En rejse i Tro og Kreativitet

Kategori: Ikke kategoriseret (Side 14 af 15)

Det sorte hul

De har fortalt, at jeg var i pine. De bar mig. Jeg skreg. Jeg var en flisbue, når lå jeg på ryggen. Jeg skreg. Jeg havde smerter. Jeg skreg.
Jeg kan huske, at jeg som lille kunne mærke noget, der borede inde i mig og pressede på mig.
Da jeg gik i skole, voksede dett. Det sugede sig fast og hamrede pløkkerne i.
Jeg blev teenager, og nogle dage kunne jeg bilde mig selv ind, at jeg var dette tunge noget.
I gymnasiet kunne min sjæl ikke bevæge sig for dette noget, der lagde sig oven på mig og prøvede på at kvæle mig. Det var i denne tid, jeg en dag stod foran noget helt andet uden for mig selv. Det var en blødhed og varme, der omfavnede mig udvendig og indvendig.
Det tunge, borende, sugende mørke blev ved med at være der. Så langt og dybt nede, at intet menneske kunne dykke derned. Det var så langt væk som til Jordens indre, men jeg kunne stadig mærke dets tyngde.
Det var et sort hul, som jeg ikke vidste, hvad var. Hvis jeg faldt ned i det, ville jeg ikke være i stand til at komme op fra det igen levende. Det sorte hul forsvinder ikke. Jeg har brugt og bruger timer på at fylde hullet med tegninger, bøger og skriverier. Jeg bruger dage på at fylde hullet med småkager, computerspil, fjernsyn, Facebook og Internet og vågne nætter. Jeg bruger uger på at få mit sind til at slappe af, mine øjne til at lyse og min mund til at leve. Jeg klamrer mig til sekunderne med blomster, lys og lethed. De kommer med samme fart som et øjes blink og de lige så hurtigt igen. Af og til er det sorte hul lettere at bære. Nogle gange føles det som om det er væk. Stilhed, livgivende ord, omfavnelser og kærlighed lindrer.

Det sorte hul forsvinder ikke. Jeg har prøvet at flygte fra det sorte hul, men jeg kan ikke komme ud af mig selv. Jeg prøvet at kæmpe mod det sorte hul, men det er stærkere end mig. Jeg har lavet mange analyser af det sorte hul uden at jeg er blevet klogere. Det eneste, der virkelig hjælper, er det “helt andet”, der står uden for mig selv. Jeg møder stadig en gang imellem dette helt andet. Jeg længes, jeg er tom. Jeg er ikke hel  uden dette helt andet. Dette helt andet’s navn er Jesus. En dag vil jeg være sammen med Jesus for altid. Det er mit evige håb. Og den dag vil det sorte hul være væk for evigt.

Togstationer

 

Sidste år da jeg var i  USA, spurgte Gud mig: “hvad betyder en togstation for dig?”  Mange dage forinden stod min mand og jeg i Washington og ventede på toget til Baltimore. På samme tidspunkt fik vi at vide, at flere tog var aflyst pga. Oversvømmelse, men vores tog var ikke aflyst. Vi stod ved siden af en dame og ventede sammen med manden, som skulle hjælpe os ind i toget. Vores tog var forsinket. Damen undrede sig over forsinkelsen. Hun spurgte mange gange manden, hvornår toget kom. Han vidste det ikke. Jeg tror damen spurgte manden fire eller fem gange om hvornår toget kom. Jeg tror jeg havde været mere utålmodig hjemme i Danmark. Der var dog noget ved damen jeg genkender i mig selv.
Hvad betyder en togstation for mig?  Som regel er togstationer larmende, kolde og kedelige. Det er en øvelse i at vente. Når jeg kommer frem, kan jeg rejse videre med bus eller bil. De danske toge er ofte forsinkede, togrejser er lange. En togstation er ikke en endestation.
Der har været mange tidspunkter, hvor jeg har skullet vente i mit liv. Der har været bilkøer, der har været køer i forretninger. Der var perioder, hvor det var vanskeligt for mig at vente. Der var årene, hvor jeg var arbejdsløs. Alle de gange jeg ventede på svar på ansøgninger, jobsamtaler og om min A-kasse ville godkende mig. Der var også perioder, der var udfordrende og samtidig velsignende. Da jeg for 8 år ventede min søn, talte jeg dage og uger til han kom. Jeg gik op og ned ad bakkerne i Botanisk have i Århus. Jeg kom ind på sygehuset og jeg kom hjem igen, da veerne var væk. Jeg glædede mig til at se min søn og hvilken stor glæde det var, da han endelig kom efter næsten et døgn med veer. Det var lektion for mig, at liv og død kan jeg ikke kontrollere.

