En rejse i Tro og Kreativitet

Kategori: Gode nyheder (Side 1 af 2)

Den største gave

Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden.  Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien.  Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by.  Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt,  for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn.  Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde;  og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.

Luk 2,1-7

Jeg hader at købe julegaver. Altså jeg kan godt lide at give gaver. Det er fint at købe gaver, når det er til én person som ved en fødselsdag, men til jul synes jeg det er for mange gaver at købe på kort tid. Jeg kunne også give hjemmelavede gaver, men hvert år d. 1. december kommer jeg i tanke om, at det snart er jul, og så er det for sent at gå i gang med de hjemmelavede gaver.

Det er hårdt at købe mange gaver. Det er hårdt, når der er mange mennesker og man skal lede efter en parkeringsplads, og når man prøver på komme ud fra parkeringspladsen igen, og det er hårdt at gå zigzag igennem et fremmed menneskemylder. Det er hårdt at gå rundt i flere butikker og lede efter én bestemt ting. Der er også mange store beslutninger at træffe: Hvad er bedst? Den bløde eller den hårde? Det smukke eller praktiske? Den store eller den lille? Den billigste eller den dyreste? Så er der også det der med at finde en gave til én, som ikke rigtigt har en ønskeseddel. Og så er der en masse gaver man selv skal pakke ind.

Det slutter ikke d. 24. december. Efter jul er der gaver, der skal byttes. Nogle klager over de gaver, de har fået. De synes ikke, at de har fået lige så meget som de har givet. Eller de synes, de havde fået en for billig eller for grim gave. Eller de klager over at de har fået noget, de synes de ikke kunne bruge. Det bliver nemt ”do ut des”  – ”jeg giver for at du skal give mig”. Der kan blive en tendens af ”What’s in it for me?”, ”hvad får jeg ud af det?”, ”hvad skal jeg bruge dét til?”
Der er et ordsprog, der hedder ”det er tanken, der tæller.” Hvad hvis vi blev gladere for at give end for at få? Hvad hvis vi begyndte at give uden at forvente at få noget igen?

Måske bliver det anderledes i år. Måske fylder gaverne mindre i år. Der er inflation og energikrise. Måske opdager vi nu, hvad den kristne jul egentlig handler om?

Jesus har meget snart fødselsdag (de fleste eksperter siger, at Jesus hverken blev født d. 24. eller 25. december, men en gang i løbet af foråret. Vi fejrer dog Hans fødsel d. 24. december).

Senere kom de tre vise mænd og tilbad Jesus-barnet og gav Ham gaver. De gav Ham guld, røgelse og myrra.


Hvis du kunne give Jesus en gave, hvad ville du så give Ham?

Vi kunne give Ham tid og stilhed, og vi kunne give Ham det, som fylder for meget i vores liv. Vi kunne give Ham de ting, vi var afhængige af og fjernede vores fokus fra vores kære i vores liv. Vi kunne give Jesus de ting, der fjernede vores fokus fra Ham. Vi kunne give Ham alt det, der piner os, alle vores problemer, bekymringer og sorger. Vi kunne give Ham alt det forkerte, dårlige og onde vi havde gjort.

”Tænk efter på jeres leje, og vær stille!
 Bring de rette ofre,
og stol på Herren!” (Sl 4, 5-6)

At bringe ofre

At bringe ofre til en gud er et kendt fænomen i de fleste religioner. I flere moser har man fra bronzealderen fundet offergaver til nogle guder. Der er sågar blevet ofret mennesker til guderne!

I Det Gamle Testamente læser vi om, at ypperstepræsten bragte ofre for, at han selv og det jødiske folk kunne få Guds tilgivelse. Det var ikke alle mennesker, som måtte ofre til Gud. Der blev ofret utallige køer, tyre og bukke, som var særligt udvalgte, og der var mange regler for, hvordan ofringerne skulle foregå. Utallige dyr blev ofret én gang om året hvert år.  I virkeligheden kan blod fra tyre og bukke ikke tage vores synd bort.

Med Jesus blev det sig anderledes. Jesus er vores evige ypperstepræst, og Han, som var Guds lam, ofrede sig selv én gang for alle for hele verden, og vi blev alle tilgivet alt det onde og forkerte vi havde gjort. Nu er der ikke mere afhængighed af utallige religiøse ofringer eller af en menneskelig ypperstepræsts tjeneste på vores vegne.

Jeg har i det ovenstående henvist til Hebræerbrevets udlægning af ypperstepræstetjenesten og Jesu tjeneste under den nye pagt. Læs gerne Hebræerbrevet, hvis det har vakt din interesse.

