Kategori: Ikke kategoriseret (Side 8 af 15)

Kære fremmede mand

Jeg skriver for at række ud til dig med en flig af en helt særlig kærlighed. Jeg tror ikke du ved, hvad det er du gør, men jeg beder dig om at stoppe med at skræmme børnene i min by. Jeg beder dig om at stoppe op og søge hjælp hos f.eks. En læge og politiet.
Min by har et indbyggertal på ca. 1500 mennesker. Mine to børn på 12 og 8 år har lært at færdes og se sig for, når de skal over en vej. Hidtil har de kunnet gå trygge og sikre de 500 meter de har til og hjem fra skole og Brugsen. Min 8-årige datter er nu bange for at gå alene, fordi du har stoppet hendes veninde og nogle andre børn og tilbudt dem slik og et lift. Min datter taler ofte om og også når hun skal i seng, at hun er bange for at møde en børnelokker. Jeg troede her var mere trygt og børnevenligt end f.eks. Odense, men jeg tog fejl.
Jeg tror ikke du ved hvad det er du gør, men jeg beder dig om at stoppe med det, inden du skader nogen, og så vi kan stoppe med at være bange og nervøse i vores lille by.
Jeg ved ikke, hvad du tænker og føler, men jeg tror ikke, du selv føler dig tryg. Jeg beder dig om at stoppe med at henvende dig til fremmede børn, ikke kun for børnene og forældrenes skyld, men også for din egen skyld.

Under overfladen lurer det onde

Jeg har været vred og bange, men nu vil jeg give dig den kærlighed videre, som jeg selv har modtaget. Jeg har syndet og såret mig selv og andre mennesker. Jeg har løjet, skældt ud, bagtalt, sladret, været misundelig, følt had, skadefryd, båret nag og svigtet, men for nogle år siden fandt jeg ud af, hvem Gud er, og hvad han har gjort for mig. Alle de handlinger hvor vi sårer andre og os selv har aldrig været i orden for nogen, heller ikke for Gud. Når det går op for os, hvilke forfærdelige handlinger vi har gjort, bliver vi ramt af en stor følelse af skyld og skam. Vi prøver at skjule, hvad vi har gjort, og vi prøver på at blive nogle bedre mennesker. Vi kan cykle lidt hurtigere på motioncyklen, vi kan lægge 5 kg ekstra på vægtstangen, vi kan spise en ekstra gulerod, vi kan gøre forårsrent i vores hus, vi kan gå en time tidligere i seng, vi kan stryge vores skjorter, vi kan plante et træ, vi kan slukke for vores WiFi i en time, og vi kan sige godmorgen til en fremmed, men lige under overfladen ligger det onde og lurer. Pludselig kommer vi til at råbe, fordi børnene endnu en gang ikke har hængt deres jakker op, pludselig sidder vi sammen med nogle kolleger og bagtaler, pludselig kommer vi i tanke om de børn, som mobbede os, da vi gik i folkeskole, pludselig kommer vi tanke om et skænderi vi havde med ægtefællen for en uge siden, pludselig kommer vi tanke om den dumme kommentar vi fik fra en ung fyr i København for 20 år siden, pludselig kommer vi tanke om den fulde mand som tog os på bagdelen engang vi var i byen, pludselig bliver vi misundelige på de som kun fik 12-taller, og vi glemmer at tilbyde kunden med én pose kartofler at komme foran, når vi selv lægger en vognfuld af varer på båndet, og vi glemmer at holde døren for damen, som går med rollator.

Læs mere

En dag havde jeg trænet, og bagefter drak jeg kaffe sammen med nogle damer i træningscenteret. En dame fortalte om sine mange rejser til et bestemt land. Jeg fortalte at jeg aldrig havde været i det land, og hun sagde, at dér skulle jeg da ned. Så spurgte jeg, om der var handicapvenligt, for min mand sad i kørestol. Den føromtalte dame svarede, at der ikke var handicapvenligt. Hun blev ked af at høre at han sad i kørestol. Hun spurgte hvor gammel han var og hvor længe han havde siddet i kørestol. Jeg fortalte ikke i detaljer om min mands sygdom, men jeg fortalte også, at sygdommen desværre bare blev værre med tiden. Damen blev meget ked af det, da hun hørte det. Hun var lige ved at græde.

