bånd, som til sidst bliver levende. Jeg tænker på Nora fra Henrik Ibsens Et dukkehjem. Nora oplever at stå til pynt i sit eget hjem. Et accessory til sin mand, den patriarkalske figur, som vil bestemme over sin Nora. Nora vil ikke være en dukke. Hun stikker til sidst af fra både mand og børn.
Men Sada Vidoo, som tidligere hed Nicole Stockholm, er hverken Pinnochio eller Henrik Ibsens Nora. Sada Vidoo blev mobbet som barn, fordi hun var anderledes. Hun havde et musikalsk talent og prøvede på at komme frem i musikbranchen. Hun deltog i musicalkonkurrencen Elsk Mig I Nat på TV5, hun skrev sange Infernals hit, Ten Miles og sang med på indspilninger af technosange. Sada Vidoo men fik af musikproducerne at vide, at hun var for tyk, andre anså hende for at være et sex-objekt. Sada Vidoo forsøgte at finde sin plads som menneske og som kunstner. En dag tog hun paryk på, sminkede sig og iførte sig overdimensioneret dukketøj. Hun så sig i spejlet og vidste, hvad hun var.
Det summer af sommer i H.C. Andersens fødeby. Min svigermor og jeg går på museum og i butikker. Skilte råber udsalg. Vi går igennem Brandts Passage og ser en genbrugsbutik med festkjoler. Idet jeg går ind i butikken, fanger ginen med den blåviolet kjole mit blik. Vi går hurtigt rundt i butikken, og jeg skal lige til at gå ud af butikken, da ginen stopper mig. Det blåviolette stof smyger sig forførende rundt om den imiterede kvindekrop. Det lille prismærke siger “Før 2000, nu 450.” Kjolen er i min størrelse. Ekspedienten vrister kjolen af ginen. Jeg kan lyne kjolen, som sidder elegant på min ryg. Foran poser kjolen i store folder. Mine bryster er for små til kjolen, konstaterer min svigermor og jeg. Jeg giver kjolen til ekspedienten igen. Min svigermor og jeg er i flere tøjbutikker, men jeg får kun købt noget træningstøj. Min svigermor og jeg klukker og taler om, hvor svært det er at finde tøj til ens uperfekte krop.
I aften sidder jeg i sofaen i mit gamle falmede sommertøj. Jeg har sparet 450 kr. Jeg kunne begynde at spare op til et par nye bryster? Nej, jeg har for mange år siden accepteret min lille barm. Læs mere
Findes der gode kristne? Dette emne vender jeg tilbage til om lidt, når du har været med en tur tilbage til min folkeskoletid.
For 20 år siden
Jeg legede ofte gemmeleg og stilleleg. Jeg ville gerne findes og blive lagt mærke til, men jeg blev genert og følte mig helt forkert, når nogen opdagede, at jeg sad på væggen og holdt en edderkop med selskab.
Jeg ville gerne være god til noget, men samtidig rakte jeg sjældent hånden op i timerne. Jeg kendte svarene, men jeg syntes alle de andre i min klasse skulle få lov til at give svarene. Jeg ville gerne ses, men jeg foretrak at holde mig helt i baggrunden. Jeg ville gerne høres, og alligevel foretrak jeg kun at sige noget, hvis det var helt strengt nødvendigt, for jeg kunne allerbedst lide at være stille. Jeg kunne godt lide at spille skuespil, men jeg ville aldrig have en hovedrolle. Efterhånden fik min adfærd nogle uheldige konsekvenser, men da det var det for sent for mig at stoppe det, som ikke mere var en leg.
Tilbage til det med at ville være god til noget. Jeg kunne glemme alt om idræt, det var håbløst for mig. Men så var der alt det andet. Måske kunne jeg blive god til det kreative, det musiske, det skriftlige, det…? Desværre tog det overhånd med det med at ville være god. Jeg skiftede fra at ville være god til noget til at ville være bedst og til at ville være perfekt og stræbte efter at få så høje karakterer som muligt. Det var en mission, der var dømt til at mislykkes.
Min mand og jeg sad på et spisested i Washington og spiste vores sandwich. Af en eller anden grund havde den afroamerikanske mand allerede fanget mit blik, da jeg så ham ude på gaden. Nu stod han pludselig over for os. A hva’? Hvad var det han sagde til os? Hørte jeg rigtigt?