Jesus er anderledes end alle forventer

Jesus gav sit liv for os. Kan vi nogensinde give Ham eller andre lige så meget, som Han har givet os?

Der er mennesker, som er gået i døden for andre mennesker. Der er i nogle lande kristne, som bliver henrettet for deres tro.
Der er martyrer og helte. Der er mennesker, som er generøse med både penge, tid, nærvær og hjælpsomhed – mennesker, som ikke forventer at få noget igen. Det er mennesker vi ser op til. Vi skal lære af dem og lade os inspirere af dem, men ingen af dem er guder. Ingen af dem kan gøre det, som Jesus har gjort. Ingen af dem kan frelse os.

Jesus er anderledes end alle forventer. Jesus var ingen stærk krigerkonge, som lige pludselig buldrede frem som en eller anden tordengud. Han var ingen Spartacus, som var en stærk slave som startede et stort slaveoprør imod romerne. Han er ingen Batman, som drøner rundt med alt sit smarte gear i sin batmobil og fanger forbrydere.  Jesus er ikke en engel. Han er 100 % Gud og 100 % menneske.  Jesus var ikke den mægtige, revolutionære konge-Messias i dyre klæder, som jøderne forventede ville komme.

Jesus blev født af en ung pige. Han blev født i en stald blandt får og køer. Nogle af disse dyr ville måske ende med at blive ofret til Gud, men Jesus selv var Guds lam. Jesus blev født i en stald, for der var ikke plads på herberget. Han fik ingen fin vugge, men blev lagt i en krybbe – et fodertrug. Jesus sagde senere, at Han var livets brød (Joh 6,48), og Han giver sig selv, legeme og blod, i nadveren, som peger på Hans død på korset for os. Den nyfødte baby-Jesus blev lagt i et fodertrug. Jesus er livets brød.

Billede af Gerd Altmann fra Pixabay

Læs mere

Se, den unge kvinde skal blive med barn

“Behold, a virgin shall conceive, and bear a Son, and shall call His name Emmanuel, God with us.” (Fra første del af Händels Messias samt Es 7:14 og Matt 1:23)

I morgen er det juleaften, og det er der slet ikke længe til, så derfor vil jeg i min rejseskildring springe jeg til den tredjesidste dag vi var i Boston. Denne dag sluttede den konference min mand var til, og vi besluttede os for at se Trinity Church i Boston.
Efter at have ventet 45 minutter på en taxa, kom den og kørte os hen til kirken. Da vi kom hen til kirken, så vi en lang kø foran kirken. Vi var i tvivl om, om vi kunne komme ind og se kirken. Vi valgte alligevel at stille os op i køen. Det var nemt at komme ind i kirken, for der var allerede en lang rampe sat frem. Vi har aldrig oplevet, at der i forvejen er sat en rampe frem i nogen kirke i Danmark. En mand kom hurtigt og viste os, hvor min mand kunne sidde i sin kørestol. Der var en fin plads, så han ikke skulle sidde midt på gangen i kirken, og jeg kunne sidde på kirkebænken lige ved siden af ham.
Denne store kirke var nærmest fyldt. Ved alteret stod et lille symfoniorkester og et stort kor. Vi kiggede spændt på kirkens flotte udsmykninger og glasmalerier. De begyndte at spille og synge klassisk opera. Der var syv professionelle solister. Det var meget rørende at lytte til.
Vi startede med allesammen at synge O come, O come, Emmanuel. Derefter sang koret og solisterne Wachet auf, ruft uns die stemme fra Cantata 140 af J.S. Bach. Så sang de 1. Del af Händels Messias, så sang vi alle Joy to the world. Til sidst stod hele koret rundt om alle kirkebænkene og sang Dona nobis pacem af J.S. Bach.
Det var en meget smuk og rørende oplevelse.
Du kan høre et uddrag af Trinity Churchs kors opførsel af Händels Messias, del 2, i 2015 her
Det var en overraskende og berigende oplevelse. Hvordan mon englenes kor lød ved Jesu fødsel? Koncerten var en stor velsignelse fra koret, orkesteret, kirken og fra Gud. En stor gave fra Gud. Ligesom Jesus er en stor gave til os, ikke bare i julen, men på alle tider.
Glædelig jul!