Min mand og jeg kan ikke bruge medlidenhed til noget. Vi sidder ikke og græder over den sygdom han har kendt til siden han var ti, og som han aldrig slipper af med.
Vi er taknemmelige over at bo i Danmark, hvor vi får hjælp fra kommunen til praktisk hjælp og hjælp til min mands kørestol og bil, som er helt uundværlige for ham. Det gør alverden til forskel for os, at vi bor i et land, hvor der er hjælp og støtte på forskellige måder for de, som har et handicap.
Vi er også taknemmelige over al den hjælp og støtte vi får fra naboer og familie. Det er uvurderligt.

Frustrationer

Samtidig er der elementer ved hans sygdom (som hedder SMA), der frustrerer og irriterer os. Han har smerter hver dag, og hver dag mister han muskler, velvidende at der findes medicin, Spinraza, der nok ikke ville helbrede ham, men medicin, som ville standse sygdommens forværring, og denne medicin er tilladt i Tyskland, Holland, Polen, Norge og Sverige og mange andre lande, men i Danmark har kun en lille håndfuld børn fået lov til at få medicinen. Det er frustrerende at vente på at medicinen bliver godkendt i Danmark, og imens vi venter i flere år, bliver muskelsvinden værre hos min mand og alle de andre med SMA i Danmark, som ikke må få denne medicin.
Vi bliver også frustrerede, når vi kommer til en butik, frisør, restaurant, museum, læge, café eller tandlæge eller toilet, hvor der er et eller flere trappetrin.
Og vi bliver frustrerede, når nogen parkerer lige bag ved hans bil, selv om der står tydeligt på bilen, at der skal give 3 meters plads bagtil. Når nogen parkerer så tæt på min mands bil, kan han slet ikke komme ind i sin bil.
Vi sidder ikke og græder over hans sygdom, men vi kommer ofte ind i besværligheder, og vi møder også fordomme. Nogle tror at hvis man sidder i kørestol, er der også noget galt med ens hjerne, men min mand er ph.d. i molekylærbiologi og forsker på Syddansk Universitet i flere forskellige sygdomme.

Gerne hjælp, et lyttende øre og forbøn

Som sagt kan vi ikke bruge medlidenhed til noget. Vi kan ikke bruge nogens tårer over den situation min mand sidder i. Men vi vil gerne have hjælp.
Forleden dag havde vi været i Harald Nyborg og havde købt noget særdeles tungt, som var lidt for tungt for mig at bære. En mand, som også var i Harald Nyborg, kom hen til os ved udleveringen og tilbød os at hjælpe med at bære de tunge ting ind i vores bil. Det er jeg ubeskriveligt taknemmelig for. Han gjorde mig glad med sin uforbeholdne venlige hjælp.
Vi kan altid bruge hjælp til de ting, som jeg endnu ikke har lært eller ikke er stærk nok til at bære eller ordne (så ofte er jeg ikke henne at træne endnu).
En ekstra voksen må også gerne komme med vores to børn og jeg på stranden (kørestole har det med at sætte sig fast i sand).
Fif til hvor de handicapvenlige restauranter og cafeer er, modtages også gerne, da vi gerne vil andre steder hen end Rosengårdcenteret.
Hvis du er politiker og har indflydelse, må du gerne tale varmt for at Spinraza må blive godkendt i Danmark.
Du må også gerne udstyre din butik, museum, café, restaurant og frisør med en rampe.
Du må også gerne være en, som lytter. Vi vil hellere lyttes til end møde medlidenhed.
Hvis du er et bedende menneske, må du gerne bede for at min mand må få den medicin han har brug og for, at vi ikke må blive alt for irriterede og gnavne over diverse besværligheder, og at vi ikke bliver alt for trætte, stressede og smådeprimerede, men at vi må have overskud, energi og glæde til at kunne hygge os sammen med og være noget for vores familie, venner og vores to fantastiske børn.

