I mange hjem står der små julekrybber, der er nogle hyrder, nogle får, nogle kvæg, et æsel, Josef, Maria og Jesus, som ser meget lille ud som baby-figur. Figurerne kan ligne dukker, og børn og barnlige sjæle (Mr. Bean) får lyst til at lege med dem.
Der er en romantisk forestilling omkring livet på landet, at have et økologisk hobbylandbrug a la Bonderøvens. Lad mig fortælle, hvordan der i virkeligheden er i en stald.
Jeg er opvokset på landet, min far havde en stald og nogle kalve og får. Jeg hjalp ham ofte ude i stalden. Jeg lavede navneskilte til kalvene, og både kalvene og lammene var søde. Jeg talte til dem, men knyttede mig ikke til dem, for jeg vidste de var dyr, som en dag ville blive slagtet. Der er ofte koldt og mørkt i en stald. Det eneste bløde der er, er halmet, men det kradser og er ikke rent. Det er blandet med dyrenes urin og efterladenskaber. Foderet er tørt, ikke ligesom havregryn uden mælk, men ligesom hårde korn. Min far og jeg var kun ude i stalden, når vi skulle passe dyrene.
Når fårene får lam, kan lammene ligge i halmen under en lille varmelampe. Kort tid efter fødslen skal lammene selv komme op på benene. Nogle gange kan fårene af forskellige grunde ikke tage sig af lammene, nogle gange dør nogle lam.
Jeg er selv mor og det ville aldrig falde mig ind at føde i en stald, kun hvis jeg var nødt til det.
Seneste kommentarer