Kategori: Ikke kategoriseret (Side 10 af 15)

Søg først Guds rige

5. marts 2018 / Mariane Kvist Doktor / 0 kommentarer

Vækkeuret ringer. Er det allerede morgen? Jeg vil sove. Det er koldt uden for min dyne. Jeg vil have kaffe. Jeg tjekker min mobil. Tjekker e-mails, nyheder og Facebook.
Nu er det aften og jeg vil se kunstskøjteløb, men jeg sætter mig i sofaen og beder. Kan jeg bede mere end fem minutter? Mine tanker farer frem og tilbage. Jeg kæmper for at holde øjnene åbne. Jeg har tandpine. Jeg prøver på at bede. Jeg kan ikke lide at tænke på, at jeg snart skal til tandlæge.
En tanke lyser op som et reklameskilt.

Put God first

Jeg har hørt små youtube motivationer, bl.a. Denzel Washington, som siger “Put God first”. Gud skal komme først. Jeg har hørt, at man skal starte sin dag med at takke Gud for en ny dag og med at bede til ham. Men jeg gør det ikke.

Så husker jeg “søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt andet gives i tilgift.” (Matt 6:33)
og at jeg ikke skal bekymre mig. Jeg kom i tanke om at jeg bekymrede mig for at skulle til tandlæge. Jeg skal søge Gud først. Stole på at han sørger for mig.

Og jeg læste 1. Kongebog kapitel 3 , hvor Salomo møder Gud i en drøm. Hvor Gud siger, “sig, hvad jeg skal give dig!” (v. 6). Men Salomo beder ikke om guld og grønne skove, men visdom (v. 9). Han søger det gode, han søger Gud først. han vil kende Gud og blive mere vis og træffe rigtige beslutninger, og det belønner Gud i høj grad ham for.
Jeg må bede Gud om tilgivelse for at have underprioriteret ham. Han skal komme først i mit liv. Jeg må bede ham hjælpe mig om at søge ham først om morgenen.

Overgiv din vej til Herren, stol på ham, så griber han ind (Sl. 37,5)

Gud har vist mig nåde (tandpinehistorien del 3)

1. marts 2018 / Mariane Kvist Doktor / 0 kommentarer

Der skete noget, da jeg bad forbøn. Min tandlæge begyndte på at ordne min tand (den er i skrivende stund ikke lavet færdig endnu). Og Gud har vist mig nåde. Han gjorde smerten mindre, han gav mig kræfter til at udholde smerten og uvisheden, og han har gjort mig i stand til at tænke og skrive, læse Ordet og bede.
En aften sad jeg sammen med min mand og vores børn og grinede, mens vi spiste pasta og pizza. Jeg fik utallige kram af mine børn. Gud har givet mig glæde og håb, tro og kærlighed. Gud giver mig udholdenhed, og han skaber en vej ud af den situation jeg sidder i. For Gud er alt muligt. Ske Hans vilje.
Ved Guds nåde har jeg fået en tillid til dette vers:

v4 Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig, din stok og din stav er min trøst. (Sl 23:4)

Hvad jeg lærte af min tandpine (del 2)

26. februar 2018 / Mariane Kvist Doktor / 0 kommentarer

Jeg lærte meget om lidelse, da jeg havde tandpine. Jeg tænkte på de store smerter Jesus må have haft, da han blev korsfæstet. En lidelse som han frivilligt gik ind i, skønt han blev fristet til at lade være. Måske følte han sig fristet til at flygte eller bruge sin guddommelige kræfter til at besejre alle fjender. Jeg tror, han blev fristet til at have mørke tanker. Tanker fulde af tvivl. Tanker fulde af skuffelse over sine venner, tanker fulde af vrede over for sine fjender, vrede over at blive uretfærdigt dømt. Fristet til at give op og synke hen uden nogensinde at rejse sig igen. Men i Jesus var der ingen synd. Jesus, som gjorde sin Fars vilje altid. Jesus som sagde “tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør.” Jesus, som bar spot og spe, pisk og spyt, smerte og foragt. Jesus, som bærer mine smerter, mine bekymringer, min angst og de mørkeste af mine tanker. Jesus, som bærer verdens synd. Guds lam.

