En rejse i Tro og Kreativitet

Forfatter: Mariane Kvist Doktor (Side 7 af 25)

Du skinner for alle

Du, vores evige lys,
Kommer til os
Som vandrer i mørke
Du skinner for alle
Der bor i mørkets land

Du skinner for alle
Der bor i vintermørket
I nattens mørke
I storbyens mørke gyder
I ensomhedens mørke
Du skinner for alle
Der kæmper med mørke tanker

Du skinner
På de mørke grusveje
På markerne
på de frosne, nøgne trækroner

Kilde: Mbll, pixabay

Du, Evige Fader,
skinner
For de trætte hyrder
For de udmattede okser
Og de vildfarne får
For den unge moder med mørke rander under øjnene
Du skinner
For det grædende barn


Du skinner
For de som har mistet en bror, en mor,
For de som sørger over en ven, en ægtefælle eller et barn

Vi fryser på vejene, som er glatte af sne. Vi prøver på at nå alt det, vi vil. Vi tager på arbejde, i skole og børnehave. Vi tager til mødregruppe, tandlæge og læge og på sygehuset. Vi tager på indkøb, vi tager vasketøjet ned, vi tager opvasken og vi tager en panodil. Vi tager på jobcentret og plejehjemmet. Vi tager på herberget og værtshuset, og vi tager os en smøg og en kop sort kaffe.

 Det folk, der vandrer i mørket,

skal se et stort lys,

lyset skinner for dem,

der bor i mørkets land.

es 9,1

Du, vores evige lys
Verdens lys
Du kommer os i møde
Du giver os en nyhed
Ikke om inflation og energikrise
Ikke om krig og klimaforandringer
Men en nyhed
Som forkynder os en stor glæde

Du, vores evige lys
Du, vores underfulde rådgiver
Vores vældige Gud
Evigheds Fader
Freds fyrste
Du kom til os
Du lod dig føde som et barn
Din dyne var af halmstrå
Du blev født i en kold stald
På herberget
Havde de ikke plads til dig

Læs mere

Kom til Jesus

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.  Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle.  For mit åg er godt, og min byrde er let.«

Matt 11,28-30

Hvis du er lidt ligesom mig, har du læst disse vers masser af gange. Jeg udfordrer jeg dig til at læse versene igen. Prøv at tyg lidt på Jesu ord. Hvilket ord standser du ved?

Jeg standser ved hvile. Hvad er Jesu hvile? Hvad er det for en hvile, Jesus giver os, når vi kommer til ham? Når vi kommer til ham som vi er – med alle vores lidelser, sorger, bekymringer, synder, udmattelser, træthed og tunge byrder?

Er det en powernap? Er det en halv time på den ene side og så en halv time på den anden side (også kaldt en “morfar”). Er det en halv time med din mobil, hvor du tjekker dit Facebookfeed? Eller er det en kop kaffe og en kanelgiffel, mens du lytter til Radioavisen?

Jesu hvile er ikke at gå fem timer rundt i Rosengårdscenteret og juleshoppe på en lørdag. Det er heller ikke at gøre hovedrent i et helt hus og derefter lede efter den store kasse med julepynt.

Jesu hvile er en fred, som overgår al forstand og som bevarer vores hjerter og tanker i Kristus Jesus (Fil 4, 7). Hvilen er en fred, som Jesus giver os, og han giver ikke, som verden giver (Joh 14,27). Jesu hvile er at ligge i de grønne enge og ved det blikstille vand (Sl 23,2) tæt på Jesus, vores gode hyrde.
Augustin udtrykker det med disse ord: “du har skabt os til dig, og vort hjerte er uroligt, indtil det finder hvile i dig”. At komme til Jesus er at tage sig tid til komme i stilhed og se på ham. At komme til Jesus er at komme til ham og bare være sammen med ham uden at lave noget. At sidde i staver ved køkkenvinduet, lukke sine øjne og bede ordløst eller kun med ordene “kom Jesus!”. At komme til Jesus er at komme tæt på ham, tæt på hans ydmyge og sagtmodige hjerte og lære af ham. Det er at lære af Jesus, ikke kun med hjernen, men også med hjertet.

Jesu hvile er hvile for ikke bare hænder, fødder, ben, øjne og ører eller følelser og tanker, men også for sjælen – sjælefred. Jesu hvile for sjælen er med Augustins ord hvile for hjertet.

Kom til Jesus!

Kilde: Pixabay

Jesus siger: “Kom! og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. 

Tak

Kære Gud, jeg takker for livet. Jeg takker for min mand og mine børn. Jeg takker for min familie og mine venner og min kirke. Tak for Danmark.  Tak for vores læger og hospitaler. Tak for vores politi, retsvæsen og alle vores politikere. Tak for alle jer, jeg ikke fik nævnt her. Tak for min næste.