Hvad betyder en togstation for mig som kristen, hvis Jorden er en togstation? Jorden er ikke endestationen. Vi vil videre, og vi venter på Jesu genkomst og på Himmeriget, og intet menneske kender dagen eller timen. Indtil da lever vi livet, vi lever i lidelse, i trængsler, i udholdenhed, i vedholdenhed, i regn og sne, i mørke og lys. Vi holder fast i det evige håb, som nogle gange ser meget lille ud eller synes usynligt, samtidig med at vi må være vågne og være klar til at stige på evighedens tog.

Guds rige

“Guds rige er kommet nær” (Mark 1:15). Mange mennesker vil spørge: “hvor? Vi kan ikke se det. Vi kan kun se naturkatastrofer, terrorisme og onde mennesker.” Eller mange mennesker leder efter mirakler og tegn.
Jeg tror de fleste mennesker ind imellem bliver utålmodige.
“Dette ene må I ikke glemme, mine kære, at for Herren er én dag som tusind år, og tusind år som én dag. v9 Herren er ikke sen til at opfylde sit løfte, sådan som nogle mener, men han har tålmodighed med jer, fordi han vil, at ingen skal gå fortabt, men at alle skal nå til omvendelse.” (2 Pet 3:8)
Evangeliet og Guds høstarbejdere får ingen plads i medierne. Medierne fortæller mest om mørkets gerninger. Med Jesus, med Helligånden er Guds rige kommet nær. Gud arbejder i det skjulte.
Jesus giver os disse billeder på Guds rige:

“v26 Og han sagde: »Med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået jorden; v27 han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan. v28 Af sig selv giver jorden afgrøde, først strå, så aks, så fuld kerne i akset. v29 Men når kornet er modent, går han straks i gang med seglen, for høsten er inde.«
v30 Og han sagde: »Hvad skal vi sammenligne Guds rige med? Hvilken lignelse skal vi bruge om det? v31 Det er ligesom et sennepsfrø: Når det kommer i jorden, er det mindre end alle andre frø på jorden, v32 men når det er sået, vokser det op og bliver større end alle andre planter og får store grene, så himlens fugle kan bygge rede i dets skygge.«” (Mark 4:26-32)

Hvem kender ikke til at plante et frø og vente utålmodigt på at det skal vokse op? Under jorden foregår der mange ting, vi ikke kan se. Frøen eller kornet begynder at spire og vokser lidt efter lidt. Det går ikke hurtigt, men en dag står marken der og er klar til høst. Sådan arbejder Gud stille og roligt, hele tiden og i det skjulte, og på måder vi ikke kan forestille os.
Gud er en handlende Gud. Gud havde meget på spil, da Jesus blev født, da han vandrede på Jorden, og da han døde på korset for dig og mig og for hele verden.
“Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!” (Mark 1:15)

Hvad er et mirakel? Kærligheden og glæden er et mirakel, livet er et mirakel. Enhver synders omvendelse er et under!

Med hvilke øjne…?

Hvor gode er dine øjne og ører?
Hvad hører du og ser igennem? Bruger du dine egne ører og øjne, eller ser du verden gennem en smartphone, computerskærm og en fjernsynsskærm?
Hvem eller hvad lader du fortolke verden for dig? Ser du virkeligheden gennem Breaking headline, to-minutters-videoklip, Internettets lysaviser, verdens nyheder om verdens krige og kampe? Ser du virkeligheden gennem andre menneskers erfaringer, oplevelser, samtaler og hvisken?
Ser du virkeligheden gennem dine egne følelser, tanker, fornuft og umiddelbare synsindtryk?
Hvis din hjerne og dit hjerte kan smage og spise, hvad indtager de så mest? Søde bolcher og fyldt chokolade, der giver dig velbehag et øjeblik eller stærke chilier, der giver dig koldsved, hjertebanken og åndenød eller sure citroner, der giver dig rynkede pander og mundvige, der hænger nedad?
Lader du dig fylde med Guds ord eller er Guds ord statister i dit liv eller er vikarer, de sidder på spidserne af øreflipperne og øjenkrogene? Lader du dit hjerte og hjerne smage på, tygge på, sluge og fordøje Guds ord?
Hvorfra kommer dit daglige lys’ kilde? Fra køleskabet og fryseren, fra lyspærerne og lygtepælene, fra computeren, fjernsynet og din smartphone? Hvor meget tid bruger du på dine skærme? Eller kommer dit lys fra vintersolen, der nogle gange trænger igennem skydækket?
Eller kommer dit lys fra det usynlige lys, som kun troen kan se et glimt af, det sande lys fra Gud, der er lysenes fader, i hvem der intet mørke er? Lader du lysenes fader tænde lyset i dig og tage bolig i dit hjerte?