I sommerferien var mine børn og jeg i Cirkus Summarum. Jeg finder normalt ikke Onkel Reje morsom eller provokerende. Men til Cirkus Summarum træder Onkel Reje frem iført læderoutfit og meget små underbukser, hvorpå han gasser op for noget metalmusik. Pludselig råber han ud til publikum: “hvem vil være satanister?” En masse børn jubler. Jeg bliver chokeret og føler mig meget dårligt til mode. Jeg er kristen og mine børn er døbt. Vi forsager djævlen og alle hans gerninger. For mig er djævlen et virkeligt onde.
Jeg var nok også blevet provokeret, hvis han havde råbt “hvem vil være nazister eller racister?” eller “hvem vil være hinduister – eller muslimer” eller “hvem vil være Jehovas vidner?”. Med sådanne udsagn over for børn overskrider det mine grænser. Voksne kan klare forskellige provokerende udmeldinger, men en person som Onkel Reje, en figur som er en populær frontperson, som børn ser op til, skal ikke begynde at missionere om noget, og slet ikke om noget som børn ikke ved hvad er. Børn siger jo ja til noget som de ikke ved hvad er, når det lyder sjovt og det kommer fra en populær person/et forbillede. Jeg ville nok også blive provokeret, hvis han havde sagt “hvem vil tale i tunger?” for selv om jeg er kristen, er det alligevel noget som skræmmer mig lidt og jeg ikke ved hvad jeg skal synes om. På nogle tidspunkter havde jeg måske også følt mig provokeret, hvis han råbte “Omvend jer!” eller hvis han var begyndt på dæmonuddrivelser. Onkel Reje taler om det religiøse, det som normalt er en privatsag og et tabu. I vores samfund finder folk det nemmere at tale om sex end om tro!
Ved nærmere eftertanke, hvis Onkel Reje har tænkt sig at bruge religion i sine shows, så synes jeg han skal gå all in på de kristne termer. Ja, jeg synes han skal sige “omvend jer, Guds rige er nær.”, spørge om “vi vil give vores liv til Jesus”, “hvem vil fødes på ny?” og “hvem vil invitere Jesus ind i sit hjertes bolig?”. Så skulle folk nok vågne op, så ville alle folk blive forargede, men de ord ville aldrig komme ud af Onkel Rejes mund, for DR ville have stoppet ham lang tid før han selv fik eller andre gav ham ideen til at sige disse kristne fraser højt.
Som tidligere nævn overskrider Onkel Reje overskrider også mine grænser, når han hylder om satanisme. Jeg kan ikke se noget sjovt ved det, da Satan for mig eksisterer og er et ondt åndeligt væsen. Jeg ved at nogle synes jeg er mærkelig at jeg tror at Satan findes. Er det da mere mærkeligt at tro på at Satan findes end at tro på krystaller, clairvoyance og håndlæsning etc.?

Læs mere

Jeg bruger lang tid på at finde ud af hvad vi skal have at spise, hvilket tøj vi skal have på, om der kommer regn eller om vi skal vande haven, om jeg når at slå græs, om jeg kommer i kirke, om jeg får bedt længe nok og på den rigtige måde, om jeg skal i frikirke eller i folkekirke, om jeg skal lave flere legeaftaler, om jeg kan holde mig væk fra Facebook, om jeg kan finde på nye aktiviteter for børnene, om vi får nok motion, om jeg får skrevet, om jeg får skrevet nogle bøger på et tidspunkt, om vi har penge, om børnenes fritidsaktiviteter, om jeg får gjort rent, om vi har lus, om alt det vi ser i fjernsynet og alle de nyheder vi hører fra hele verden.
Men alt dette er unyttigt, forgængeligt og uvæsentligt. Jeg skal være optaget af det modsatte: Ordet, Jesus, Helligånden, at få tillid til dig, Gud, at lære dig at kende, at gå på Vejen, at lære Sandheden, at søge Livet, at Leve, at vise kærlighed, at være og leve frem for at gøre og stresse, at lade mig lede af Helligånden, at søge sandheden, vejen og livet, at søge Jesus.
At søge Guds rige.
Jesus er mit brød.

“Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.” (Matt 6:33)

Barndom og ungdom i den enkeltes og selfiens navn

Jeg var barn i 80’erne og 90’erne, dengang fjernsynet og videoafspilleren var det eneste digitale, der distraherede børnene – i korte tidsrum hver dag. Jeg legede med barbier og bamser, vores hund og kat, læste bøger og tegnede. Min barndom var helt anderledes end mine egne børns.

