Far i himlen, tak at vi har sovet
tak for at vi er vågnet
tak for det rislende vand
for den rappe and
for sten og træer
for bier og bær
tak for småbitte frøer
som springer rundt hvert et sekund
tak for hvide sommerfugle
for blomsterne gule
for skyer og vind
for solskin og korssting
tak for alt, hvad Du har skabt
det er flot og godt
Det har Du, Almagts Gud, skabt ved Dit Ord
Kategori: Digte (Side 1 af 6)
En regnorm kravler forbi
på de våde fliser
Du, som er med os i trængslen, du siger, du har hørt spædbarnets gråd
og sukket fra den udmattede. Du har hørt skriget, som sprang af knoglers smerte.
Du er Gud, du har magt til at gribe ind.
Påsken var kort.
Vejen hjem er lang i billygternes skær,
igennem regnfyldt motorvejsmørke.
Fortæl os det igen.
Hvem troede på det, vi hørte?
”Herren Jesus i den nat, da han blev forrådt, tog et brød, takkede, brød det og sagde: »Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig!« Ligeså tog han også bægeret efter måltidet og sagde: »Dette bæger er den nye pagt ved mit blod; gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!« For hver gang I spiser dette brød og drikker bægeret, forkynder I Herrens død, indtil han kommer.” (1 Kor 11,23-26)
Jesus Kristus
du bliver slået
plaget
mishandlet
du bliver forkastet
foragtet
Du er sådan én
mange ikke vil sidde ved siden af
Guds søn,
du er sømmet fast
på et træ
Blodet løber ned
ad fødderne
Dine kraftesløse knæ
skælver
Ussel ser du ud
Blodårerne på dine tynde arme
strakt ud
dine hænder løftet op
blodet løber ud af dine håndflader
brystkassen hæver sig
tungt
op og ned
du hiver efter vejret
dit hjerte
brændende sagte
bøjet ned
knust
Din mund knebet sammen i en streg
en rynke mellem brynene
stikkende torne på din pande
dine øjne
ser vores blik
en tåre
i øjenkrogen
Du bliver ikke regnet for noget
”Elí, Elí! Lemá sabaktáni?”
Løbende
en mand stikker dig en svamp eddike
Tomhed og mørke
Du udånder
Du bliver revet bort fra de levendes land
Forhænget til det hellige flænges
jorden ryster
klipper revner
soldater stikker et spyd i din side
blod og vand løber ud
i en pøl på jorden
En mand beder om det døde legeme
svøber det ind i et lagen
bliver lagt i en klippegrav
Tidligt morgengry
kvinder kommer med vellugtende salver
Graven er tom!
”Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde?”
Du står midt iblandt os
sårmærker i dine hænder
”Fred være med jer!”
Vi tror du er opstået
Vi tror du sidder ved Gud fader den almægtiges højre hånd
Hvis ikke du er opstået
er vores prædiken tom
Døden er opslugt og besejret
Død, hvor er din sejr?
Død, hvor er din brod?
Vi sukker
i forventning om barnekår
vort legemes forløsning
Vi venter
håber på det vi ikke ser
Du forringede dig selv
du satte dig ned
i forbryderes sted
Du klædte dig af
tog en tjeners skikkelse på
bøjede dig ned
vaskede vores beskidte tæer
Du købte os fri
tog halslænken af os
Gladiator var du ikke
– du blev hængt op
på et kors
i fuld offentlighed
Du gav dig selv hen
fordi du elsker os
Du er højt ophøjet
Din nåde er nok
vi er magtesløse
i trængsler
vi mishandles
forfølges
Du kender til at være sulten og tørstig
Du kender til at have sorg og angst
du kender til at være fortvivlet til døden
du kender til at blive ladt i stikken
du blev fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd
Dit hjerte vender sig
Du føler med os i vores skrøbeligheder
”Altid bærer vi den død, Jesus led, med i legemet, for at også Jesu liv kan komme til syne i vort legeme.” (2 Kor 4,10)
Flere hundrede trappetrin
Høns basker med vingerne i små bure
Et barn triller et tøndebånd af sted
Duer kurrer
”Pas på! Der er en hestepære!”
Klirrende mønter
En vind vælter en høj potteplante omkuld
Geder kigger sig forvirrede omkring
Terninger triller hen over brosten
De står ved deres staffeli og vil male dit portræt
”Hvor meget skal du ha’?” – ”20 kr” – ”Jeg vil gi’ dig 15.”
Den mørklødede har lagt de håndsyede punge frem. De har mange farver og mønstre. De ligger på rad og række foran ham.
En mand kigger op mod den hvide kuppelformede kirke.
Han råber og vælter et bord
Der lyder et suk fra bordet
“….Bedehus??!”
”Er det ikke ham, der red herind på æslet?”
”Hvilket æsel?”
Jeg åbner døren og går ind i kirken.
”Det er fuldbragt”
Den korsfæstede Herre…
”Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i Kristus har velsignet os med al himlens åndelige velsignelse.”
Nu stråler solen
Vi ved, at hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen. Også vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv i forventning om barnekår, vort legemes forløsning.