Let Gloria be sung to You
With mortal and angelic tongues.
With harps and even with cymbals.
Of twelve pearls the portals are made,
In Your city we are companions
Of the angels high around Your throne.
No eye has ever perceived,
No ear has ever heard such joy
Like our happiness,
Io, io,
Erternally in dulci jubilo
(Koral, 7. vers af Wachet auf, ruft uns die Stimme, oversat fra tysk)

Mere værd end spurve

Det er mørkt. Der kommer lys ind fra et hul. Et hul til en anden verden. De kan ikke gøre andet end at sidde sammen og råbe.  De er endnu ikke store nok til at komme væk, selv finde mad på jorden og flyve verden rundt. Men de er ikke forladt.
Deres mor og far kommer hele tiden og giver dem mad og holder udkig efter farer.

 “ Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den.
v30  Men på jer er selv alle hovedhår talt. v31  Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve.” (Matt 10:29-31)

Hvordan kan vi værne om de kristne værdier?

Når jeg tænker tilbage på påskeugen, er det terroristerne, der har fyldt i medierne, selv om 65 procent af danskerne, ifølge en undersøgelse, mener, at Danmark er et kristent land. En stadig aktuel nyhed blev glemt. Det var nyheden om Jesus Kristus.

Jeg tænker jævnligt på de begivenheder, der skete i påskeugen for ca. 2000 år siden. Jeg ville i år gerne fordybe mig i de tekster, der hører til påskeugen og takke Gud, men påsken var i år også chokolade, påskefrokoster og familiehygge. Det er alt sammen rart og hyggeligt, men jeg ville ønske Jesus i denne uge fyldte lige så meget som disse hyggelige traditioner. Hvor ville jeg ønske man talte mere om, hvorfor vi fejrer påske. Hvorfor er der ofte en blufærdighed om at tale om Jesu død og opstandelse? Eller måske er det kun mig, der vil tale om påskens begivenheder? Der er meget jeg ikke forstår.

Læs mere

Hvornår bliver det godt nok?

Familiefaderen arbejdede fuldtid og var frivillig i flere lokale foreninger. Han levede af kaffe, cigaretter, chokolade, chips og for lidt søvn. Hans kone tilkaldte en læge. Lægen konstaterede, at hans krop ikke fik nok næring, at han ikke fik nok søvn, og at han var stresset. En blodprøve viste at han manglede B12-vitamin.

Min mand og jeg slukkede for fjernsynet, da DR-programmet “En læge flytter ind” var slut. Vi kiggede på hinanden. Vi vidste vi kunne gøre det bedre. Jeg kunne gå flere ture, spise mindre kage og flere æbler. Jeg kunne være her og nu end på Facebook og Internet. Jeg kunne gå i seng før kl. 24.  Det er svært at lave om.
Familiefaderen fik lavet om på sin livsstil, men der var stadig dage, hvor han var negativ. Han fortalte, at hans træthed og stress gik ud over familien i form af vredesudbrud.
Hvis jeg mødte ham, ville jeg sige til ham, at han ikke er alene. Vi er mange, der er trætte, frustrerede og stressede. Jeg ville også give ham det råd at læse i Bibelen og søge Gud. Prøve ikke at være bekymret, men bede Jesus hjælpe ham.

Læs mere

Nogle ord om ild

“Det virkede ikke til at du brændte for at gøre rent.”

Det var beskeden efter jobsamtalen. Jeg havde været til samtale om et rengøringsjob, som jeg godt ville have, men det var nok ikke min karrieredrøm. Jeg kan ikke huske, hvad jeg svarede, men jeg kunne ikke modsige hende. Jeg fik ikke jobbet, og skal jeg være ærlig, så brænder jeg mere for en anden slags rengøring.

At brænde for noget, det er et udtryk man støder på i jobannoncer, og når de unge skal vælge uddannelse. At være engageret (100 % er ofte kravet), at være dybt optaget af noget, at have en passion eller lidenskab – at brænde for noget eller nogen, det kan man være på mange områder i livet. Man kan brænde for et arbejde, en hobby, et forhold, en ideologi, en politik eller en religion.
Når to mennesker bliver kærester, er der en gnist imellem dem. Man kan se forelskelsen: ansigtets glød, glimtet i øjnene. Det lyser ud af personen, at hun er forelsket.
Men ligesom ilden i bålet dør ud og tændstikken stopper med at brænde, så er menneskers ild ikke evig. Nogle mennesker giver al for meget af sig selv og bliver udbrændt – får en udmattelsesdepression (http://www.netdoktor.dk/sunderaad/stresstema/stressudbraendthed.htm).
Man ser også nogle gange en person dyrke elitesport i mange år, og så pludselig stopper han, fordi interessen ikke er der mere, han brænder ikke mere for at dyrke sport på et højt plan.
Mange par går fra hinanden og siger måske, at gnisten var forsvundet.
Mange mennesker oplever på et tidspunkt, at nu kan de ikke mere, nu er grænsen nået, nu er ilden slukket. Nogle gange bliver ilden i mennesket tændt igen, andre gange er den slukkede ild enden på en aktivitet, et job, et forhold eller en identitet.

