En rejse i Tro og Kreativitet

Kategori: Ikke kategoriseret (Side 12 af 15)

Vil vi gribe det uforklarlige?

Det var et helt specielt øjeblik, da jeg for ni år siden stod med en positiv graviditetstest i hånden. Det var forunderligt at se ultralydsscanningen af min søn og høre hans hjerte slå. Det var fantastisk første gang jeg mærkede ham sparke. Det var fuldstændig vildt, da han ni mdr efter pludselig lå i mine arme. Det var fantastisk at blive mor for første gang. Det var også fantastisk at blive mor anden gang. Og det er dejligt at se dem vokse ud af tøjet og lytte til hvad de tænker over og undrer sig over.
Livet er et mirakel.

Mor til Kristus

For over 2000 år siden fik en ung kvinde en utrolig besked. Hun fik ikke besked via en graviditetstest, men modtog  beskeden fra en engel. Den unge kvinde, Maria, skulle være mor til et helt særligt barn, Messias, altså Kristus, som var undfanget ved Helligånden. Hvor meget vidste Maria? Vidste hun, hvilket hårdt liv hendes søn ville få? Vidste hun, hvor meget han ville blive ydmyget og hvor meget han ville komme til at lide for hele menneskeheden? Vi ved ikke, hvor meget hun vidste, men hun troede på englenes budskaber og sagde ja til det hele. Hun sagde: “se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord,” og hun gemte alle ordene i sit hjerte (Luk 1:38, Luk 2:19).
Jeg tror ikke Maria var guddommelig. Jeg tror hun havde en masse menneskelige fejl, og jeg tror hun var et gudfrygtigt, ydmygt menneske, som elskede Gud meget højt.
Hun kunne have tvivlet og leet af hvad englen fortalte hende. Der er andre kvinder i Bibelen, som fik budskaber fra engle. Kvinderne var forskellige og reagerede på forskellige måder. Abrahams Sara lo, da hun fik at vide, at hun sent i sin alderdom ville få et barn. Hvordan kunne det dog være muligt? Folk vil grine af mig, sagde hun. Men for Gud er alting muligt. Sara og Abraham fik Isak og de fik flere børn end ham.

Hvem var Jesus?

Tilbage til Maria. Mange andre end Maria hørte om at Jesus ville blive født. De havde GT’s profetier at læne sig op af, og flere mødte engle, og andre fulgte en helt bestemt stjerne. De tre vise mænd troede på at Messias blev født, og de fulgte den helt særlige stjerne. Intet herberg ville tage imod Maria, som havde veer. Jesus endte med at blive født i en stald og lagt i en krybbe, altså et fodringstrug. Mange i Betlehem var forundret over det der var sket. De havde hørt, at Jesus var et helt særligt menneske. Mon de vidste hvordan hans liv ville blive? Mange jøder ventede, at han var en stor konge i kostbare klæder, som vil skabe revolution og vælte den romerske besættelsesmagt. Andre kunne ikke tro på, at Jesus var andet end en tømrersøn fra Nazaret. Men evangelierne fortæller os at Jesus var mere end en almindelig tømrersøn og han var alt andet end en militær konge klædt i guldklæder. Jesus var en mand, som gik i simple klæder og sandaler. Han red sagtmodigt på et æsel ind i Jerusalem, og han var venner med tiggere, spedalske, samaritanere og kvinder – de folk, der dengang var lavest rangerede i samfundet. Jesus gik længere ned og lod sig frivilligt blive forrådt, pisket, hånet og spyttet på og hængt på et kors sammen med to forbrydere. Nogle mennesker troede på, at Jesus var Guds søn, andre mennesker kunne ikke forstå det og ville ikke tro på det.

Der er mere mellem himmel og jord

Også i dag sker der mirakler. Nogle tror på miraklerne, andre tror ikke på dem. Også i dag diskuterer vor tids vismænd og professorer, hvem Jesus var. Jeg læste fornyligt en artikel på videnskab.dk om, hvorvidt Jesus havde levet. I artiklen stod der,  at Jesus og hans disciple var blevet nævnt nogle andre steder end i Bibelen og af andre end kristne. Men det var stadig så gamle kilder, at forskerne ikke anså dem som pålidelige efter nutidens videnskabelige stardarder, så de mente ikke, at de kunne bevise, at Jesus havde levet.
Vores sind kan spekulere i lang tid og tvivle på alt, men flertallet af danskerne på, at der er mere mellem himmel og jord. Vi er nogle, som mener vi har oplevet noget metafysisk, nogle mirakler og/eller Guds nærvær og hans nåde. Men vi kan ikke bevise det. Vi kan heller ikke måle eller bevise kærlighed.
Spørgsmålet er, om vi vil holde os til det som kan bevises, eller om vi også vil gribe det, som er uforklarligt og rækker ud over os selv? Er den kristne tro aktuel i 2016? Jeg vil sige ja. Evangeliet er stadig den aktuelle gode nyhed om Jesus Kristus, Gud, som blev menneske og blev lagt i en krybbe i en stald i Betlehem, voksede op som det menneske, som var Guds elskede søn, som frivilligt gik lidelsens vej, lod sig korsfæste, ofre på et kors som et lille lam og genopstod igen fra de døde til syndernes forladelse og frelse til det evige liv. Det evangelium er også i dag en god nyhed, en invitation fra Gud til et hvert menneske om at gribe, grunde over, tage imod i tro og tillid og gemme i sit hjerte. Mirakler sker stadig.
For Gud er alting muligt.