Et af de første fremmedord jeg lærte var ordet individualisme. Allerede i 90’erne snakkede vi i skolen om det store fokus, der var kommet på individet, den enkeltes ønsker og behov frem for fællesskabet. Senere lærte jeg også om begreber som solidaritet og liberalisme, velfærdssamfund og “enhver er sin egen lykkes smed”-tanken.

På nogle måder havde jeg svært ved at finde mig selv, da jeg var skolebarn. Jeg havde ikke lyst til at fremhæve mig selv, men på den anden siden ville jeg heller ikke være usynlig. Min egne idealer og værdier stod nogle gange i kontrast til den adfærd, der begyndte at blive mere normal i Danmark. Jeg var ikke selv bevidst om det, men jeg stod ofte i dilemmaer om at holde mig tilbage i respekt og lade de andre komme frem – versus at blive glemt, overset og føle sig ubetydelig. Jeg vidste ikke, hvad det var at være ydmyg, men det var en dyd jeg gerne ville have. Da jeg var barn og teenager var der stadig meget jeg ikke forstod, og det var også inden jeg fik min personlige tro på Jesus.

I slutningen af 90’erne begyndte indvidualismen at tage til, og personligudviklings-kurser blev populære. Det var samme tid, i 99 eller 2000 at jeg begyndte at læse i Bibelen og blev omvendt til min personlige tro på Jesus. Det var også på den tid, at vores samfund satte endnu mere fokus på individet, at elske sig selv, at mærke og kende sig selv og at sætte sig selv i fokus eller centrum. Med smartphonen kom selfie-fænomenet – tag’ nogle flotte billeder af dig selv. Amatørkonkurrencerne, reality-tv og boligprogrammerne tog også til. Almindelige danskere stillede sig op og ville have opmærksomhed og popularitet og ville være den eneste vinder i et sang- eller bageprogram. Mange almindelige danskere ville vise deres X-factor og vinde.

En genfundet tro – hvad er ydmyghed?

I 00’erne og i årene efter fik jeg travlt med at uddanne mig, blive voksen, gift og mor, mens min tro på Jesus gled i baggrunden.

For fire-fem år siden fandt jeg min tro og Bibel frem igen. For nyligt sad jeg og læste i Matthæusevangeliet om Jesu ydmyge fremtræden på det lille æsel ind til Jerusalem (Matt 21:1-9), samt at Jesus siger, at vi skal tage hans åg på os og lære af ham, ham, som er ydmyg (Matt 11:29). Jeg sad som et spørgsmålstegn. Hvad er ydmyghed egentlig?
I vores SoMe-selfie-samfund er ydmyghed ikke noget, som er populært eller udbredt. Er jeg selv ydmyg?
Lad os se på betydningen af ordet “ydmyg.”
Ifølge Ordnet.dk betyder ydmyg at være føjelig, let føjelig, blød, vise respekt, er beskeden, selvforglemmende og stilfærdig. Ifølge wikipedia er ydmyghed erkendelse af andres værd, erkendelse af at ikke vide alt og af at noget/nogen er større end én selv, tillader andre meninger end ens egne, er ydmyg over for Gud, har indsigt og forståelse for og accept af skabelsens, livets og Guds storhed, kan modtage irettesættelse/formaning og er ikke stolt.
Jesus siger om sig selv i Matt 11 at han er ydmyg af hjertet. Jeg har flere gange hørt begrebet falsk ydmyghed uden at vide hvad det var. De skriftkloge og farisæerne viste sig frem som fromme, men Jesus kendte deres hjerter. De var ikke ydmyge af hjertet, men falske og hykleriske.
I wikipedias artikel læser jeg også om falsk ydmyghed. Her forklares det at falsk ydmyghed er at lade som om man er ydmyg og kan være kombineret med mindreværdsfølelser. Det går op for mig at den ydmyghed jeg troede jeg havde da jeg var barn, var falsk. Jeg følte mig mindre værd end de andre, jeg var genert og jeg følte ofte et dilemma, for min ydmyghed var ikke af hjertet.
Den sande ydmyghed er svær at forstå. Selv de antikke grækere anså ydmyghed for at være en defekt, ikke en dyd. På Bibelsk tid var ordet ydmyghed for de ikkekristne negativt. De forbandt det med noget ynkeligt og at være krybende. (http://enduringword.com/bible-commentary/philippians-2/).