Hvilke øjne bruger du? Din familie og venners øjne, nogle fremmedes øjne, dine egne øjne, eller prøver du på at se verden med Guds øjne? Beder du Gud åbne dine øje og dit hjerte for hans udsyn og blik? Beder du Gud vise dig, hvad han ser? Hvilke ører bruger du? Din familie og venners ører, nogle fremmedes ører, dine egne ører, eller prøver du at lytte til verden med Guds ører? Beder du Gud åbne dine ører og dit hjerte for hvad han kan høre? Beder du Gud fortælle dig, hvad han hører?

Hvor mange briller, solbriller, masker, gardiner, forhæng og vinduer har du i dit liv? Er du villig til at fornægte alt dit eget, lade Guds ord og Ånd gennemtrænge alt dit og smadre og nedrive alle ruder, mure og forsvarsværker? Er du villig til at opgive alt dit eget, andres og egne teorier og fordomme, vende dig om og stå ved siden af Jesus og se på verden gennem hans øjne?

Vore kampvåben er ikke verdslige, men mægtige for Gud til at bryde fæstningsværker ned. Vi nedbryder tankebygninger v5  og alt, som trodsigt rejser sig mod kundskaben om Gud, vi gør enhver tanke til en lydig fange hos Kristus, (2 Kor 10:4-5)

Hvad gør vi, når det bliver mørkt?

Mørket eller antikrists ånd ser vi mange steder, både i Danmark og i verden. Præster, der ikke prædiker evangeliet, ikke tror på opstandelsen eller at Jesus er Guds søn, præster som tror på new age eller buddhisme, fx reinkarnation. Humanismen, ateismen og det politiske korrekte, hadet over for de personligt kristne, det kender vi til. Jeg tror der er behov for at flere løfter deres røst og forsvarer evangeliet. Evangeliet skal proklameres og det skal leves ud ved at leve i lys og sandhed og at leve i næstekærlighed – og det er også med fjendekærlighed og tilgivelse og med tjenersind. Det er menneskeligt set umuligt, men for Gud er alting muligt. Helligånden er Talsmanden på Jorden og hjælper os. Guds kærlighed bliver udgydt i de hjerter, der tror på Jesus (Rom 5:5) Jeg tror, Jesus spørger den dag i dag: hvem er villig til at fornægte sig selv, tage sit kors op og følge mig?

Når vi hører om de skrækkelige ting der sker i alle dele af verden og som ofte bliver udført af IS, når vi hører om de uhyrligheder, der sker i Tyskland, Østrig, Sverige og andre lande nytårsnat, så er reaktionerne forskellige. Generelt i samfundet er der dog en tendens: der diskuteres og ledes efter årsager og forklaringer. Hvem er de, som forulemper kvinder rundt om i Europa? Er de islamister, asylansøgere, flygtninge, immigranter, syrere, nordafrikanere, kriminelle eller somaliere? Det ved jeg ikke. Bliver de forulempendes kvindesyn delt af de fleste indvandrere og muslimer i Danmark? Det er svært at vide. Men jeg ved at der er meget kvindeundertrykkelse i mange arabiske lande. Nogle forsvarer angrebsmændene og siger de er krigstraumatiserede, og nogle siger, at vesteuropæiske eller danske mænd ikke er anderledes. Men hvad er der at diskutere?

Min Bibel fortæller mig, at AL ondskab der sker herhjemme i Danmark og i verden, det er antikrists ånd. Det fortæller mig også, at synden er i verden, og at der STADIG er brug for frelseren, Jesus. Der er stadig brug for, at mennesker omvender sig til Jesus.