Den hellige ild

Det er ikke kun mennesker, der brænder. Det gør Gud også. Læs mere

Influenza

Nys og støv, hovedpine, krummer og madrester
Svimmelhed, feber og opvask

Mor, hvornår bliver du rask? Jeg ved det ikke
jeg håber det bliver snart
Host og snot
Kvalme, opkast og vasketøj

Hjertebanken, søvnløshed
alt det jeg ville og skulle have nået
Nyhederne formørker mit sind

Mor, hvornår bliver du rask? Jeg ved det ikke

Jeg hviler
i min seng
Kan ikke sove
Kalder:
Herre Jesus Kristus, forbarm dig over os
Jeg hviler
i min Faders nådige favn

Jeg kommer i tanke om
Alle dem, der er mere syge end forkølelse og influenza
Dem, der er alvorligt syge og ligger døden nær
Dem, der er forfulgte
Dem, der ikke har en seng at hvile sig i
Dem, der ikke kender Herrens hvile

Dagen er frostklar
Lyset viser et glimt af det australske sommerlys
et glimt af det evige, sande lys

Mor, hvornår bliver du rask? Jeg ved det ikke
Jeg har det lidt bedre
Jeg tror jeg snart bliver rask

Hvad det vil sige at være hellig

Forleden dag læste jeg i 1. Petersbrev, at vi kristne skal være hellige: “ Som lydige børn må I ikke tilpasse jer de lyster, som I før fulgte i jeres uvidenhed;v15 men ligesom han, der har kaldet jer, er hellig, skal også I være hellige i hele jeres livsførelse, v16 for der står skrevet: »I skal være hellige, for jeg er hellig.«” (1 Pet 1:14-16)

Jeg forstod det ikke først, for det er vel Gud, der er hellig, men ikke mennesker, for de er syndere? At være hellig i hele min “livsførelse” synes som en umulig opgave. Jeg føler jeg har tabt på forhånd.
Ikketroende kan da også finde på at kalde mig eller andre for “hellige”, og det er med en tone af afsky og forargelse. De mener at “de hellige” (personligt kristne) er mennesker, som mener de er bedre mennesker end andre mennesker, og føler de sig vigtige. “De hellige” er kedelige og fordømmende. Det er udsagn som jeg ikke håber nogen vil forbinde mig med. Men jeg kan selvfølgelig aldrig vide, for jeg kan ikke forvente, at ikketroende forstår min tro.
Under alle omstændigheder er ordet “hellig” et svært ord i 2016.

“I skal være hellige, for jeg er hellig”, det siger Gud, og det er en reference til 3. Mos 11:45. Verset optræder i en sammenhæng, hvor Gud kommer med den ene lov efter den anden. Jeg bliver forfærdet, når jeg læser alle disse love og især i kapitel 20, hvor jeg læser, at straffen for overtrædelse af lovene er dødsstraf! Eller i kapitel 26, at Gud vil hjemsøge lovbryderne, han vil gøre dem syge, straffe og tugte dem. Det er barsk kost, og det er svært at forstå, at Gud er sådan. Jeg har brudt mange af Guds love, så nu skal jeg dø eller straffes? Det var nedslående at læse.

Det var frygteligt at tænke på, da jeg lagde mig til at sove, men pludselig blev jeg mindet om Jesus.
Jeg tænkte over, hvad der skete på Langfredag. Der er to planer i begivenhederne. På det fysiske, synlige plan har jøderne udtænkt deres planer, de er i fuld gang med at smede dem færdige, og romerne optræder som dem der udfører jødernes planer.
På det andet plan sker der noget usynligt. Gud arbejder bagved forhænget. Barabbas burde straffes, for han er forbryderen, men derimod lader Gud Jesus tage Barabbas’ straf. Barabbas går fri. Et eller andet sted er vi alle ligesom Barabbas. Ingen mennesker er retfærdige, alle har syndet og mistet herligheden fra Gud, og skal straffes. Det kan vi bl.a. læse om i 3. Mosebog. Pga synden skulle menneskene straffes, de var dødsdømte, men det var som om, at Guds egen søn i sidste øjeblik sprang ind foran menneskene og tog kuglen, så ingen blev skudt. Eller i sidste øjeblik springer Jesus ind foran menneskene og bliver halshugget i stedet for dem. Så stort er Jesu offer. Han gav sit liv for alle mennesker. Da Jesus blev korsfæstet, tog han vores straf, så vi blev frie, så vi blev hellige. Af nåde er vi frelst.