Dybblå himmel
de sorte træer står stille
rækker grenene op mod himlen
solsorte hopper rundt på græsplænen
den høje stamme med efeu
de er ét
ved kanten
af hækken
bryder morgenrøden frem
Gud Fader har skrevet et brev
i dit hjerte
med sin søns blod
ufortjent
ved troen
ved Helligånden
Utallige er hans tanker om dig
Skærme med tal, jakkesæt, Starbuckskaffe, samtaler på Bluetooth
Læbestift, hårlak, opsat hår
Hastige høje hæle på fliser
Skoleklasser på udflugt
”Skynd dig nu, skynd dig nu!”
En mand fejer
En mand er sammenkrøllet
ved muren
Han har set alle slags sko
Han har selv været der
Han har været slipset
Han har haft højlydte samtaler i headset
Han været 10 og ventet på Tivoli
Han har kysset sit crush på en rulletrappe
Han har været fejemand
Han ved hvornår de møder ind
hvornår de har fri
Kun vægge har øjne
de er et hårdt ryglæn
En teenager krøller en tom chipspose sammen
og smider den på hans stol og seng:
den flade papkasse
Den unge løber væk
Han kryber sig sammen
under det hullede tæppe
Det lange pandehår dækker ansigtet
Sammenkrøbet kigger han
ned i jorden
på sko, som farer forbi
Manden er snart færdig med at feje
Han får øje på en ung pige
som sidder på en bænk
Solen skinner ind ad vinduet
på hendes rødblonde hår
hun møder hans blik
og smiler let til ham
Nu flytter hun sit blik
Stopper med at smile
Hun stikker armen ned i sin rygsæk
og roder i den
Manden fejer sin bunke op
Han vil gå videre
Pigen er væk
hun sidder på hug
ved den hjemløse
Hvide kondisko
Han mærker noget på sin skulder
han farer sammen
Hvor er kniven?
Han kigger op
ser ind i øjne, der lyser
Han gnider sig i øjnene
Hun smiler til ham
Blæsten rusker i trækronerne
Regnen slår mod ruden
Visne blade danser hen over betongulvet
Luften strømmer koldt igennem væggene
Babygråd
Forladt
Mørke
Det knirker
Døren står på klem
Der lyder en banken
En kat stikker langsomt snuden frem
Katten kigger op på mandens øjne
Han står udenfor i kulden
i døråbningen
Den slikker de fremmede revnede støvler
gnider sig op ad de lappede bukser
Nu er døren helt åben
Manden bøjer sig ned
Løfter med stærke arme
hurtigt babyen op
Han svøber barnet i et tæppe
og går ud af huset
Katten går med
Manden går til højre på korsvejen
hen til en lysning
han tager barnet med ind i en hytte
der er fuld af lys
Kakkelovnen er tændt
Han giver barnet sutteflaske
lun mælk
Barnet falder i søvn i mandens arme
Morgen vækker barnet
Solen skinner fra en skyfri himmel
Barnet kigger på mandens øjne
Deres øjne møder hinanden
Manden smiler
Han kilder babyens fødder
Babyen griner
”Du er min elskede søn”
Jeg bakker ud ad indkørslen
Grene har tabt deres blade
Rosen er visnet
Græsset er dækket af sne
En mand sidder uden for Netto og spiller harmonika
Der er et bæger med nogle enkroner
Vi tænker på dem
vi har mistet
Vi fortryder
det onde vi har gjort
De har betalt prisen for vores lort
Er der tilgivelse for sådan nogle som os?
Sikke en tåge
Kan du finde vej
i guirlander, gavebånd
papir og marcipankonfekt?
Hvor kan man få varmen
hvis man ikke kan li’ gløgg?
Er det ok at sige nej
til en julebryg?
Nu skal træet pyntes
Der er mange stjerner
Har du et julehjerte?
Jesusbarnet – hvor er det?
Blade og buske
grene er klædt i hvidt
Hun leger
Jeg venter
på at blive tømt for snot
Vi venter
på sne til snemænd
Vi venter på hinandens juleønsker
De venter i bilkøen
på at komme hjem
Snart bliver det mørkt
vi venter på lyset
Far, vi venter på din søn
Dybe toner
stormen rusker i træerne
ingen blade mer’
fugle trækker væk
Fjernsynet og forskerne fortæller
isen på Antarktis smelter
jeg lægger mig under dynen
til et program om victorianske haver
Den gamle brite har lige sået ærter
mine øjne går til ro
De vågner ved morgen
mørkegrå lys
lytter til stilheden
Jeg bliver i sengen
længe
trasker ind i stuen
som er badet i solskin
Beskidte tallerkener
vasketøjsbjerge
tallerkener stables
Jeg kigger ud ad vinduet
Nu må jeg –
De går tur med deres hunde
solsorte sidder i buske
solen blænder mig
alting stråler
i det evige nu
Jeg er snart hjemme
jeg ser en ryg på en eng
katten ser noget, jeg ikke ser
Vi er nøgne grene
Gud ser dig
Han ser mig
Jesus siger
Du er tilgivet
Seneste kommentarer