Det regner
På de tomme grene
Blade falder
Regnen falder
Tomme træer
Kolde tæer
Rodet stue
Tankerne larmer
November er mørk
Det regner
Det er koldt
Dagene er korte
Trætte blade falder
Himlen er grå
Der høres en kalden
Uden for døren
En rejse i Tro og Kreativitet
Det regner
På de tomme grene
Blade falder
Regnen falder
Tomme træer
Kolde tæer
Rodet stue
Tankerne larmer
November er mørk
Det regner
Det er koldt
Dagene er korte
Trætte blade falder
Himlen er grå
Der høres en kalden
Uden for døren
De blunder
lyset kigger ind
ad vinduet
Far og søn hviler
I hinandens åndedræt
hud mod hud
i tro og tillid
Jeg holder vejret sammen med dem
Jeg beder for dem, du har givet mig,
Alt mit er dit, og dit er mit
Jeg beder for
De må være ét
Fader, jeg beder for,
At den kærlighed,
du har elsket mig med,
Skal være i dem,
Og jeg i dem
Det forkølede sind
har ikke forstået at jeg for længe har sået alt det ringe
Hvad er mit nye jeg?
Jeg har stået for længe (indenfor)
i regnen
Vandet tørrer ind
i tårernes dale
Oversvømmelser af sand
Hvem kan indhegne mørket?
Jeg længes efter ham der døde for mig og nu lever
Solen skinner
På de foldede hænder
Jeg er kun støv
Himlens forhæng
revet itu
Hovedet fyldt
Med dit ord
Dagen sover ikke mere
Venter på lammet
Med bøjede knæ
jeg ligger stille
i skyggen
Af dine vinger
Kun du, Herre, kan slukke
Tørsten
I min sjæl
Evige du
Du, den eneste Gud
Du er mit liv og mit lys
Du er den du er
Det regner
Jeg er træt
Jeg kan ikke mærke mig selv
En fugl flyver ind i ruden
Kroppen er en sten
Vil ikke stå op
De kolde fingre
Vil ikke mere skrive
Jeg er træt og sulten
Jeg kan ingenting
Hovedpine, efterårsstorm, oktoberregn, flytterod, tomhed
Jeg er magtesløs
Vinden
Fyldt med tomhed
blæser frem og tilbage
vissent græs
Tøm mig
væk med det gamle
væk med tomhedens tomhed
tomheden skal ikke mere være tomhed
men fylde
kærlighedens fylde
græs visner
men ord forbliver
til evig tid
Småblundende, småsovende
Småliggende
Mine øjne har samme farve
Som mobilens lys
Jeg læser, scroller, spiller, trykker synes godt om, klikker, scroller
Jeg bedøver mig selv
Med internet, cola, kaffe og kage.
Småsovende
Træthed
gråvejr
“Hvordan går det?”
“Fint”
“Hvordan går det?”
“Godt”
Alt det jeg ikke bliver spurgt om, og det jeg ikke vil fortælle, spytter jeg ned i kruset med kaffe, lægger det i maven, i skærmen og cyklen på fitnesscenteret.
Når jeg prøver at få det lidt bedre, så løfter jeg nogle vægte i fitnesscenteret, spiser en gulerod mere, går en halv time tidligere i seng eller drikker en ekstra kop kaffe, tager til lægen, til psykologen, til coachen, begynder at drikke cola light i stedet for cola sukker og trykker synes godt om endnu en gang.
Verdens lykkeligste folk?
Min første kærlighed
mødte mig en morgen
Ordløs
Omfavnede mig
Strømmede igennem mit hjerte
Badede mig blødt
Jesus, må du være vores lys, selv når solen skinner, når lamperne er tændte, når månen lyser, selv når bålets flammer op, selv når stjernerne vælder frem, selv når stearinlysene blafrer. Når dagen gryr, når gnisterne gnistrer, glødepæren lyser, når vores ansigter slår folder, når ryggene synker sammen, når øjnene lukker sig, når mundvige vender nedad, når blikke sænkes, når skuldrene kryber op til ørerne, når stjernerne falder ned, når skyerne samler sig, når bladene falder, når regnen styrter ned, når frosten stikker, sneen glider ind i sokkerne, tåen stikker ud fra strømpespidsen, når krummer hober sig op i sofaen, når vasketøjsbunken er større end vasketøjskurven, når kroppe gaber, når solen går ned, når bladene triller ned af bakken, når stormen vælter træet, når bladene visner, når spisekammeret er tomt, når håret filtrer, når hjernen synes tom, når kreativiteten løber tør, når øjnene er blinde, når bilerne stimler sammen fredag kl. 14, når julegaverne er pakket op, når halse er pakket ind, når postkasserne er tømt, når vinduerne er sorte, når vi ikke ved, hvad vi skal skrive, når vi venter på svar, når vi venter på at blive raske, når vi venter på at komme videre, når vi venter på Gud, når vi venter på bussen, når vi venter på at køen skal vågne op, når vi venter på at vandet bliver varmt, når vi venter på sommer og vi venter på at solen vågner, når vi venter på at blive mætte, når vi venter på at holde op med at have lyst til cola, Facebook, ros, opmærksomhed,og underholdning, når vi venter på at kunne fornægte os selv, følge Herren og adlyde ham i kærlighed frem for frygt, Når vi venter på at holde op med at søge verdens glæder. Når vi venter på at vi kan holde op med at spise småkager. Når vi venter på at vi kan holde op med tænke på os selv. Når vi stopper med at vente. Når vi ikke mere ved, at vi venter, må du da være vores lys, Jesus.
Hvad hvis vi sætter farten ned
Slukker for fjernsyn, radio og mobil
Går i stedet for at lyne af sted
Standser
bliver siddende
Og ser
Dug i græsset
Regndråber
Fugtige bladstængler
Dråber på glasset
Ringe i vandet
Vandhanens dryp
Dråber af
kaffe
Olie, fedt
På bunden af gryden
Mennesker
sved
Blod
Sår
ar
Snot
Blanke øjne
Mennesker
En flod af tårer
Af medfølelse
Angst
Afmagt
Træthed
Bekymring
Smerte
Sorg
Taknemlighed
latter
Glæde
skaberværket
Gud
ser sin skabning
“hvor er alt smukt og godt”
Gud ser alle dråber
Gud elsker sit skaberværk.
© 2025 Diakon og Skribent
Tema af Anders Noren — Op ↑
Seneste kommentarer