Eksempel i Filipperbrevet

For at opnå en bedre forståelse af ydmyghed lad os så kigge på Fil 2:1-8. Filipperbrevet blev skrevet af Paulus, mens han sad til fange i Rom.

Hvis da trøst i Kristus betyder noget, hvis kærlig opmuntring, hvis Åndens fællesskab, hvis inderlig medfølelse betyder noget, så gør min glæde fuldstændig ved at have det samme sind, ved at have den samme kærlighed, med én sjæl og ét sind. Gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv. Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel. (Fil 2:1-4)

Paulus vil at menigheden i Filippi skal have en indbyrdes kærlighed og være ydmyge over for hinanden. De siger han også til os kristne. Gør ikke noget af selviskhed eller indbildskhed (dvs. af overdrevent høje tanker om sig selv). Vi skal sætte andre højere end os selv, og vi skal ikke kun tænke på vores egne behov, men også på andres.

Denne adfærd er helt anderledes end den, der er udbredt i vores samfund. Læg mærke til at der står, at vi skal OGSÅ tænke på andre. Det er ikke forkert at elske sig selv og tænke på sine egne behov, men vi skal også tænke på de andres. Kærlighed til sig selv og næsten er jo også nævnt i kærlighedsbuddet: elsk din næste som dig selv.

Lad os lige radikalisere ydmygheden noget mere, ydmygheden som er fremmed for mange danskere. Vi skal ikke kun være ydmyge af vores egen begrænsede menneskelige hjerte. Vi skal have det samme ydmyge sind som Jesus (Fil 2:5). Jesu ydmyghed beskrives i følgende vers, i Bibeloversættelsen, Den Nye Aftale.

“Han så ud som Gud
Han var ligesom Gud
Og det havde han ret til.
Men han gav afkald på sin ret
Og valgte at se ud som en slave.
Han blev ligesom et menneske
Og lignede os.
Han ydmygede sig
Og adlød Gud,
Selv om det betød, han skulle dø
– dø på korset.”

Fil 2:6-8

Kenosis: at tømme sig selv eller give afkald på

Lad os se på vers 3, han gav afkald på sin ret. Ordet “give afkald på” er på græsk ekenosen. Det kommer af kenos, at gøre tom. I en dansk Bibeloversættelse fra 1997 af Ole Wierød står der “han udtømte sig selv.” I Bibelen fra 1907 står der “forringede sig selv”, og i de danske Bibeler fra 1992, Bibelen på hverdagsdansk samt Den nye aftale står der “han gav afkald på…”. I den engelske Bibeloversættelse NIV står der “he made himself nothing”, og i mange engelske Bibeloversættelser står der altså “he emptied himself”, han tømte sig selv.

Det med at tømme sig selv må ikke misforstås. Der menes ikke, at Jesus tømte sig selv for guddommelighed og ophørte med at være Gud. Der menes, at han gav afkald på at se guddommelig ud, herlighedens glans og samtidig at ligne en fyrste eller konge. Selv om han var menneske, iførte han, kongernes konge, ikke sig kostbare klæder, men valgte ydmyge klæder. Han lignede endda en slave. Ligesom en konge kan lægge royale klæder fra sig, klæder sig ud som en slave og giver afkald på sine kongeprivilegier, vedbliver han dog stadig konge og Kristus, Guds søn (http://enduringword.com/bible-commentary/philippians-2/)

Kristi ydmyghed er stadig omfattende og ubegribelig for vores menneskelige fatteevne. Vi forstår bedre det med at give afkald på, men på græsk står der ekonesen, og deraf kommer begrebet Kenosis. Johannes Døberen viste en lignende kenosis-attitude: “Han skal blive større, jeg skal blive mindre” (Joh 3:30).

Kenosis har noget med selfopofrelse og selvfornægtelse at gøre i forhold til at være “selv-tømmende”. Kenosis er at give afkald på sin egen vilje for at ønske at Guds vilje skal ske. Det er den indstilling Jesus har. Hans mad er at gøre sin faders vilje (Joh 4:34), han gjorde kun hvad han hørte Gud fader sige, og selv da han i angstens og fristelsens time i Getsemane have mest lyst til at lade være med at lade sig fange og korsfæste, lyst til at kæmpe imod eller flygte, så blev han. Han stod fast i bønnen til sin Fader: “Min fader, hvis det ikke er muligt, at dette bæger går mig forbi, men jeg skal drikke det, så ske din vilje.” (Matt 26:42).