Hellas leveregler og Luthers katekismus

I dag vågnede jeg med Hella Joofs katekismus i tankerne. For nogle uger siden udkom Hellas katekismus og det afstedkom mange debatter. Jeg har ikke fulgt med, men i dag besluttede jeg at læse hendes katekismus. Jeg er i den situation at jeg læser katekismussen ud fra de positioner, at jeg tidligere har læst teologi, og i dag er jeg ikke præst, men en Kristus-troende lægmand.

Inden jeg vil komme ind på, hvad jeg mener om hendes katekismus, lad os så se på selve ordet katekismus. Katekismus kommer af latin og betyder at give undervisning. En katekismus er en kort indføring til og forklaringer af centrale temaer i kristendommen. Meningen er at undervisningen skal kunne bruges i forhold til børn og unge. Luther skrev sin Lille Katekismus i 1529 fordi han så et behov for at undervise lægfolket i kristendommen og dets sakramenter. Vi finder en forkortet udgave af Luthers Lille Katekismus i salmebogen. Her udlægges De Ti Bud, Fadervor, trosbekendelsen, dåben, skriftemålet og nadveren. Jeg medgiver at Luthers sprog bærer præg af det 16. Århundredes sprog, og det har brug for forklaringer til nutidens mennesker. Men Luthers katekismus er bibelsk og falder i tråd med den protestantiske lære. Kort sagt, (her mine formuleringer) vi er alle syndere, og skulle dømmes, men Jesus døde for os alle, og ved troen er vi retfærdiggjorte. Med troen får vi Helligånden, som hjælper os med at elske og giver os en iver til at elske og adlyde Gud. Med andre ord er gode gerninger frugter af troen. Derfor starter Luther også hver udlægning af de Ti bud:
“Vi skal frygte og elske Gud, så vi…”

Nuvel, hvad med Hellas katekismus. Jeg holder af hende som person og skuespiller. Hun har en smittende livsglæde og frisk humor, og hun har en fantastisk evne til at formulere sig. Hella har skrevet en fantastisk og letforståelig tekst, som siger mange gode og rigtige ting, men hvor er det ærgerligt, at teksten har fået overskriften katekismus. Hvorfor ikke kalde teksten “Hellas livssyn”, “Hellas leveregler” eller “Hellas personlige tro”?

Læs mere

Levende vand

I Johannesevangeliet kapitel 4 hører vi om et mærkeligt møde mellem Jesus og en samaritansk kvinde.
Hvem var samaritanerne? Vi kender lignelsen om den barmhjertige samaritaner, som har givet navn til samaritterne. En samarit er uddannet i at give førstehjælp og de står klar til at hjælp en person i nød ved større arrangementer.
Hvem var samaritanerne for jøderne? Samaritanerne menes at tro på Israels Gud, men anerkender kun mosebøgerne som hellige skrifter, og det siges også, at samaritanerne også tilbad andre guder. Selv mente samaritanerne, at de var sande rettroende, mens jøderne mente at det var dem, der var Guds udvalgte folk. Der var altså mange splittelser mellem jøderne og samaritanerne på Jesu tid (artikel fra Ordet og Israel).

Det var ikke bare en samaritaner, men en kvinde, som Jesus talte med. I gammeltestamentlig tid og på Jesu tid havde kvinden ikke lige så høj status som manden. Kvinden var mandens ejendom og havde ingen juridiske rettigheder (artikel fra religion.dk).
Det vakte derfor både undring og forargelse, at Jesus talte med en samaritansk kvinde.