Læs mere

Nyt år

Nyt år
Ny måned
Madpakker
Hvad skal jeg sige,
Når mine øjne stadig vil sove?
Ny måned
Ny uge
Hvad vil du have på?
Leverpostej?
Ny uge
Ny dag
gulerodsstave
letmælk
Ny dag
Ny time
Madpapir
Skoletaske
Hvad skal du sige
Når du kommer for sent?

Ny time
Nyt minut
Søvnunderskud
vredesudbrud
Hvad skal jeg sige,
Når morgenlyset endnu ikke er stået op?
Nyt minut
Nyt sekund
Kolde håndflader
Cykellygter
Utallige stjerner
Mælkevejen

Hvad skal jeg sige,
Når jeg ser det der ligner en ledestjerne?
Nye sekunder
Nye pulsslag
Utallige støvfnug
Månen er fuld
Jeg er lille

Nye pulsslag
Nye vejrtrækninger
Juletræet står der stadig
Med sin pynt
Hvad skulle de vise mænd sige
Når de så Jesusbarnet født i en stald?

Nye vejrtrækninger
Nye aviser
Nye overskrifter
Fornuften prøver at forstå
Forstanden prøver at regne den ud
Hvad skal jeg sige når jeg ser
Guds egen søn lod sig piske og dræbe
På et kors?

Nye overskrifter
Nye toner
Nye teorier
Gud er ikke ny
Han er Immanuel
Gud med os
i de smalle gyder
På køkkenmøddingen
Blandt vasketøjet
Ved de beskidte kummer
I de fjerneste afkroge
Og galakser
I et nyt
Nådens år

Han blev lagt i en krybbe

I mange hjem står der små julekrybber, der er nogle hyrder, nogle får, nogle kvæg, et æsel, Josef, Maria og Jesus, som ser meget lille ud som baby-figur. Figurerne kan ligne dukker, og børn og barnlige sjæle (Mr. Bean) får lyst til at lege med dem.

Der er en romantisk forestilling omkring livet på landet, at have et økologisk hobbylandbrug a la Bonderøvens. Lad mig fortælle, hvordan der i virkeligheden er i en stald.

Jeg er opvokset på landet, min far havde en stald og nogle kalve og får. Jeg hjalp ham ofte ude i stalden. Jeg lavede navneskilte til kalvene, og både kalvene og lammene var søde. Jeg talte til dem, men knyttede mig ikke til dem, for jeg vidste de var dyr, som en dag ville blive slagtet. Der er ofte koldt og mørkt i en stald. Det eneste bløde der er, er halmet, men det kradser og er ikke rent. Det er blandet med dyrenes urin og efterladenskaber.  Foderet er tørt, ikke ligesom havregryn uden mælk, men ligesom hårde korn. Min far og jeg var kun ude i stalden, når vi skulle passe dyrene.
Når fårene får lam, kan lammene ligge i halmen  under en lille varmelampe. Kort tid efter fødslen skal lammene selv komme op på benene. Nogle gange kan fårene af forskellige grunde ikke tage sig af lammene, nogle gange dør nogle lam.
Jeg er selv mor og det ville aldrig falde mig ind at føde i en stald, kun hvis jeg var nødt til det.

Læs mere

Ventetid

Vi venter.

Mathias tænker på sin fodbold. Historietimen er kun lige begyndt.
Katrine tjekker sin mobil for 22. Gang. Søren har endnu ikke svaret på hendes SMS.
Jakob står tæt på døren og spidser sine ører, han håber på et 12-tal.
Henrik venter på svar på jobsamtalen.
Der er lang kø i Kvickly i dag. Der er vist fejl i en stregkode.
Tina sidder i bilkø pga. Vejarbejde. Hun skal møde ind om fem minutter.
Inga venter på svar på undersøgelsen af modersmærket.
Nadja kan ikke selv binde sine snørebånd. Hun har mange plukveer i dag, hvornår kommer de rigtige veer?
Jonas græder igen. Denne gang græder han i tre timer, selv om han har fået ny ble, blevet ammet og lige har sovet.

Abraham og Sara var barnløse indtil de var over 100 år

Esajas profeterede om Messias længe før Jesu fødsel

Maria ventede Jesus. Hun var gravid i 9 mdr. Ligesom alle andre kvinder

Jeg venter på svar fra et tidsskrift. Jeg venter på at finde ud af,  hvordan jeg skal handle i forhold til en drøm.
Mine børn venter på, at det bliver juleaften.