Jesus levede et liv i selvvalgt ydmyghed på jorden. Han blev født som et hjælpeløst spædbarn i en kold stald. Han voksede op i en vis grad af fattigdom og var på flugt de første år af sit liv. Han var en del af en familie og skulle adlyde Maria og Josef. Han lærte et håndværk, tømrerarbejde, og han arbejdede formentligt som tømrer. Ydmygt ventede han indtil han var ca. 30 med at forkynde, undervise og gøre undere. Han ydmygede sig til at tale til både folkelige skarer og lærde jøder, og han underviste og hjalp både mænd, kvinder og børn fra alle samfundslag. I ydmyghed oplevede han både sult, tørst, angst, ensomhed, svigt, forræderi, træthed, mobning, hån, forfølgelse og fristelser. Uanset hvad han kom ud for, forblev han ydmygt lydig over for Gud fader og Helligånden. Både i lidelser, på korset (en forfærdelig smertefuld straf slaver og forbrydere ofte fik. Jøderne anså korsfæstelse som en forbandelse fra Gud) og indtil døden var han ydmyg og lydig (http://enduringword.com/bible-commentary/philippians-2/) .

Men det slutter ikke ved Jesu død. Jesus genopstår. Han triumferer og vinder over synd, død og djævel. Han bliver ophøjet og farer til himmels (ved Kristi Himmelfart). Gud ophøjer Jesus og skænker ham “navnet over alle navne”.

“Derfor har Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig,i himlen og på jorden og under jorden,og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre,til Gud Faders ære.”

Fil 2:9-11

Jesus ydmygede sig og blev ophøjet af Gud. På samme måde ophøjer Gud den som ydmyger sig selv (Luk 14:11). (http://www.gty.org/library/sermons-library/2003)
Som Paulus siger, skal vi være ydmyge. Vi skal være ydmyge på trods af hvilken den livsførsel og attitude der er udpræget i verden. Paulus stopper dog ikke der. Han siger, vi skal have et ydmygt sind ligesom Jesus (Fil 2:5), og i de efterfølgende vers (v. 6-8) fortæller Paulus hvordan Jesus var ydmyg. Vi lærer nemlig ikke at være ydmyge i os selv, eller af at kigge på os selv og vores menneskelige og kødelige utilstrækkelighed, heller ikke af at kigge på verden, hvor det populære er at fremhæve sig selv, og heller ikke af at kigge på andre kristne. Nej, derimod skal vi kigge på Jesus, spejle os selv i Guds ord, lære af Jesu gerninger, sind og ord, idet Helligånden former os og danner os i det værk Gud har “skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i. “ (Ef 2:10) – Og idet vi beder bønnen, ske ikke min vilje, men din, Fader.

Et af mine yndlingssteder i Bibelen er Matt 11:28-20. Jesus siger

“Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.”

Matt 11:28

Jeg tror det er vers, som taler til mange mennesker. Hvem har ikke slidt hårdt, følt sig trætte fysisk og/eller psykisk og mentalt, og hvem har ikke følte at de bærer på tunge byrder? Byrder kan være mange ting – et hus der skal sættes i stand eller sælges, en sorg, arbejdsløshed, eksaminer, sygdom, forældreansvar, ægteskabskrise eller ensomhed. For et øjeblik kan et stykke chokolade, en cola, en kop kaffe, en cigaret (hvis man er ryger), en sofa og en NetFlixserie – og ikke mindst en kram og en skulder at læne sit hoved op af – føles som en lindring. Det er dog en kortvarig form for hvile og lindring. Trætheden er der stadig, selv om man har sovet i 9 timer, og byrden er der stadig som tunge jernsstænger på skuldrene.

Jesus siger “kom til mig”. Hvordan kan det lade sig gøre? Er det ikke over 2000 år siden han levede? Jo, men han lever også i dag og for evigt, for han genopstod fra de døde som Kristus, Guds søn. Jamen, hvor er Jesus? Farede han ikke til himmels de 40 dage efter påske? Jo, men han har lovet at ikke vende sende nogen bort, som kommer til ham (Joh 6:37) og han er tilstede på jorden ved sin ånd, Helligånden, som kom til de Kristustroende pinsedag (Ap.G. 2:1-6) og stadig er her.