Vi flakkede alle om som får,
vi vendte os hver sin vej;
men Herren lod al vor skyld ramme ham.
Han blev plaget og mishandlet,
men han åbnede ikke sin mund;
som et lam, der føres til slagtning,
som et får, der er stumt, mens det klippes,
åbnede han ikke sin mund. (Es 53:6-7)

Hvordan jeg indså, at jeg ikke kunne bekæmpe min tandpine alene (del 1)

21. februar 2018 / Mariane Kvist Doktor / 0 kommentarer

I slutningen af januar gik min familie og jeg ned med flaget. Jeg havde ondt i nakken og den ene skulder. Min mand skrantede også, min datter fik omgangssyge, der varede næsten en uge, og min søn og jeg fik samme dag og i den samme uge også kvalme og opkast. Efter den omgang fik jeg tandpine. Jeg tog ind til tandlægevagten og fik at vide at jeg havde meget betændelse i en tand, som jeg troede var ordnet for 11-12 år siden. Jeg fik pencillin og prøvede på at finde ud af, om jeg skulle prøve at redde tanden eller få den fjernet, mens jeg havde store smerter. Jeg har ikke haft så ondt siden mine to fødsler, og jeg aldrig haft så ondt i så lang tid. Jeg kunne ikke tænke på andet end smerten. Jeg kunne hverken koncentrere mig om at bede eller læse i Bibelen eller Ude og Hjemme, og jeg kunne knap nok følge med i en romantisk 90’er-komedie. Lovsang på youtube hjalp lidt, men det fjernede ikke smerten. Jeg føler med dem, som går dagligt med smerter. Med smerterne følger bekymringer, angst og de mørkeste tanker, som jeg end ikke tør nævne. Smerten forsvinder ikke af sig og der kommer ikke et barn ud af det. Måske kommer der noget andet ud af smerten.

“Alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet” (Rom 8:28)

Jeg lærte, at jeg ikke kunne bekæmpe smerten alene. Jeg var nødt til at tage smertestillende piller, og jeg var nødt til at tage til tandlæge og få pencillin. Jeg ville nok dø, hvis jeg ikke fik pencillin. Jeg kunne ikke udholde og bekæmpe smerten alene. Hvad skulle jeg gøre uden min medfølende mand, veninde og familie og mine børn, som gerne vil hjælpe mig? Jeg bad en gang imellem nogle bønner. Bønner som syntes ubesvarede. Indtil jeg efter næsten en uge indså, at jeg ikke alene kunne bekæmpe smerten og de medfølgende mørke tanker. Jeg ydmygede mig og bad om forbøn på Facebook, og bad nogle flere kristne venner om forbøn.
Jeg kan ikke kæmpe i bøn alene. Det er ikke godt for mennesket at være alene. Gud indså hurtigt, at det ikke var godt for Adam at være alene. Jesu kaldte ikke kun en mand til at være discipel. Han kaldte 12 og flere mænd og kvinder til at være disciple. Disciple der vandrer sammen med Jesus og sammen med hinanden i et kærlighedsfællesskab.

At være hjemme (del 2)

12. februar 2018 / Mariane Kvist Doktor / 0 kommentarer

3. Januar begyndte børnene i skole igen. Vi gik hen til skolen sammen. Vores gåtur var fyldt med mørke, blæst og regn i spandevis. Da jeg på hjemvejen fra skolen nærmede mig vores hus, fik jeg lys i øjnene, da jeg så lyset i vores vinduer. Jeg trådte inden for i vores varme hus til tørt tøj, sofa og kaffe. I sofaen indhyllede jeg mig selv i et tæppe.

Hvad med dem, som ikke har noget hjem?

Jeg tænkte på alle dem, som var langt væk fra deres hjem, dem, der ikke havde noget hjem, og dem, som ikke havde nogen familie. Jeg tænkte på de hjemløse og på alle flygtningene. Josef og Maria var flygtninge. Der var ikke plads til dem i herberget. De måtte tage til takke med en kold og beskidt stald.
Jeg må ikke glemme de som er langt væk fra deres hjem og de som slet ikke har noget hjem.
Jeg mødte selv en gæstfrihed og en hjælpsomhed, da jeg var i USA. Hvordan er jeg selv over for fremmede, ensomme, hjemløse og flygtninge?
Hvordan behandler Danmark de fremmede?
Hvad mener Jesus?

v35 For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, v36 jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. v37 Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? v38 Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? v39 Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? v40 Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig. (Matt 26:35-40)

