Jeg talte med et familiemedlem om en julekalender på DR 1. Vi talte om, at flere julekalendere foregår i 18-tallet.
“Men der er noget, de ikke viser” sagde hun, “og det er at mange mennesker døde dengang. Der var mange børn, som mistede deres forældre, og der var mange børn som døde,” sagde hun.
Det havde hun ret i.
Mennesker fødes, mennesker dør. Sådan er det i dag, og sådan var det på Jesu tid. Kong Herodes hørte om, at en konge skulle fødes, altså Jesus. Han ville have ham slået ihjel. Da det ikke blev nemt for ham at få Jesus slået ihjel, gav han befaling om at alle drenge på to og derunder i Betlehem og omegn skulle dræbes (Matt 2,16). Jesusbarnet fik lov til at leve, hans forældre flygtede med ham til Egypten. Men mange børn døde.
Et barns fødsel er en stor glæde, noget at fejre. Vi fejrer vores egne børn, og vi fejrer, at Jesus blev født. Samtidig får masser af børn af forskellige grunde aldrig et liv. Og en del fædre og mødre dør for tideligt.
Hvis du kender noget til Bibelen, ved du måske, at på Bibelens tid var der mange krige, og mange mennesker mistede livet i disse krige. Nu har vi 2023, og også i vores tid har vi despoter som ledere, som vil myrde. Mennesket har ikke forbedret sig. Børn og unge og voksne mister livet i krigen i Ukraine, Israel og Gaza og andre steder i verden. Der er desværre ikke fred på jorden.
Der er liv og død, lys og mørke. Der er ikke meget liv, når vi kigger ud ad vinduet. Sne lyser op, men den er kold. Træerne har ingen farver, blomsterne er visnet, og mange dage er grå og mørke. Året er ved at dø. Selv vores hudceller dør.
Alligevel er der et glimt af håb. Jesus blev født. Gud trådte ned på jorden og gik rundt imellem mennesker. Jesus fik ikke et langt liv. Han blev nogle og tredive. Han var det eneste menneske, som var bedre end alle os syndere og mordere, og alligevel tog han vores skyld på sig og blev dræbt.
Det lignede, at Gud havde tabt. Det lignede, at intet var forandret og livet fortsatte sin vante gang for de skriftkloge og farisæerne, romerne og saddukæerne, kongen og statholderen, de spedalske og de vanføre – og alle de andre. Men det forunderlige skete, at Jesus stod op fra graven. Jesus er Guds søn, og han lever!
Ved Helligånden banker han på vores hjerter. For Jesus er intet skjult, alt er blottet. For ham er vi nøgne. Han kender os. Han kender vores hjerter. Han ser både lyset og mørket. Alligevel vil han os.
Jeg bakker ud ad indkørslen Grene har tabt deres blade Rosen er visnet Græsset er dækket af sne
En mand sidder uden for Netto og spiller harmonika Der er et bæger med nogle enkroner
Vi tænker på dem vi har mistet Vi fortryder det onde vi har gjort De har betalt prisen for vores lort Er der tilgivelse for sådan nogle som os?
Sikke en tåge Kan du finde vej i guirlander, gavebånd papir og marcipankonfekt? Hvor kan man få varmen hvis man ikke kan li’ gløgg? Er det ok at sige nej til en julebryg?
Nu skal træet pyntes Der er mange stjerner Har du et julehjerte? Jesusbarnet – hvor er det?
Dybe toner stormen rusker i træerne ingen blade mer’ fugle trækker væk
Fjernsynet og forskerne fortæller isen på Antarktis smelter jeg lægger mig under dynen til et program om victorianske haver Den gamle brite har lige sået ærter mine øjne går til ro
De vågner ved morgen mørkegrå lys lytter til stilheden
Jeg bliver i sengen længe trasker ind i stuen som er badet i solskin
Beskidte tallerkener vasketøjsbjerge tallerkener stables Jeg kigger ud ad vinduet
Nu må jeg – De går tur med deres hunde solsorte sidder i buske solen blænder mig alting stråler i det evige nu
Jeg er snart hjemme jeg ser en ryg på en eng katten ser noget, jeg ikke ser
Vi er nøgne grene Gud ser dig Han ser mig Jesus siger Du er tilgivet
Klokken er 17:05 Biler parkerer kolde hænder, indkøbsvogn mørke, kø Vi venter
Engang var her ingen Spar Kiwi findes ikke mer’ Engang var her ingen biler Ingen huse, ingen marker Engang var der tomt og øde Gud Faders stemme lød: ”Der blive lys!” Vi venter på at vente på at vente
Vi tager ind i dyneland Vi venter på at solen står op Vi venter på at tænde det første lys Vi venter på det sande lys kommer til verden oplyser mennesker
Vi venter på Guds enbårne søn – Ordet, som blev kød – Kristus, som gav afkald tog en tjeners skikkelse på blev mennesker lig vi venter på Guds elskede søn som bøjede sig ned i støvet Guds søn, som blev pint under Pontius Pilatus i lydighed til døden på et kors
Vi venter på den enbårne søn som havde hvide klæder og som blev forvandlet som skubbede gravstenen væk Han er opstandelsen og livet
Vi venter sammen med Helligånden Sandhedens ånd som taler om Jesus lyset fra evangeliet om Kristus skinner i vore hjerter vi venter på at blive forvandlet fra herlighed til herlighed
Klokken er 23.59 Vi venter på et nyt Herrens år Vi venter på at erkende fuldt ud at se ansigt til ansigt Vi venter På Menneskesønnens komme på himlens skyer
Engang havde jeg så mange smerter, at jeg fik lyst til at dø. Sådan følte jeg, men jeg gjorde ikke noget ved det. Jeg har ADD og er til gene for samfundet. Jeg har haft nogle depressive tilstande, hvor jeg havde selvmordstanker. I dag er jeg virkelig glad for, at jeg ikke gjorde noget ved mine selvmordstanker. Hvad hvis jeg bliver deprimeret igen og får selvmordstanker, vil staten så hjælpe mig med at ende mit liv? Det er jeg bange for, hvis aktiv dødshjælp indføres.
