En rejse i Tro og Kreativitet

Kategori: Ikke kategoriseret (Side 5 af 14)

Se på fuglene (del 2)

I sidste uge skrev jeg om de ubekymrede fugle. I dette indlæg ser jeg på det, at bruge dét, Gud giver.

Du skal bruge dét, der er

Fugle er gode til at bruge dét, der er. Som Jesus siger: fuglene hverken sår, høster eller samler i lade (Matt 6,26). De spiser den mad, de finder – frø på foderbrætter, bær på buske og regnorme i en have.

De drikker fra og bader i det vand, de finder. Ingen solsort føler sig for fin til at bade i en mudret vandpyt.

(Et lille indskud: Jeg synes, Jesus har noget tilfælles med solsorte. Der er ingen have eller græsplæne, der er for kedelig til ham, og han har heller ikke noget imod lidt mudder.)

Mht. redebyggeri fælder fugle ikke træer, men samler de kviste, blade og grene, de finder på jorden og bygger ivrigt.

Også Gud bruger dét, der er. Jesus prædikede for tusinder, og da han havde talt i flere timer og så, at hans tilhørere så lidt blege og ukoncentrerede ud, gik det op for ham, at deres blodsukker måtte være lavt. De måtte være ekstremt sultne! Det var ikke sådan, at alle fem tusind hver især havde madpakke med. Disciplene mente, at skarerne skulle få ”frikvarter” og sendes til landsbyerne og købe sig noget mad. Jesus havde dog andre planer. Den eneste mad, der var, det var fem brød og to fisk. Det syntes Jesus var nok. Han velsignede maden, og den blev delt ud til alle de fem tusind. Alle fem tusind blev mætte, og der var endda 12 kurve mad tilovers (Mark 6,35-44). Derfor: Gud bruger dét, der er, og så er der rigeligt til alle.

Vi skal bruge dét vi har i 2022

Også i dag skal vi bruge dét, Gud giver. Da covid19 lukkede alt ned, både skoler, indkøbscentre og – ja selv kirkerne – var vi i chok. Det her var ikke en katastrofefilm, vi så i fjernsynet en fredag aften. Nej, det var en virkelighed, vi alle stod midt i. Virussen var sluppet ud af Kina og bredte sig til hele verden.

Vi var nødt til at tilpasse os. Arbejdspladser, skoler og kirker måtte bruge dét, der var: teknologien.

Fyns Valgmenighed forstod at udnytte teknologien. Ikke kun gudstjenesterne var online, også cellegrupperne (livsgrupperne), Bibelgrupperne og morgenbøn foregik online (i skrivende stund har kirken stadig online-morgenbøn på zoom hver eneste dag kl. 10!).

Læs mere

Se på fuglene (del 1)

I Bibelen kan vi ofte læse om fugle, og der bliver brugt fugle-billedsprog: Vi søger ly under skyggen af Guds vinger (Sl 36,8). Jesus længes efter at samle jøderne som en høne samler alle sine kyllinger:

”Jerusalem, Jerusalem! du, som slår profeterne ihjel og stener dem, der er sendt til dig. Hvor ofte ville jeg ikke samle dine børn, som en høne samler sine kyllinger under vingerne, men I ville ikke” (Matt 23,37)

Hvorfor henviser Bibelen ofte til fuglene? Jeg tror, vi hører om fugle, fordi de kan noget, vi mennesker ikke kan.

De har vinger, og de fleste af dem kan flyve. Med alle de opfindelser vi har fået, er det i dag muligt for mennesket at flyve. Dog er det kun få, som kan styre et fly. At flyve er ikke noget der er naturligt for mennesker. Vi har ingen vinger. Vi er bundet af tyngdekraftsloven. Uanset hvor højt vi hopper, så vil vi altid lande på jorden med det samme igen.

At se fuglene flyve højt og lavt vækker en længsel i os. En længsel efter at føle os lette, en længsel efter komme hurtigere og lettere frem til vores destination. En længsel efter at kunne se hele billedet (det er kun få mennesker, som har været ude i rummet eller på månen). En længsel efter at leve i pagt med naturen – mere end vi de fleste af os gør lige nu.

Hvem kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig?

For flere uger siden hørte jeg en prædiken om bekymringer. Prædikanten nævnte Jesu formaning om ikke at bekymre sig, og han talte også om fuglene. Jesus opfordrer os til at se på fuglene:

”Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de?  Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig?” (Matt 6,26-27).