At være hjemme (del 1)

5. februar 2018 / Mariane Kvist Doktor / 0 kommentarer

I sommers flyttede min familie og jeg ind i vores nybyggede hus. Vi boede indtil da i huset ved siden af. Så det har mest været de praktiske ting der var udfordringen. At tømme det gamle hus og finde plads til gamle og nye ting i det nye hus, at få sat gardiner, hylder og lamper op, få samlet nye møbler, at få anlagt have og at få valgt de små, men vigtige ting som toiletrulleholder og knager og få sat dem op. Det tager lang tid at komme på plads og få pakket de sidste kasser ud. Flytterod er trættende, både fysisk og mentalt.
Det sidste halve år har været travlt. Der har været flytningen, fødselsdage, og der var Bostonturen. Da vi kom hjem fra Boston, fik vi travlt med julebagning og gaveindkøb.
Juleaftensdag stressede vi rundt med at rydde op, gøre rent og juletræspyntning. Det var noget særligt at holde juleaften hjemme i vores nye hus, men desværre druknede den særlige følelse i min stress. 2. Juledag tog vi til Vestjylland og Østjylland på familiebesøg.
Da vi kom hjem til os selv 4. Juledag kunne jeg endelig slappe af. Jeg følte en stor glæde ved at komme hjem. Vores nye hus var virkelig vores hjem. Jeg var hjemme. Jeg var hjemme sammen med min mand og vores to børn.
Jeg blev også velsignet med julefred. Min familie og jeg kunne slappe helt af og lave det vi hver især holdt af. Vi fik tid at nyde julegaverne og hinandens selskab, spille spil, spille computer, se film, spise rester, småkager, læse i Bibelen, bede, reflektere og skrive. Jeg fik ro til at lytte til Guds ord og hvile hjemme i min himmelske Faders arme.

Værdifulde værdier

9. januar 2018 / Mariane Kvist Doktor / 0 kommentarer

En gang imellem hører vi ordet værdier sagt af vores politikere. Hvad menes der med værdier? Selv om mange politikere gerne vil være rige og give skattelettelser til de rigeste i vores samfund, er det ikke de økonomiske værdier de her taler om. Der bliver talt om de danske værdier, og jeg synes ofte det lyder abstrakt, når jeg hører ordet værdi blive nævnt af en politiker eller i et virksomhedsgrundlag.
En værdi er først værdifuld, når man ved hvad værdien betyder i handling, og at man selv forsøger at leve op til den. Jeg er blevet mere bevidst om mine værdier efter at jeg er blevet mor. Der ligger nogle værdier bag ved den måde min mand og jeg opdrager vores børn på, og bag ved de valg vi har truffet om, hvad der er vigtigt for os og for vores børn.
Jeg vil garanteret skrive om mine værdier i flere blogindlæg, men nu vil jeg vende tilbage vores Bostontur. I Boston fik jeg et fint møde med en værdifuld værdi.
Med forstæder har Boston 4,5 millioner indbyggere. Byen har højhuse ligesom New York og andre amerikanske storbyer, men den har også bygninger helt tilbage fra 1600-tallet. Byen blev grundlagt i 1630 af englændere. I 1770’erne var der i Boston bemærkelsesværdige frihedskampe, som var en del af USA’s løsrivelse fra England. I 1800-tallet immigrerede især irere til Boston, og der kom også mange fra det øvrige Europa samt russere og libanesere. I dag er Boston en by med mange studerende. Byen har mange uddannelsesinstitutioner, heriblandt Harvard.
Selv om Boston virker europæisk, har jeg alligevel mødt et positivt træk, som jeg sjældent møder i Danmark.