Jeg forstår dem, som er alvorligt syge eller terminale og gerne vil dø, og jeg forstår også deres pårørende, men der er allerede passiv dødshjælp og palliativ sedering:
Engang blev de spedalske, mennesker med handicap og psykisk syge gemt væk – ”Ude af øje, ude af sind”. Flertallet af befolkningen vil vist gerne slippe af med disse personer – altså at de dør, hvis de selv ønsker at dø. Men hvad ville motivet være for at ville dø? Jeg er bange for, at der ville være personer, som ikke ønsker at være andre mennesker til besvær. Fra lande hvor aktiv dødshjælp er tilladt, er der flere eksempler på unge mennesker, som har et handicap eller er autister eller har en depression, som har fået aktiv dødshjælp.
Jeg betvivler ikke, at sygdomme er lidelsesfulde. Men løsningen på lidelse burde være palliativ eller passiv dødshjælp i de tilfælde, hvor personen i forvejen er døende, og i de andre tilfælde, burde de lidende og deres pårørende få hjælp – aktiv livshjælp.
Livet er mere end en morgengave. For mig har alt liv værdi. Jeg bryder mig ikke om, når store, sunde træer fældes, og jeg bryder mig overhovedet ikke om krig, jeg er også imod dødsstraf, og som sagt er jeg imod aktiv dødshjælp. Vi risikerer at miste mange, som kunne have fået hjælp til at leve deres liv.
Mit kristne livssyn gør også, at jeg er imod aktiv dødshjælp. Det er ikke bare pga. De Ti Bud. I Guds øjne er skaberværket og alle skabninger værdifulde. Gud skabte verden, og han så at det var godt. Hans tanker for os er dyrebare (Sl 139,17). Vi er dyrebare og højt agtede i Guds øjne (Es 43,4). Gud sammenligner sig selv med en mor, som elsker sit barn: ”Glemmer en kvinde sit diende barn? Glemmer en mor det barn, hun fødte? Selv om de skulle glemme, glemmer jeg ikke dig.” (Es 49,15).
Sygdomme og lidelser kom som konsekvens af syndefaldet, og Gud synes ikke, at lidelse er godt. Fra evangelierne ved vi også, at Jesus har medfølelse med de lidende, og han helbredte og genopvækkede døde:
”Jesus gik omkring i hele Galilæa, underviste i deres synagoger, prædikede evangeliet om Riget og helbredte al sygdom og lidelse blandt folket. Og rygtet om ham nåede ud i hele Syrien, og de kom til ham med alle, der led af forskellige sygdomme og var plaget af lidelser, og med besatte, månesyge og lamme, og han helbredte dem. ” (Matt 4,23-24)
Jeg tror på, at Jesus også helbreder i dag, enten “direkte” via Helligånden eller gennem læger og medicin. Der er nogle, som, mens de er her på jorden, ikke bliver helbredt, og jeg ved ikke, hvorfor de ikke bliver helbredt.
Der findes helbredelsesprædikanter, som lover guld og grønne skove og helbredelser til alle, som tror på Jesus, men det er ikke bare falske løfter, det er også ubibelsk.
Lidelse er hårdt, men er ikke noget der bliver fortrængt eller ignoreret i Bibelen. Også på Bibelsk tid blev syge og mennesker med handicap ringeagtet af samfundet. Både spedalske og lamme blev udstødt af samfundet eller levede på kanten af samfundet.
Job
I Det Gamle Testamente er der ikke kun lovbøger, profetbøger, salmer, ordsprog og kongebøger, der er også Jobs bog på 42 kapitler.
Vi hører i kapitel 1, at Job var den rigeste mand i Østen (jeg ved ikke hvor stor Østen var, men det må have været et område, som ikke kun indbefattede Israel). Han havde ti børn, var gift og ejede syv tusind får, tre tusind får kameler, en hel masse okser, æseler og en masse trælle.
Gud og djævelen har en samtale og laver en slags væddemål om Job, som jeg ikke forstår. Hvis nogen har et bud på, hvad Gud har tænkt og hvorfor han gjorde, som han gjorde, er I velkomne til at dele det i kommentarfeltet.