Jesu åg

Vi kan altså komme til Jesus, men hvad er det for noget med det åg?
“Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let” (Matt 11:29-30)

I lang tid troede jeg at med åg mentes der det åg, den stang man i gamle dage lagde hen over skuldrene og bar fx to spande vand fra en brønd eller et vandløb. Der findes dog en andet slags åg. I gamle dage, før vi fik traktorer, blev åget lagt hen over to heste eller okser, som så trak en plov eller en vogn.

Antikkens bønder satte, når de skulle træne et nyt dyr/ny okse til at gå med åg, så satte de det nye dyr sammen med et ældre, stærkere og mere erfaren okse. Den “gamle” og erfarne okse guidede det nye/unge dyr og hjalp med at bære.
Åget er godt -( græsk – chrestos = “skræddersyet”). Åget var lavet af træ og omhyggeligt tilpasset til okserne så de ikke gnavede i nakken eller andre steder.
Den gamle og erfarne og vejledende okse er for os kristne Jesus.

Hvorfor talte Jesus egentlig om åg (zygon står der på græsk og det betyder åg)? Jøderne brugte ordet åg om menneskers forpligtelser i forhold til Gud. De tunge åg kom fra de religiøse (Matt 23:4): lovtrældom, strenge krav og utallige love.
Jesu åg passer skræddersyet til hver eneste af hans efterfølgere. Jeg skal ikke gå med mit eget åg, IM’s åg, pinsekirkens åg eller andres åg, men med Jesu åg, som han bærer sammen med mig, og det åg passer til mig.
Jesu åg er let og godt har intet at gøre med bekymringer. Han bærer vores tunge byrder.
Jesu gave til sine efterfølgere er hvile, ikke bare hvile for kroppen og hjernen, men også hvile for sjælen.
Jesu åg er let og byrden er let, for han bærer det sammen med os.
Jesu åg er fællesskab med Jesus og discipelskab.

Jesus er stærk og når vi bærer sammen med ham bliver åget hans, og det bliver godt, og byrden bliver let. (http://enduringword.com/bible-commentary/matthew-11/)

Jesu åg er både hans undervisning og den tjeneste han giver os at udføre. Vi skal komme til Jesus og lære af ham som lærer.
Den lette byrde er det dobbelte kærlighedsbud, som vi nemmere kan bære sammen med Jesus ved hans Ånd. (http://biblehub.com/matthew/11-30.htm)

At blive ligesom Jesus

Jesu’ livsførsel og sindelag er både inspirerende og forbilledligt for os. Jesus siger om sig selv, at han er sagtmodig og ydmyg af hjertet. Også ved indtoget i Jerusalem ankommer Jesus ydmygt og sagtmodigt ridende på et æsel (Matt 21:5). Hvad betyder det gamle ord sagtmodig? En, som er sagtmodig er en, der ikke protesterer eller beklager sig, en som er stilfærdig, stille og beskeden (http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=sagtmodig). På den engelske Bibelside Biblehub.com, bliver ordet meek brugt i mange engelske Bibeloversættelser. Meek kan oversættes til ydmyg, mild, stille, svarer blidt, tålmodig, overgiver sig stille til Gud og er selvbehersket.

Det at lære at være som Jesus kan udadtil virke som en uoverkommelig opgave. Det er umuligt når vi i vores syndighed og menneskelighed prøver på være gode mennesker. At blive ligesom Jesus er en proces, som foregår i troen på Jesus som Guds søn, syndserkendelsen, Bibellæsningen, fællesskab med andre Jesusfølgere, bønnen og lovprisningen, og det sker som en proces i høj grad ved Guds kraft, Helligånden, som udgydes i vores hjerter (Rom 5:5).

For at opsummere er Jesus åg godt, det er skræddersyet til os og Jesu byrde er let, for Jesus bærer sammen med os. Jesus vil give hvile til vores sjæle. Af hele mit indlæg, husk på Jesu kald, “Kom til mig”. Jesus kalder på dig og mig, alle os, som slider os trætte og bærer tunge byrder. Kom til Jesus.

Lad os takke
For friske skud og lysegrønne marker
For erantisser og krokusser
Og det gendannede fugleorkester
Lyset er kommet til verden!