“På sit legeme bar han selv vores synder op på korset, for at vi, døde fra synden, skal leve for retfærdigheden. Ved hans sår blev I helbredt.” (1 Pet 2:24)

“Lad jer Forlige med Gud! Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham.” (2 Kor 20-21)

Versene om hellighed i 1. Petersbrev optræder i kontekst med Jesus og nåden:
V. 13 “sæt alt jeres håb til den nåde, der gives jer, når Jesus Kristus åbenbares.”

V. 18-21: “I ved jo, at det ikke var med forgængelige ting som sølv eller guld, I blev løskøbt fra det tomme liv, I havde overtaget fra jeres fædre, v19 men med Kristi dyrebare blod som af et lam uden plet og lyde; v20 dertil var han bestemt, før verden blev grundlagt, men han blev først åbenbaret nu ved tidernes ende af hensyn til jer, v21 som takket være ham tror på Gud, der oprejste ham fra de døde og gav ham herlighed, så at jeres tro også er håb til Gud.

Altså er vi hellige, ikke fordi vi gør gode gerninger, eller tænker gode tanker, ikke fordi vi beder eller faster, men fordi vi blev løskøbt med Kristi dyrebare blod.

Har du et nytårsforsæt?

“Må vi spørge dig om noget” spurgte en journalist mig engang jeg stod på Hovedbanegården.

“Har du et nytårsfortsæt, du har lyst til at dele med os?” spurgte journalisten fra TV2.

I årenes løb havde jeg haft mange nytårsforsætter. Et år havde jeg besluttet mig for at spise mere sundt og et andet år havde jeg besluttet mig for at dyrke mere motion, men hvert af alle mine nytårsfortsætter brød jeg. Jeg brød dem vist allerede nytårsdag. Der var så meget jeg ønskede mig anderledes, men min rygrad var altid blød. Specielt når januar konfronterede mig med dens kolde frosne ansigt, specielt dér bukkede jeg under og faldt tilbage i de gamle vaner og brød alt, hvad jeg havde lovet mig selv. Så her stod journalisten og spurgte mig, om jeg havde et nytårsforsæt og så kunne jeg stille mig på rulletrappen og blive interviewet til Godaften Danmark.
Jeg svarede:

“Nej, jeg har ikke noget nytårsforsæt, for jeg ved at jeg alligevel ikke kan holde det.”

I aften er det nytårsaften, og jeg har ikke noget nytårsfortsæt, selv om der er meget jeg håber jeg gør anderledes og bedre i det nye år. Egentlig er jeg glad for at jeg ikke kender fremtiden. Hvis vi gik rundt og var spåkoner og orakler, tror jeg vi ville få et nervøst sammenbrud. Og nej, jeg tror ikke på astrologer eller claivoyanter og deres spådomme.

Heller ikke Gud vil fortælle mig, hvad der sker i fremtiden, men Han fortæller mig, at mine planer ikke er hans planer.

Læs mere

Det er jul

Muzakken spiller
Køb glanspapir
Køb elektrisk lys
Køb marcipangris
Køb flæskesteg
Køb julegaver
Køb flettede julehjerter
Køb!
plasticjul
Sorte vaniljekranse
Krøllede kræmmerhuse
Bilkøer og rynkede pander
Mavepine og lommesmerter
Ligesom sidste år, forrige år og året før

Den mørkeste tid på året
Tomme blikke
knuste hjerter
køb!
Middag for én

Flæstestege, frikadeller, julegåse, juleskinke, rødkål, grønlangtkål, brunkager, julekalenderchokolade, pebernødder, Karen Wolf, lun leverpostej, marinerede sild og snaps
køb!
Kalenderlys, lysdekorationer, adventskranse, juletræslys

Mavepine og lommesmerter
Rynkede pander
Rander under øjnene
Ligesom sidste år, forrige år og året før

Men julen er mere end jul
Den er Lucia, Himlen blå, sjælenes pilgrimsgang
Håb om fred
Tro på kærlighed
det evige lys
den yndigste rose
Den usynlige Guds billede
Et barn er født

« Ældre indlæg

© 2025 Diakon og Skribent

Tema af Anders NorenOp ↑