På det tidspunkt talte prædikenen ikke til mig, fordi jeg syntes, jeg ikke bekymrede mig lige så meget, som jeg gjorde bare for et år siden. Dengang var jeg indbegrebet af bekymring. Hver gang der skete noget, var jeg den første, der sagde: ”what if…?”

Læs mere

Hvordan bliver jeg et bedre menneske?

”Ve jer skriftkloge og farisæere, I hyklere! I renser bæger og gryde udenpå, men indeni er de fulde af rovlyst og griskhed.” (Matt 23,5)

På Saxo.dk har de 797 bøger om personlig udvikling. Hvis vi søger på google, er der masser af artikler om personlig udvikling og om det at blive et bedre menneske. Både inden for psykologi, i dameblade, på Facebook og på TV2’s hjemmeside er der artikler om disse emner. En artikel hedder ”101 måder til at blive et bedre menneske”. ”Vær villig til forandring, spis masser af rå fødevarer, tag øjenkontakt med dem du møder, vær kreativ, læs en bog, vær god ved en fremmed, vær tålmodig, giv dig tid til at tænke, er bare ni ud af de 101 punkter. Forskellige filosofiske og åndelige retninger fortæller os, at vi har ubegrænsede ressourcer inde i os selv, at kroppen har evner til at helbrede sig selv, at meditation er den hurtigste vej til en bedre verden og udfolder hjernens potentiale.
I flere religioner er målet at udvikle sig og blive et bedre menneske. Buddhisme har tolv veje og flere stadier. Buddhisternes endegyldige mål er at opnå nirvana: at opnå indsigt ved at blive frelst fra begær, had og uvidenhed.

Også på andre planer er mange optagede af at blive bedre mennesker. Disse budskaber hører vi ofte: ”Lad bilen stå, tag cyklen!” ”Drop kødet og kulhydraterne”, ”drop gluten og laktose”, ”lev vegansk”, ”lad din have blive vild med vilje”, ”lev bæredygtigt”, ”gå 10.000 skridt om dagen” osv.

De skriftkloge og farisæerne stræbte efter at blive bedre mennesker

Også de skriftkloge jøder var meget optagede af at blive nogle gode mennesker og overholde loven til punkt og prikke.

I det meste af kapitel 23 i Matthæusevangeliet ”skælder” Jesus farisæerne og de skriftkloge ”ud”. Her er et udpluk af Jesu kritik af farisæerne og de skriftkloge:

”Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I giver tiende af mynte, dild og kommen, men I forsømmer det i loven, der vejer tungere, ret og barmhjertighed og troskab. Det ene skal gøres, og det andet ikke forsømmes.  I blinde vejledere, I sier myggen fra, men sluger kamelen.

 Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I renser bæger og gryde udenpå, men indeni er de fulde af rovlyst og griskhed.  Du blinde farisæer, rens først bægeret for det, der er indeni, så vil det også være rent udenpå.

 Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I ligner kalkede grave; udenpå ser de smukke ud, men indeni er de fulde af dødningeben og al slags urenhed.  Således ser I også udenpå retfærdige ud for folk, men indeni er I fulde af hykleri og lovløshed.

 Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I bygger gravmæler over profeterne og pynter de retfærdiges grave  og siger: Havde vi levet i vore fædres dage, havde vi ikke været deres medskyldige i profeternes blod.  Dermed bevidner I selv, at I er børn af dem, der dræbte profeterne.  Gør bare jeres fædres mål fuldt.  Slanger! Øgleyngel! Hvordan vil I undgå at blive dømt til Helvede?” (Matt 23,23-33)

Jesus kom dels fordi mennesket ikke var i stand til at overholde loven og frelse sig selv:

 ”Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet det gjorde Gud: Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet,” (Rom 8,3)

Kan kristne forbedre sig?

Jeg har været kristen i ca. 23 år, men jeg har ikke forbedret mig. Jeg bliver ved med at kæmpe med nogle synder. Min største fristelse er Internettet og min mobil. Det er ikke min eneste synd. Jeg kan finde på at trøstespise. Og hver gang jeg er på min barndomsegn, er jeg 10-årige Mariane igen. Gamle tankemønstre vågner op – ikke alle tanker er lige pæne, skal jeg hilse og sige. Det er tungt, og jeg er uendeligt træt af at kæmpe med mine synder.