Læs mere

Sig tak under alle forhold

5. januar 2018 / Mariane Kvist Doktor / 0 kommentarer

Det meste af tiden i Boston gik med at min mand var til møder, og jeg ventede. Jeg var med til nogle af møderne, men ikke dem alle, for ofte havde de for mig et for indviklet fagligt indhold. Planen var at skrive, bede og læse en masse, mens min mand var til møde, men jeg var træt, frøs pga. air kondition, der var larm, og jeg var snottet. Efterhånden lærte jeg at opgive mine planer om at skrive og læse og i stedet være mere åben over for, hvad dagen bragte mig. Der var altid noget at være utilfreds med, fordi jeg i virkeligheden savnede den hjemlige ro og den danske adventstid. Efterhånden lærte jeg at fokusere på det gode. Alt det jeg kunne glæde mig over og takke for.
Jeg var taknemlig for, at jeg kunne følge med i julekalenderen Snefald, mens jeg var i USA. Jeg havde Ipad og høretelefoner med, og der var gratis WiFi, julekalenderen var tilgængelig på DR’s hjemmeside. Selv om jeg ikke var hjemme ved mine børn, kunne jeg sammen med dem følge med i julekalenderen. Da jeg kom hjem til Danmark, så jeg resten af julekalenderen sammen med børnene. Det havde ikke kunnet lade sig gøre for nogle år siden.
Jeg var også taknemlig for at jeg kom til at snakke med mange flere i USA, end jeg havde forestillet mig. Jeg mødte mange hjælpsomme, venlige og imødekommende amerikanere.

Jeg har en tendens til at se det negative, men jeg håber at blive bedre til at se det der er godt og takke under alle omstændigheder, for det er godt, og det er Guds vilje.

“ v18 sig tak under alle forhold; for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus.” (1 Thess 5:18)

Hverdagens valg

2. november 2017 / Mariane Kvist Doktor / 0 kommentarer

I dag stod jeg nede i Brugsen for at købe det vi manglede til aftensmaden. Selv om jeg havde en indkøbsliste, stod jeg alligevel foran nogle valg. Skulle jeg bukke under for fristelsen og købe mine yndlingschips der var på tilbud…og også nogle chokoladekiks? Heldigvis var valget nemt at træffe i dag, for størrelsen af min rygsæk og det, at jeg var på cykel, satte nogle begrænsninger.
Hver dag står vi for at skulle træffe både små og store valg. Snart skal vi også vælge, hvem vi vil stemme på ved kommunalvalget. Det er svært at gennemskue, hvad de enkelte partier og politikere står for, men jeg ved at det ville være endnu værre hvis jeg slet ikke stemte eller slet ikke havde muligheden for at stemme. Det er kun lidt over 100 år siden at kvinder og andre befolkningsgrupper ikke måtte stemme.
Vi må tænke os om, inden vi vælger vores politikere, hvad vi vil benytte døgnets få timer til og hvad vi vil spise. Et hvert valg har konsekvenser.
Hver eneste dag står vi over for endnu et valg. Spørgsmålet til os er hver dag, vil du følge Jesus? Nu siger du måske at det har du valgt for du er døbt, konfirmeret og tror på Gud. Men selv disciplene måtte vælge dagligt, om de ville tage tilbage til deres gamle liv eller om følge Jesus. Kære læser, spørgsmålet til dig og mig lyder i dag, vil du følge Jesus? Ja eller nej?
Tænk dig om, inden du svarer. Et hvert valg har konsekvenser.

Overgiv din vej til Gud

29. september 2017 / Mariane Kvist Doktor / 0 kommentarer

Salme 37:3-7
v3 Stol på Herren, og gør det gode,
så kan du bo trygt i landet.
v4 Find din glæde i Herren,
så giver han dig, hvad dit hjerte ønsker.
v5 Overgiv din vej til Herren,
stol på ham, så griber han ind;
v6 han lader din ret bryde frem som lyset
og din retfærdighed som den klare dag.
v7 Vær stille over for Herren,
vent på ham;

“Stol på Herren”
Hav tillid til Gud, som er almægtig, alvidende og alkærlig. Ligesom et barn skal du stole på Gud, som er din far.
“Gør det gode”
Gør det som du ved er godt. Tak dit kors op og fornægt dig selv. Bed om at du må bære Åndens frugter.

Læs mere

Kategori: Ikke kategoriseret (Side 10 af 15)

Søg først Guds rige

Gud har vist mig nåde (tandpinehistorien del 3)

Hvad jeg lærte af min tandpine (del 2)

Hvordan jeg indså, at jeg ikke kunne bekæmpe min tandpine alene (del 1)

At være hjemme (del 2)

Hvad med dem, som ikke har noget hjem?

At være hjemme (del 1)

Værdifulde værdier

Sig tak under alle forhold

Hverdagens valg

Overgiv din vej til Gud

Seneste indlæg

Seneste kommentarer

Arkiver

Kategorier

Abonnér på nye indlæg

Brugermenu