“Excuse me?” sagde jeg
“Do you wanna buy some Marihuana?” sagde han
Jeg havde hørt rigtigt.
“No thanks” sagde jeg med et skævt smil.
Manden gik op til manden, der stod på disken.
Lignede vi nogle, der gerne vil købe noget hash?
Jeg fik lyst til at gå hen til ham og sige at jeg ikke havde brug for hash. Jeg havde nok i Jesus. Jeg forestillede mig, at jeg fortalte evangeliet til ham. Men det lille chok tog mælet fra mig og jeg sad som klistret til min stol.
Siden da kom denne hashsælger på min forbønsliste.
Når først man kommer til at tro på Jesus, stiller han ens tørst. Han er livets brød.
“Enhver, som drikker af dette vand, skal tørste igen. Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv.« (Joh 4:13-14)
Vandet Jesus taler om er Helligånden.
Jeg må være ærlig og spørge mig selv, om jeg søger Jesus, når jeg tørster? Søger jeg ham, når jeg er tom og søger trøst eller svar? Alt for ofte har jeg dulmet eller fortrængt svære følelser, ikke med hash, men med søde sager, fjernsyn, Internet eller Facebook. Jeg ved det godt. Kun Jesus kan tilfredsstille min åndelige tørst.
Herre Jesus Kristus, jeg beder dig tilgive mig for alle de gange jeg har søgt tomme ting i stedet for dig. Tilgiv mig for at jeg har skammet mig og ikke turdet eller villet komme til dig, når jeg har haft det svært. Tilgiv mig for at jeg har holdt noget i mørket og løjet over for andre og mig selv. Tilgiv mig for min vantro og alle de gange jeg ikke har haft tillid til dig. Herre Jesus Kristus, forbarm dig over os. Må vi alle huske at søge Jesus og overgive alt, stort og småt, i hans hænder. Amen
“Den, der tørster, skal komme til mig og drikke. Den, der tror på mig, skal det gå, som Skriften siger: ›Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand.” (Joh 7:37-38)
Min nåde er dig nok
Jeg lagde mig i min seng og bad til Gud. Han sagde
“Kom til mig, når du er træt, når du føler dig svag og udkørt og stresset, forpint, i lidelse, bliver fristet, prøvet, synder, hader, frygter, bekymrer dig, er i tvivl, er i tvivl om alt. Frygt ikke! Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed. Jeg giver dig styrke. Jeg udruster dig. Kom til mig, jeg giver dig hvile. Du skal være ligesom Kristus og min ånd vil vise og fortælle dig og lære dig, hvordan du skal være sådan at du er ligesom Kristus, og så kan du lære at elske din næste som dig selv, ligesom Kristus elsker dig. Han døde for dig på korset for dine synder, derfor er du fri. Kristus er din styrke. Kom til ham, søg ham, din Gode Hyrde, og han vil give dig hvile, fred, kærlighed, håb og tro. Stol på dette. Dine synder er dig forladt og Helligånden healer dig. Så kom til ham, og det skal blive fuldbragt. Din styrke er i mig.”
Og jeg følte en stor kærlighed, en hellig kærlighed.
(2 Kor 12:9 og 2 Kor 13:3-4)
Når frosten bider og himlen mørknes, bliver jeg træt i min krop. Råb, lektier, latter, Facebook, flimmer, skænderier, musik, vasketøj, e-mails, rod, “moaaaar” og Ramasjang gør mig træt. Når jeg bliver sur, sulten, glæder mig, bliver irriteret, griner, bliver mæt, ked af det og træt, og når jeg tænker og føler flere tusinde mil, bliver jeg træt. Alle trusler, billeder af krigsofre, kritiske artikler, fotografier af narkomaner, skræmmekampagner, dommedagsprofetier, dårlige prognoser og billeder af sultende børn og syge fanatikere gør mig træt.
At jeg ikke kan trøste, opmuntre, glæde, helbrede eller give tro, håb, fred og kærlighed til de sørgende, lidende, sultende, fattige, forvirrede, vildfarne, stressede og deprimerede, gør mig træt.
Mine øjne græder næsten af træthed. Tænker et øjeblik om jeg er for træt til at leve?
Kom, hvisker stilheden
Jeg kigger op
Kom til mig
Jeg løfter mit hoved
Kom til mig, alle I
Hvem er du, og hvem taler du til?
Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder
Jeg sænker mine skuldre
Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.
Jeg lægger mig ned på sofaen.
Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet,
Hvor er det jeg har hørt det før?
Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle.
Jeg får øje på crucifixet, der står i min vindueskarm.
Kom til mig, du, som slider dig træt og bærer tunge byrder, og jeg vil give dig hvile. Tag mit åg på dig, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal du finde hvile for din sjæl. For mit åg er godt, og min byrde er let. (Matt 11:28-30)
Ja, Jesus. Jeg kommer til dig nu!
Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« (Luk 2:10-12)
Ved du hvad, der står skrevet i Bibelen 365 gange?
”Frygt ikke” og ”vær ikke bange”.
Julen er en tid til at tænde lys i vintermørket, julen er en tid til at glæde sig. Der er meget at glæde sig over. Men lad os undersøge udsagnet ”frygt ikke”.
Da Jesus vandrede på søen, sagde han til sine disciple, at de ikke skulle være bange, men have tro (Matt 14:27). Da Jesus var genopstået fra de døde og mødte sine disciple, sagde han ”Frygt ikke.” (Matt 28:10).
Hvorfor fortæller engle og Gud os igen og igen, at vi ikke skal være bange?
Der er tidspunkter, hvor frygt er naturligt og fornuftigt, som når vi støder på bjørne, forbrydere og naturkatastrofer. Men det er ikke kun disse farer vi frygter.
Vi frygter forandringer, nye, fremmede, anderledes ting, edderkopper, højder, små rum, store rum og mørke. Jeg indrømmer, at jeg er lidt bange for mørke.
Hvad gør vi, når det bliver mørkt i vores stue? Vi tænder lyset.
Jeg er på det seneste blevet opmærksom på en bestemt frygt blandt kristne, og jeg kan også finde den somme tider i mig selv. Vi frygter mørket i verden og inde i os selv. Det er forståeligt at frygte det, der kan opstå inde i en selv. Kærlighed kan blive til had, ærlighed til uærlighed. Det er ikke det vi spiser vi bliver onde af, men det der kommer inde fra os selv (Matt. 15:19).
Jeg er dog glad for at jeg kan komme til Jesus, og han kan tænde lyset inde i mit hjertes stue. Jeg kan vælge at følge ham, og Helligånden kommer mig til hjælp (Rom 8).
Hvad med alt det onde, Satan, alt mørket i verden? Vi burde ikke frygte det, for Gud er der. Han er lyset, ”som skinner i mørket, og mørket greb det ikke” (Joh 1:5). Frygt ikke, for jeg forkynder jer en stor glæde: Kristus har allerede en gang og for alle sejret, idet han døde for os genopstod. Han har sejret over døden og djævlen. Intet kan skille os fra Kristi kærlighed.
”I alt dette sejrer vi ved ham, som har elsket os. For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen aden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus, vor Herre.” (Rom 8:37-39)
Når mørket træder ind i din stue, så tænd et lys og vend blikket mod Verdens Lys, Jesus Kristus.
Hej allesammen. Ja, jeg lever stadig, og jeg skriver stadig. Jeg har 5 nyheder at fortælle jer.
1. Hovedpersonen for denne blog vil ikke mere være jeg og min arbejdsløshed.
2. Jeg har nemlig fået arbejde.
3. Jeg har genfundet glæden ved at skrive og blogge
4. Min blog har fået nye hovedpersoner: Jesus og dig, min læser. For nærmere forklaring, se min nye Om mig-side.
5. Jesus skal være julens fokus. I december vil jeg lave en serie om den gode nyhed (evangelium, græsk for god nyhed). Luk 2:10-12:
Men englen sagde til dem: “Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.”
Jeg er klar over at dette er både store og mange nyheder, og at ikke I alle vil finde, at det er gode nyheder. Hvis du ikke har lyst til at læse om Jesus, så stop med at læse og følge min blog. Det er helt ok med mig.
Der er stunder, hvor jeg plejede at være på facebook. Når jeg undlader at gå på facebook, keder jeg mig, føler mig tom og ensom. Jeg kommer tættere på virkeligheden og dagligdagen, som både er lys, mørk og farverig. Jeg mærker mig selv. Jeg mærker livet. Mine dage med mindre facebook er som en gåtur
Ved vandet
Bare tæer
skarpe sten
blødt sand
Sol og diamanter
I vandet
Blæsten slår
øjeblikket
inden bølgen kommer
og smider sig i sandet
Jeg er
i luften
i vandet
i livet
Seneste kommentarer