Læs mere

Nådebooster

Ligesom virussen
er synden stadig i verden
stadig falder vi
stadig smittes vi af verdens synd
derfor må vi igen og igen
vende os til dig
blotte vores skulder
blotte vores sjæl, sind og hjerte
og sige ja til dit stik
dit nådige stik
og vaccineres
vaccineres med din søns blod
mod syndens sygdom

Vi har alle brug for en nådebooster
vi har brug for noget uden for os selv
vi har brug for en, som ikke er os selv
vi har brug for vor Herre, Jesus Kristus

Vi har brug for vaccinen fra dig
din søns blod
din nådebooster
en nådebooster
som styrker vores indre menneske
til det evige liv

Hyrder, får og lam

På sin vis er vores politiske ledere hyrder for os. Gud profeterer imod Israels hyrder i Ezekiels bog kapitel 34. Hyrderne har ikke styrket de svage, de har ikke helbredt de syge, de kvæstede har de ikke forbundet, de bortkomne har de ikke ført tilbage, og de vildfarne har de ikke ledt efter. De har ikke vogtet fårene, og de har kun vogtet sig selv (v. 3-4).

Om lidt er der kommunalvalg og regionalvalg. Vi må bede om visdom til at stemme på dig rigtige, og at de rigtige bliver valgt. Vi må bede for vores ledere, vores hyrder, at de må omvende sig og begynde at vogte og passe på alle får. Hvis ikke de vil, må vi bede for, at Gud vil sætte de rette hyrder ind.

Læs mere

Hvorfor jeg har taget imod vaccinen

Hvis du ikke vil tage vaccinen, er det ok med mig, selv om jeg er meget træt af pandemien. Jeg vil dog fortælle mine belæg for at have taget imod vaccinen.

Jeg har taget coronavaccinen for at passe på mig selv og andre mennesker. Jeg tror ikke at jeg ville dø af corona, men jeg vil gerne slippe for senfølger. Jeg har også taget den for at passe på mine forældre, svigerforældre, svigerinde og hendes mand og for at passe på min mand. Corona er farligt for dem, fordi nogle af dem er over 65 og nogle af dem har kroniske sygdomme. Jeg ved at vaccinen ikke beskytter 100 % mod smitte og indlæggelse, men den beskytter stadig meget bedre end slet ikke at blive vaccineret. De fleste af de indlagte med corona er ikkevaccinerede og de er også mere alvorligt syge, end de vaccinerede.

Inden det blev offentliggjort i Danmark, fortalte min mand, at der snart ville komme nogle vacciner mod corona. Først kunne jeg ikke forstå det. Kunne man udvikle en vaccine på så kort tid og er den så både effektiv og ufarlig? Jeg er så heldig, at jeg er gift med en mand, som ved en hel masse om alt det sundhedsvidenskabelige. Han er næsten ekspert i RNA. Han er ph.d. i molekylærbiologi, og han og hans kolleger har forsket meget i RNA. Min mand har også hørt et foredrag med chefen for Moderna. I det foredrag fortalte denne chef også om deres vaccine. Min mand kunne hurtigt overbevise mig om, at det hele er foregået på en ordentlig måde og at det er nogle gode vacciner. Jeg stoler også på videnskaben, på vores danske sundhedseksperter. I fremtiden vil endnu flere vacciner være RNA-vacciner.

For mig er videnskab og tro ikke modsætninger. Videnskaben fortæller os, hvordan verden fungerer og hvordan den er skruet sammen. Troen, i mit tilfælde den kristne tro og Bibelen, fortæller os om Gud og mennesker og deres indbyrdes relationer.

Da coronavirussen kom til landet og det blev alvor, begyndte jeg at bede. Jeg bad om at smittetallene ville falde (nu stiger smittetallene igen, fordi vi alle sammen er indenfor og en del ikke er vaccineret set i forhold til, hvor smitsom Delta-varianten er). Jeg bad om at der ville blive nok værnemidler, bl.a. mundbind, jeg bad om, at det ville blive muligt for rigtigt mange at blive testet, jeg bad om at der ville komme en behandling og medicin til corona, og jeg bad, om at der ville komme en vaccine mod corona. Alle disse bedeemner er blevet bønhørt!

Levende vand

Vi er ikke mere gamle træstubbe

og kolde sten

Vi er ikke mere udtørrede kilder

Vi er i bevægelse

Samles og flyder sammen i en enhed

Hoved og krop kan ikke mere skilles fra hinanden

Havets dråber kan ikke skilles fra hinanden

Dit lys skinner på vandet

Det er dig, som sætter vandet i bevægelse

Du giver bølgerne kraft og styrke

Du gør havet salt

Det er dig, som får havet til at bruse

Det er dig, som gør vandet stille

Rislende

I bevægelse

Det er dig, som giver vandet liv

Det er dig, som gør vandet rent

Du er den, du er

Når vi tror på dig

skal der fra vores indre

 rinde strømme af levende vand

Hvis ikke Herren bygger huset

”Skilt fra mig kan I intet gøre”, siger Jesus (Joh 15:5)

Jesus er hovedet for kirken. Hovedet bestemmer over kroppen. Hovedet udtænker planerne. Det planlægger og organiserer. Hovedet styrer kroppen. Kroppen kan ikke leve uden hovet. Uden hovedet er kroppen død. Uden Jesus er kirken død.