Læs mere

Røvekuler og bedehuse

v12 Så gik Jesus ind på tempelpladsen, og han jog alle dem ud, som solgte og købte dér, og han væltede vekselerernes borde og duehandlernes bænke,v13 og han sagde til dem: »Der står skrevet: ›Mit hus skal kaldes et bedehus.‹ Men I gør det til en røverkule.« v14 Og blinde og lamme kom hen til ham på tempelpladsen, og han helbredte dem. v15 Men da ypperstepræsterne og de skriftkloge så de undere, han gjorde, og da de så børnene på tempelpladsen, som råbte: »Hosianna, Davids søn!« blev de vrede, v16 og de spurgte ham: »Hører du ikke, hvad de siger?« Men Jesus svarede dem: »Jo, har I aldrig læst: ›Af børns og spædes mund har du beredt dig lovsang‹?« v17 Og han forlod dem og gik uden for byen til Betania og overnattede dér. (Matt 21:12-17)
Også i 2016 siger Jesus: “Mit hus skal kaldes et bedehus. Men I gør det til en røverkule.” Det handler ikke bare om handel og marked, men hvad der egentlig foregår i kirken. Nogle steder er kirker kulturhuse i stedet for bedehuse. Der er masser af koncerter, foredrag, sangaftener og litteraturkredse. Det er ikke galt i sig selv, men det er galt, hvis det tager fokuset væk fra Jesus. Det er galt hvis humanisme og verdslighed fylder, men ikke bøn og evangeliet om Kristus. Kirkerne skal være Kristuscentrerede, og Kristus skal være fundamentet i hjørnestenen i kirken, for det er Jesus det hele handler om, og det er Gud, som bygger kirkerne.

Læs mere

Mere om ydmyghed

Jeg har tidligere skrevet om ydmyghed, og i dette indlæg vil jeg kigge nærmere på begrebet.

Da jeg var barn, ville jeg gerne være ydmyg, men jeg havde misforstået begrebet. Jeg ikke bare bøjede mit hoved, nej jeg bøjede mig sammen i en kugle og listede langs fodpanelerne. Jeg prøvede at gøre mig usynlig. Jeg knuste mig selv og trådte på mig selv. Jeg sagde sjældent noget, og jeg lod altid de andre komme frem. Jeg prøvede på at udslette mig selv. Jeg var ikke ydmyg. Jeg var selvdestruktiv, fordi jeg havde et dårligt selvværd.

Da jeg blev kristen, prøvede jeg på at blive en god og ydmyg kristen. Jeg læste i min Bibel, gik i kirke, bad fadervor og syntes selv, at jeg var et godt og lovlydigt menneske. Men heller ikke her var jeg ydmyg, men selvretfærdig.

Jeg tror vi alle har noget ydmyghed og noget stolthed og selvretfærdighed i os. Lad os se på, hvad ydmyg er og hvad det IKKE er

Læs mere

Hans herredømme er et evigt herredømme

Følgende indlæg er inspireret af Daniels bog, kapitel 4 og s. 50-52 i Lad de små børn komme til mig af Marian M. Schooland. Indlægget er også inspireret af nutidens begivenheder i Danmark og af evangeliet om Jesus Kristus.

Nebukadnesar var en stor konge. Han havde mange tjenere og en stor og stærk hær. Han havde bygget en stor by, der havde smukke haver og slotte, og byen strålede af guld. Byen hed Babylon.
Nebukadnesar syntes han var en stor og fantastisk konge. Han var meget stolt af Babylon og af sit kongerige, som han mente han selv havde skabt. Nebukadnesars hovmod fik konsekvenser. Gud tog kongeriget fra ham, og han blev sendt ud at bo på en mark.
En dag gik Nebukadnesar en tur og fik øje på himlen. Han begyndte at prise Gud: “Hans herredømme er et evigt herredømme, hans kongerige varer i slægt efter slægt, og jordens beboere er for intet at regne.” (Dan 4:31)Nebukadnesar erkendte, at han selv var lille, og Gud er stor. Gud gav ham kongeriget tilbage.

Vi har ofte travlt med vore egne projekter og stoler så meget på vores egne evner, at vi glemmer, at alt godt er til Guds ære. Alt, hvad vi skaber og bygger skyldes ikke os selv, men Gud alene. Det er ham, som er Skaberen og giver rundhåndet.
På mange måder er Danmark et godt og rigt land. Vi har rent vand, mad, flot natur, flotte bygninger, slotte og kirker. Vi har sygehuse, skoler, demokrati og ytringsfrihed.
De sidste årtier har Danmark forandret sig. Kristendommen har fået en meget lille plads i vores samfund. Vores velfærdssystem er ved at blive afviklet. Fremmede religioner vinder indpas. De rigeste i landet får mere og mere magt.