Fattigdom, sult, sygdom, krig. Jordskælv, oversvømmelser, orkaner. Skydevåben, terrorister, islamister.

Verden venter.

Moses, Aron og alle de andre vandrede i ørkenen i 40 år

Jesus ventede 30 år på at blive døbt, forkynde og helbrede

Langfredag var længst for Jesus

Hvornår holder min hidsighed op? Hvornår lærer jeg at glemme mig selv og at elske Gud og min næste i virkeligheden? Hvornår finder mit rastløse hjerte hvile?

Jeg venter på Gud.

Hvornår bliver det jul for alle mennesker?

Når Jesus kommer igen.

Snetid

“Hvornår kommer der sne?” Spurgte min datter for få dage siden.
“Jeg ved ikke, hvornår der kommer sne. Der kan gå lang tid endnu.” Svarede jeg
“Ejjj!” hendes skuffelse var tydelig.
Så meldte meteorologerne sne, men sneen holdt sig væk fra Fyn, indtil vi søndag morgen vågnede op til snestorm. Sne gled over i slud og regn, og vi voksne nikkede indforståede til hinanden.
Her mandag eftermiddag kan jeg alligevel konstatere, at jeg tog fejl. Sneen ligger som et fleecetæppe på min græsplæne og bader i solskinnet.
Meteorologerne siger,  der ikke kommer mere sne foreløbigt. Måske tager de fejl.

Vi kan gøre os kloge og fornuftige, men der er meget vi ikke kan forudse. Jeg tror ikke, der er nogen, der havde forudset terrorangrebet på Paris.
Hver gang jeg læser nyheder eller iagttager diskussioner (skænderier) på Facebook, ser det ud til at der snart kommer istid i hele verden. Der er kommet mange meter sne ind i islamisternes inderste hjertekamre.
Bliver det mon jul? Kan juleglæden skyde op af den frosne jord i år?

Pludselig træder noget andet ind i mit sind.

Kærlighed overvinder alt.

Vi må ikke lade os lamme af frygt eller lade medierne skabe virkeligheden. Vi må ikke slippe troen, håbet eller kærligheden.
Guds kærlighed har ikke forladt os. Gud har ikke forladt os. Vi må holde fast i Hans hellige kærlighed og dele den med verden. Jesus siger, vi skal elske vores næste. Vores næste er ikke kun vores nærmeste, men også de fremmede, muslimerne og islamisterne.

Jesus elskede Judas, disciplen, som forrådte ham. Han elskede menneskene, som spyttede ad ham, hånede ham og korsfæstede ham. Jesus elsker også dem, der er imod ham. Han elsker islamisterne.
Gud elsker alle mennesker. Hvis ikke han gjorde det, ville Jesus ikke have ofret sig selv for os.

Må Gud lære os at elske hinanden, vores næste, vores fjender.
Må Han lære os at tilgive dem, for de ved ikke, hvad de gør (Luk 23:34).
Må vi alle kunne se lyset
I vintermørket
Bagved overskrifterne
De dystre miner
Og Facebookmobberierne
Må Gud vise os Kristi lys
Som han tænder i vores hjerter

Er du bekymret?

Snart har grenene tabt alle bladene. Hvad skal jeg dog købe til ham i julegave? På få uger er to af mine bildæk punkteret, måske punkterer snart et tredje hjul. Støvsugeren, kameraet og køkkenvægten gik i stykker. Hvad er det næste, der går i stykker? De melder at der kommer en ny storm snart… Det bliver snart koldere, der kan komme sne, der kan komme glatte veje… Sikke nogle grimme ord hun hører i børnehaven, bare hun ikke selv begynder at bruge dem. Han sagde han var sløj, bare vi nu ikke skal til at have influenza og halsbetændelse alle sammen. Bare jeg nu husker at tage pølsehorn op af fryseren. Jeg når vist alligevel ikke at skrive en julekalender til min blog. Hvad skal jeg dog lave til aftensmad? Hvor er tiden taget hen? Den var her lige før! Hvor kører jeg egentlig?