Tak for Fyn, tak for min kommune, tak for den lille by jeg bor i.  Tak for min vej, tak for mine naboer. Tak for mine børns skole, for alle lærerne, og tak for de forretninger og erhverv, der er min by. Tak for afgrøderne, grøntsagerne og brødet og al anden mad og tak for vores rene vand.  Tak for at jeg har en seng at sove i, tag over hovedet og tøj at tage på, for at jeg har varme på huset, og tak for elektricitet.  

Tak for kroppen. Tak for armene og benene, hænderne og fødderne, øjnene, ørerne, næsen og munden. Tak for maven, lungerne, hjertet og hjernen.

Tak for for Jorden, solen, månen og stjernerne.  Tak for regn og vind og solskin. Tak for lyset. Tak for den rene luft, tak for fuglene, træerne, blomsterne, markerne og vandløbene. Tak for livet.

Jesus, tak for alt, hvad du har gjort og gør for os. Tak for at du døde på korset for os og tilgav os vores synder. Tak for din kærlighed.

Tak for, at du mindede mig om at sige ”tak”.

Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak.  Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.” (Fil 4,6-7)

Sig tak under alle forhold; for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus.

1 Thess. 5,18
Billede af Larisa Koshkina fra Pixabay

Lad os vandre i Herrens lys

Lad os vandre i Herrens lys

Vi er Herrens løskøbte

Hans herlighed er brudt frem

Herren vil altid lede os

I øde egne

Vil han mætte os

Vores mure skal kaldes frelse

Vores porte skal være bygget af lovsang

Lad os fjerne åget

Lad os stoppe med at pege fingre og tale ondt

Lad os række den sultne vores brød

Skrevet over Es 58, Es 60 og Es 62

Selv når vi går i mørkets dal, er Gud hos os

På vores rejse igennem livet vil vi møde bump på vejen. Vi vil komme til en afspærring og være nødt til at finde en anden vej. Bilen skal repareres og fornyes en gang imellem. Vi kan alle snuble og slå os, forstuve noget eller brække noget. Der kan ske ulykker og sygdomme. Lidelser er en del af tilværelsen, og der er ikke nødvendigvis en mening med dem.
Den eneste årsag jeg kan finde til livets forhindringer er syndefaldet, og det skete for meget længe siden. Jeg kan spørge mig selv, hvorfor skete syndefaldet? Det kan jeg ikke svare på. Vi kan ikke finde en årsag eller en forklaring på alt.

Jeg griber ud efter håbet og glæder mig over, at når vi er i Himmeriget hos Gud, så er der ingen kræft, depressioner, dødsfald, stress, skæld ud, bilulykker, brækkede knogler, mord eller vold (Joh åb 21:3-4).
Indtil da er vi her i verden, i livet, og kan ikke undgå at møde forhindringer.
Det gode er at vi ikke skal gå igennem trængslerne alene. Familie og venner kan være der for hinanden, lytte til hinanden og hjælpe hinanden. Mennesker kan vise hinanden omsorg og nærvær, og en anden, som også er os nær, er Gud. Du kan måske ikke føle det lige nu, men Gud er hos os. Han har lovet os at være med os alle dage. Når vi søger ham, skal vi finde ham. Selv når vi går i mørkets dal, skal vi intet ondt frygte, for Gud er hos os (Sl 23:4). Han vil give os kraft på ny og lede os ad de rette stier (Sl 23:3). Gud vil at vi skal have det godt, at vi er sunde, raske og er lykkelige. Han har “planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb” (Jer 29:11).


Jesus forstår os

Gud kender os, han kendte os før vi blev født, før vi blev dannet i vores mors mave. Guds tanker om os er dyrbare, han har skabt os underfuldt, og han ved om vi sidder eller står (Sl 139).
Uanset hvad vi går igennem, så ved Jesus, hvordan vi har det, for han har selv oplevet lidelser og smerte på sin egen krop. I evangelierne kan vi læse om, at Jesus har prøvet at sulte, at blive fristet til at følge ondskaben (Matt 4:1-11), han har følt hjerteknusende sorg (Joh 11:33-36), han har mødt hård modstand fra både venner og fjender, er blevet forladt, svigtet, ladt i stikken, forrådt, anklaget, truet, fordømt, spottet, mobbet, ydmyget, været ensom, været fortvivlet og dødsensangst (Matt 26:37.38). Han har prøvet at være et hjælpesløst, afmægtigt og afhængigt spædbarn, og han har prøvet at dø en pinefuld død på korset.
Samtidig er Jesus Gud, og han er derfor uden synd og gør altid Gud Faders vilje. Jesus forstår os bedre, end vi nogensinde kan forstå os selv. Af kærlighed til os valgte Gud at blive menneske, være i lidelserne og ofrede sin søn Jesus, for at vi kunne blive frie, tilgivet for vores synder, blive Guds børn og få evigt liv.
Jesus døde på korset, men døden var ikke endestationen. Han genopstod og lever også i dag. På korset sejrede Jesus over ulykker, sygdomme, synd, ondskab, djævel og død. Uanset hvilke lidelser vi står i eller kommer til at stå over for for, så er Jesu kærlighed og magt stærkest.


“Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd? – som der står skrevet:
På grund af dig dræbes vi dagen lang,
vi regnes for slagtefår.
Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.”
(Rom 8:35-39)

Jesus, du har vundet

Herre Jesus Kristus, vi takker dig. Ved Guds vilje blev du knust. Du bragte dit liv som skyldoffer. Du bringer retfærdighed til mange. Du hengav dit liv til døden og blev regnet blandt lovbrydere. Du bar de manges synd og trådte i stedet for syndere. Du bærer vores sygdomme. Du bærer vores lidelser. Send din helende kraft. Herre, send din Ånd. Jesus, du har vundet over alt. Du har vundet over verden, over ondskaben, døden, over alle sygdomme. Ske din vilje, Herre. Send din hjælp, Jesus. Tak Jesus, Amen. 

(Bøn ud fra Esajas 53)

Kilde: Michael Gaida, pixabay

“Hvem troede på det, vi hørte?

For hvem blev Herrens arm åbenbaret?

Han skød op foran Herren som en spire,

som et rodskud af den tørre jord.

Hans skikkelse havde ingen skønhed,

vi så ham, men vi brød os ikke om synet.

Foragtet og opgivet af mennesker

en lidelsernes mand, kendt med sygdom,

én, man skjuler ansigtet for,

foragtet, vi regnede ham ikke for noget.

Men det var vore sygdomme, han tog,

det var vore lidelser, han bar;

og vi regnede ham for en, der var ramt,

slået og plaget af Gud.

Men han blev gennemboret for vore overtrædelser

og knust for vore synder.

Han blev straffet, for at vi kunne få fred,

ved hans sår blev vi helbredt”

Es 53, 1-5

Herren bringer frihed

Lærke – Kilde: pixabay

Lærken svæver højt på himlen
synger om friheden
som Herren bringer:
I, som vandrer i mørke
I skal se et stort lys
Lyset skinner for jer
der bor i mørkets land


Herren er det evige lys
Han bringer godt budskab
Til jer, som er fattige
Han frigiver fanger
Han sætter undertrykte i frihed
Han bryder ondskabens lænker
Han læger jeres knuste hjerter

Han trøster jer, der sørger
Herren giver jer lovsang
Frem for svigtende mod
Han genopbygger fortidens ruiner
Han lader retfærdigheden spire
Han lader lovsangen gro

Skrevet over Es 9,1 ; Es 61 og Luk 4,18-19

Tear down this wall (2)

I sidste indlæg skrev jeg om Berlinmurens fald, vores nutidige problemer med Putin, samt om dengang da Gud væltede Jerikos mure. I dette indlæg vil jeg se på den kamp Jesu havde i Getsemane have, og jeg ser på det, at vi også i dag skal lade Gud nedbryde mure – igennem lovsang, bøn og faste. I slutningen af indlægget reklamerer jeg også for et initiativ taget af Fyns Valgmenighed , som foregår d. 3. november 2022.

Jesu kamp i Getsemane have

Jesus kæmpede mange kampe, men jeg vil her fokusere på dén skelsættende åndelige kamp, han havde i Getsemane have natten efter Skærtorsdag, hvor han sagde til disciplene, at brødet var hans legeme, og vinen var hans blod. Natten i Getsemane have var også natten, før han blev korsfæstet.

Getsemane have betyder ”oliepressens have”. Det var måske en have, hvor man pressede oliven til olie. Haven lå tæt på ørkenen og nogle minutter gang fra Oliebjerget, som både dengang og nu havde mange oliventræer.

Jesus vidste, hvad der ventede ham. Han blev grebet af en dødsangst, og han bad disciplene om at holde sig vågne og våge sammen med ham. Jeg forestiller mig, at han følte sig ensom i sin angst og lidelse, og havde brug for sine venner (disciplene), at de var der for ham og støttede ham og bad sammen med ham.  Jesus var både Gud og menneske, og han måtte befinde sig i et kaos af tanker og tunge følelser. Mange tanker gik vel igennem Jesus. Jeg forestiller mig, at han den nat bad i mindst en time. Han kendte disciplenes svigt, de fristelser de mødte og alle de synder, deres kød bød dem. Han bad måske for forræderen Judas, og han bad nok også for Peter, der fornægtede ham, og for alle de andre disciple, som dén nat og dagen efter svigtede ham. Jesus tilskyndede disciplene til at holde sig vågne og bede:

”Simon, sover du? Kunne du ikke våge blot en time?  Våg, og bed om ikke at falde i fristelse. Ånden er rede, men kødet er skrøbeligt.” (Mark 14,37)

Billede af <a href="https://pixabay.com/da/users/pexels-2286921/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=image&utm_content=1868418">Pexels</a> fra <a href="https://pixabay.com/da//?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=image&utm_content=1868418">Pixabay</a>
Billedkilde: pixabay

Jesus var bange for smerten, lidelserne og for at dø. Han havde ikke lyst til at gå frivillig i døden. Mennesket i ham blev fristet til at vælge en nemmere vej, den menneskelige vilje og flygte ud i ørkenen eller op på oliebjerget – eller bruge sin guddommelige magt og tilkalde en hær af engle til at triumfere over alle sine modstandere. Men Jesus var uden synd og han levede meget tæt på sin Gud Fader og gjorde kun, hvad Han sagde. Jesus sagde, at hans mad var at gøre sin Faders vilje (Joh 4,34). Jesus bad den bøn, som vi altid må bede:

”Abba, fader, alt er muligt for dig. Tag dette bæger fra mig. Dog, ikke hvad jeg vil, men hvad du vil.” (Mark 14,36)

Jesus var bange. Han var fortvivlet til døden (Mark 14,34), men han valgte at sige ja til sin Guds faders vilje. Han sagde ja til at give sig selv hen, blive pint og ydmyget for os. Han sagde ja til at dø for os. På vores vegne kæmpede han kampen mod synden, djævlen og døden. Den kamp vandt han, da han døde på korset og opstod fra de døde.

I en anden have gik det helt anderledes.

Læs mere

Tear down this wall (1)

Overskriften for dette blogindlæg er et citat fra den daværende præsident i USA, Ronald Reagans tale i 1987, hvor han opfordrede lederen af Sovjetunionen Gorbatjov til at lade Berlinmuren falde.

Der gik et par år, før Berlinmuren faldt. I mange år inden Berlinmurens fald blev der bedt meget for dette, og i månederne inden murens fald var der en håbefuld stemning.

Det tyske band Scorpions udgav få måneder før murens fald sangen ”Wind of change.

Noget af sangteksten lyder således:

Walking down the street
Distant memories
Are buried in the past, forever

I follow the Moskva
Down to Gorky Park
Listening to the wind of change

Take me to the magic of the moment
On a glory night
Where the children of tomorrow share their dreams

With you and me
Take me to the magic of the moment
On a glory night
Where the children of tomorrow dream away
In the wind of change
The wind of change

Blows straight into the face of time
Like a storm wind that will ring the freedom bell
For peace of mind
Let your balalaika sing
What my guitar wants to say

Scorpions’ sang indfangede den tids håb og drømme om frihed, forandring og en bedre fremtid. Sangteksten er ikke religiøs, og ”wind of change” må formodes at hentyde til den håbefulde tidsånd, der var.


Uden at the Scorpions vidste det, var det dog ikke en hvilken som helst vind de sang om. Jeg er sikker på, at de ikke sang om den stride vestenvind, som jeg er voksede op med i Vestjylland. Scorpions sang også om Helligånden.

Om Helligånden siger Jesus:

”Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.«”  (Joh 3,8)

Det var en stor glæde, da Berlinmuren og Jerntæppet faldt.

Det russiske spøgelse

Vi var mange, der troede, at nu var der fred og ingen fare. Hvem ville ikke tro på en lysere fremtid og en mere harmonisk og fredfyldt verden? Var Rusland endelig gået med på Vestens værdier om demokrati og frihed? Nej. Hverken kommunismen eller det russiske diktatur var død. Putin havde en anden og desværre mere krigerisk og undertrykkende plan.

Vi troede, at vi kunne ånde lettet op efter to år med covid19, men slutningen af februar 2022 var begyndelsen på noget mørkt for Ukraine og for verden.

Det er bestemt værst for Ukraine, men Putins vrede påvirker os alle. Vi lever i en usikker tid. Mange mennesker og arbejdspladser bliver truet økonomisk, på deres eksistensgrundlag og hverdag.

Politikerne gør, hvad de kan af sanktioneringer over for Rusland og våbenstøtte til Ukraine. Sådan noget gør politikere, og det virker rationelt, men det er ikke nok. Det er ikke kun en kamp mellem mennesker. Det er en åndelig kamp.

”Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.  Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå.” (Ef 6,12-13).

Lad os nu hoppe flere tusind år tilbage i historien og slå op i Bibelen.

Læs mere
« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2025 Diakon og Skribent

Tema af Anders NorenOp ↑