”men sandheden tro i kærlighed skal vi i ét og alt vokse op til ham, som er hovedet, Kristus.  Ud fra ham føjes hele legemet sammen og holdes sammen, idet hvert enkelt led hjælper til med den styrke, det har fået tilmålt, så legemet vokser og opbygges i kærlighed.” (Ef 4:15-16)

Der må ikke være så mange arrangementer i kirken, at der ikke bliver plads til Jesus og tid til bøn.

Det er Gud som skal bygge kirkerne og lede dem.

”Hvis ikke Herren bygger huset, arbejder bygmestrene forgæves.” (Sl 127:1)

Bedehus eller kulturhus

”Mit hus skal være et bedehus”, siger Herren

”For mit hus skal kaldes et bedehus for alle folkeslagene.” (Es 56:7)

Hvorfor er bøn så vigtigt?

Relationen til Gud er vigtig. Samtalen med Gud, at lytte til Gud er vigtig. Guds kærlighed til mennesker og menneskers kærlighed til Gud er vigtig.

Jesus døde og genopstod fra de døde for flere tusinde år siden, men Gud er her stadig. Helligånden er her. Han taler stadig til os. Han længes efter at være med. Med i vores liv, vores dagligdag, vores hjem, vores kirker, vores gudstjenester. Gud vil gerne have en nær relation til os, hvis vi vil det. Han vil være Gud for os – og med os.

Han vil være vores leder, vores autoritet, vores lærer, vores hyrde, vores far, vores bror. Vores ven. Det er Gud, som vækker. Det er Gud, som giver tro. Det er Gud, som frelser.

Bøn er fællesskab med Gud. Uden bøn, uden fællesskab med Gud bliver kirken tomme ritualer, facader, falsk ydmyghed, et kulturhus, et forsamlingshus, en markedsplads, en røverkule.
Hvis ikke Gud er med i det, er det som en vandkande, der har hul i bunden.

Gud er stor, vi er små. Lad os ydmyge os og søge Guds ansigt i bøn.

Onsdags-siesta

Herren er min hvile
Han lader mig ligge i grønne enge
Der er en tid til
at lave ingenting
Tågen siger: ”Sæt farten ned.”
Lad os holde siesta kl. 10
Vær stille for Herren
November er en pause
imellem sommer og jul
Græsset går i dvale

Husk pauserne
når du spiller klaver
Lad os stoppe op
Lad os slukke for elektronikken
Lad os tænde for nattens stjerner
Det er i stilheden
 visdommen gror

En bøn for hjertet

“Frem for alt: Vogt dit hjerte,
for derfra udgår livet.” (Ordspr. 4:23)

“Hjertet er det mest bedrageriske af alt, det er uhelbredeligt, hvem kan gennemskue det? Jeg, Herren, udforsker hjertet og ransager nyrerne.” (Jer 17:9-10)


Hvordan er vores hjerters tilstand?
Hvad er vores hjerter fyldt med?
Er der plads til Jesus i vores hjerter? Vil vi gerne at Jesus bor i vores hjerter?
Vil vi have Jesus med i hele vores liv?

Herre, ransag vores hjerter, led os af evighedsvej. Helbred vores hjerter, Gud.

“Skab et rent hjerte i mig, Gud, giv mig på ny en fast ånd!” (Sl 51:10)

Giv os nye hjerter. Giv os levende hjerter af kød og blod. Udgyd din Ånd i vores hjerter. Rens vores hjerter.

Forvandl vores hjerter, Helligånd. Omform det. Ryd op og rens ud.

Kom Helligånd, flyt ind i vores hjerter.

Ryd op og smid ud. Gør rent i vores hjerter, så der kan blive plads til Jesus.

Jesus, vi giver dig al vores frygt, alle vores bekymringer og alle vores afhængigheder.

Herre, du giver os ro.
Hos dig finder vi fred.
En fred, der overgår al forstand.

Amen

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2025 Diakon og Skribent

Tema af Anders NorenOp ↑