Læs mere

Husk Gud

Salomo var et godt eksempel for os i forhold til bøn. Salomo bad Gud om visdom og forstand, ikke et langt liv, rigdom eller fjenders død (1 Kong 3:5-14). Gud gav ham visdom og forstand og endnu mere. Gud gav Salomo stor rigdom og ære. Selv uden for sit lands grænser blev Salomo kendt for sin visdom, men han mistede sit fokus. Salomo var dameglad og fik mange hustruer. Ikke bare elskede han sine koner, han elskede også deres guder. Denne afgudsdyrkelse fik fatale følger for Salomo. Han mistede en stor del af Guds velsignelse, fik mange fjender og mistede stor del af sit kongerige (1 Kong 11). Det kan ikke have kommet bag på Salomo, at hans afgudsdyrkelse fik slemme følger. Gud havde advaret ham, og han havde kaldt til omvendelse:

Læs mere

Ukrudt!

Da jeg for flere år flyttede ind i det hus jeg bor i, fulgte der en have med. Der var et stort bed, som ved min mor og svigermors hjælp blev til et staudebed. Desværre har jeg haft travlt med at se til hus og børn og fik ikke taget mig af staudebedet, og jeg kan ikke kende forskel på blomster og ukrudt.

For 35 år siden blev en anden have plantet. Der er lagt en god bund af næringsrige grøntsager og modstandsdygtige buske, men ukrudtet presser sig på. Jeg kunne have fjernet brændenælderne og tidslerne, men jeg lod dem gro op over mine skuldre, kravle langs med mit kraveben, stikke og brænde mine ører og kløve min pande. Mælkebøtter er pæne, når de blomstrer, og min hud har næsten vænnet mig til de brændende brændenældeblade. Ukrudtet fortæller mig mange historier. Du kan ikke, du må ikke, du er ikke god nok, det nytter ikke noget. Jeg hører historierne så mange gange, at jeg begynder at tro på dem. Løgn bliver til sandhed, og sandhed bliver løgn. Selv om historierne gør ondt, har jeg hørt dem mange gange, og det giver mig en form for tryghed. Jeg finder en tryghed ved at stikke på tidsler og brændenælder, gemme mig imellem højt ukrudt og og være en lille bille, der kravler på jordbunden. Denne lille bille vil gerne drømme og prøve noget nyt og anderledes, men den er også bange. Den er bange for at gå uden for ukrudtshaven, for det kunne være den blev fundet og spist af en rovfugl. En gang imellem bliver jeg træt af ukrudtet og vil have det væk, men rødderne er blevet for store, og mine fingre er ikke stærke nok til at hive dem op.
Men jeg kender andre historier.

Læs mere

Besøg af en opdagelsesrejsende

Hun sad i køkkenvindueskarmen kiggede på os. Hun var stor og lysegrøn, og jeg havde ikke set sådan en som hende før. Ifølge Google var hun en stor grøn hun-løvgræshoppe. Hun sprang hen på væggen, kravlede på de øverste køkkenskabe og gjorde længe holdt på en grydekant. Måske så hun en anden græshoppe i stålet. Hun vidste ikke, at det var hende selv hun så. Hun kravlede frem og tilbage hen over spidserne af de store køkkenknive på væggen. I fascination og frygt iagttog jeg hende den fremmede grønne skabning.
Efter at hun havde undersøgt vores køkken i ca. 2 timer, måtte det være tid til at hun kom hjem til naturen. Terrassedøren stod på vid gab, men hun fortsatte sin opdagelsesrejse i køkkenet. Min søn fik hende til at kravle ind i en frysepose, og vi gik ud på terassen. Græshoppen blev inde i posen, som blev hvirvlet rundt med blæsten. Vi rystede posen, men hendes ben sad fast i plastikket. Jeg lagde posen ned på fliserne og satte en fod på den ene ende, så posen ikke blæste rundt igen. Nu kravlede vores gæst ud og rejste hjem.

Læs mere

Er der olie på din bil?

For nyligt kørte jeg i min bil, som er fra ca. 1994, og pludselig begyndte olielampen at lyse. Heldigvis havde jeg en flaske med motorolie i bagagerummet, og min bil overlevede. Jeg havde ikke sørget for jævnligt at tjekke min bil for olie. Rapsolie eller olivenolie kan ikke bruges. Og det skal være en bestemt slags motorolie. Nu tjekker jeg jævnligt min bil for olie, og der er stadig olie i bagagerummet.
Ang. Benzin har jeg ikke prøvet at køre tør eller fylde den med det forkerte brændstof. Men det er også dumt hvis det sker. Der er steder det er farligt at køre tør, fx i en ørken.
Vi kan sammenligne den kristne med en bil.

Læs mere

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2026 Diakon og Skribent

Tema af Anders NorenOp ↑