STOP!
“søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.”(Matt 6:33)

Vi tager lige verset i sammenhæng.

v24 Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.v25 Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? v26 Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? v27 Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? v28 Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. v29 Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. v30 Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? v31 I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? v32 Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. v33 Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. v34 Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage. (Matt 6:24-34)

Når nogen siger til mig – eller når Gud siger til mig, at jeg ikke skal bekymre mig, ser jeg det som en trøst og opmuntring. Disse vers får mig til at tænke over mit eget fokus, og hvor mange unødige kræfter jeg bruger på at tænke på såvel fortiden som fremtiden. Det er herimod en glæde at leve i tillid og taknemmelighed, at stole på at Gud er med mig alle dage indtil verdens ende (Matt 28:20). Jeg kan ikke se fremtiden, men jeg beder “Vor Fader, komme dit rige, ske din vilje.”
Gå en tur i naturen. Iagttag træerne, hestene og køerne – eller en lilje, hvis du kan finde sådan en. Hvad kan du lære af planter og dyr?

Hvad vi kan lære af Salomo

I 1 Kong 3 møder Salomo Gud i en drøm. Gud siger til ham: “Sig, hvad jeg skal give dig!” (v. 5) Det er hvad selveste Gud siger til Salomo. Er Gud en genie eller en ønskefe? Kan vi få lige hvad vi peger på, er det virkelig sådan det forholder sig med Vor Herre.

Nu skal du høre, hvad Salomo beder Gud om:
“Du har vist min far, din tjener David, stor godhed, fordi han vandrede for dit ansigt i troskab og retfærdighed og i hjertets oprigtighed imod dig; denne store troskab har du bevaret ved at give ham en søn, der i dag sidder på hans trone. v7 Nu har du, Herre min Gud, gjort din tjener til konge efter min far David, skønt jeg er ganske ung og uerfaren. v8 Din tjener er midt i det folk, du har udvalgt, som er så stort, at det ikke kan tælles, og så mange, at de ikke kan opregnes. v9 Giv derfor din tjener et lydhørt hjerte, så jeg kan herske over dit folk og skelne mellem godt og ondt; for hvem kan herske over dit folk, som er så stort?”

Hvad siger Gud til denne bøn?

»Fordi du bad om dette og ikke om et langt liv, ikke om rigdom, ikke om dine fjenders død, men om evne til at høre, hvad der er ret, v12 så vil jeg gøre, som du bad. Nu giver jeg dig så stor visdom og forstand i hjertet, at der aldrig tidligere har været og heller ikke siden skal komme nogen som dig. v13 Men jeg vil også give dig, hvad du ikke bad om, både rigdom og ære, så der ikke vil være nogen som dig blandt konger, så længe du lever. v14 Og hvis du vandrer ad mine veje og holder mine love og befalinger, sådan som din far David gjorde, vil jeg give dig et langt liv.”

Salomo bad om visdom og forstand. Han forstod hvilken stort et ansvar det var at han var konge. Salomo søgte Guds rige og retfærdighed. Gud besvarede hans bøn og gav ham mere end han bad om.

 

Spørgsmål til bøn og reflektion

I Fader Vor beder vi  “komme dit rige”.

Hvem eller hvad er herre i dit liv? Hvad sætter du først i dit liv?

Hvordan kan vi søge Guds rige og retfærdighed i dag?

Mesteren, som tjener

Jeg har gået langt
I mit sind
ømme fødder
Sort hud
mudder, nedfaldne blade
hundelort
Klistrende sved
Beskidte tæer
sparker til endelserne på usagte ord

Buk et hjørne
klip negle
Skjul hullet ved storetåen

skosålen har åbnet sin mund
Bogstaverne står tøvende
Tankerne strammer
Hvad skal jeg sige?

Jeg kalder et navn
Vil han kendes ved,
Sådan en som mig?

Nogen tager mine sko og strømper af
Jeg kigger ned
Han sidder på hug foran mig
Hans ansigt
Bløde træk
Øjne som et lams

Hvorfor. Da ikke mig!
Han nikker
Vasker mine fødder
Tørrer dem
Han er den, som tjener

v12 Da han nu havde vasket deres fødder og taget sin kjortel på og sat sig til bords igen, sagde han til dem: »Forstår I, hvad jeg har gjort mod jer? v13 I kalder mig Mester og Herre, og med rette, for det er jeg. v14 Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. v15 Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer. v16 Sandelig, sandelig siger jeg jer: En tjener er ikke større end sin herre, og en udsending ikke større end den, der har sendt ham. (Joh 13:12-16)

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2026 Diakon og Skribent

Tema af Anders NorenOp ↑