“Job”, Gert Grube
Job mistede sine dyr, sine karle og sine børn, og derefter ramte djævelen ham med bylder fra isse til fod (Job 2,7). Han havde en stor tillid til Gud, men hans kone sagde dette til ham:
”holder du stadig fast ved din retsindighed? Forband Gud, og dø!” (Job 2,9)
Han venner ville vise ham medfølelse, være hos ham og trøste ham (Job 2,11-12).
Job led meget og ønskede at dø. Hans venner sagde en masse til Job, og de prøvede på at hjælpe ham. De hjalp ham ikke med at ende sit liv, men de blev forfærdede over hans lidelser og betændte bylder. De sagde, han selv var skyld i al ulykken, de mente, han ikke var troende og gudsfrygtig nok. De var selvretfærdige og talte fordømmende til ham.
Jesus
Vennerne tog fejl af Job. Han var meget gudsfrygtig og meget barmhjertig. På flere måder mindede Job om Jesus, som også blev svigtet af sine venner. Som Guds søn havde Jesus magt til at vælge at leve et fyrsteligt liv, og han kunne have nægtet at lade sig tage til fange, torturere, piske, håne, lide, blive forladt af Gud og dø på et kors. Alligevel valgte han at gøre Guds vilje, at tjene mennesker, ydmyge sig selv og gå lidelsens vej og dø en pinefuld død.
Jesus vidste, at det ville blive hårdt for dem, som følger ham:
”Der kommer en time, ja, den er kommet, da I skal spredes hver til sit og efterlade mig alene. Men jeg er ikke alene, for Faderen er med mig. Sådan har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig. I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden.«” (Joh 16,32-33)
På korset besejrede Jesus synden, døden og det onde. Han genopstod fra de døde, og det giver os et håb og et løfte om genopstandelse til det evige liv sammen med Ham i Himmeriget.
Vi har blevet lovet, at en dag vil al lidelse ende. ”Jeg mener nemlig, at lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os.” (Rom 8,18)
Om den herlighed, der engang kommer, læser vi bl.a. i Johannes Åbenbaringen:
Nu er Guds bolig hos menneskene, han vil bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud vil selv være hos dem. Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet.” (Joh åb 21,1-4)
I Guds øjne er lidelse altså ikke godt, men det, at vi lider, gør ikke livet værdiløst. Ofte føles lidelse meningsløs, men i stedet for at lade de lidende i stikken, skal vi være hos dem, hjælpe dem og elske dem.
Og så kan der komme noget ud af lidelse:
”Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet.” (Rom 8,28)
Ord til eftertanke
Ikke alt bliver helbredt, men lidelse kan lindres. Lidelser er hårde og uforståelige, men jeg tror ikke, at vi kan udrydde lidelse. I Bibelen findes masser af vers til trøst og refleksion. Her er nogle vers, og mange af dem er skrevet af mennesker, som har mærket lidelse på egen krop. De har lidt, de har kæmpet mod synd, de har været syge, og de er blevet forfulgt, tortureret og har siddet i fængsel. Nogle af dem blev slået ihjel for deres tro på Jesus.
”Derfor bliver vi ikke modløse, for selv om vort ydre menneske går til grunde, fornyes dog vort indre menneske dag for dag. For vore lette trængsler her i tiden bringer os i overmål en evig vægt af herlighed,” (2 Kor 4,16-17)
”Mine brødre, I skal kun regne det for glæde, når I kommer ud for prøvelser af forskellige slags; I ved jo, at når jeres tro prøves, skaber det udholdenhed. Og udholdenheden skal føre til fuldendt værk, for at I kan være fuldkomne og helstøbte og ikke stå tilbage i noget.” (Jak 1,2-4)
”Salig er den, som holder ud i prøvelse, for når han har stået sin prøve, vil han få livets sejrskrans, som Gud har lovet dem, der elsker ham” (Jak 1, 12)
”Og ikke alene det; vi er også stolte af vore trængsler, fordi vi ved, at trængslen skaber udholdenhed, udholdenheden fasthed, og fastheden håb.” (Rom 5,3)
”Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, barmhjertighedens fader og al trøsts Gud, som trøster os i al vor trængsel, så vi kan trøste alle dem, der er i trængsel, med den trøst, vi selv trøstes med af Gud. For ligesom Kristi lidelser i rigt mål kommer til os, således kommer også den trøst, som Kristus giver, i rigt mål til os.” (2 Kor 1,3-5)
På mig står der fragile Jeg snubler og falder en evig mørk oktobernat inde i mig
Herre, jeg er en myre Du bor i rendestenen og i grøften udøv din magt i min magtesløshed
Vi er små vi er støv Vi revner Vi er sprængt i tusinde stykker Vi er græs blomster på en mark vi tørrer ind, visner og dør dit ord forbliver til evig tid udøv din magt i vores magtesløshed
Mon du tabte du, som hang på korset Du, som er profeten den salvede Guds hellige, Du, som blev korsfæstet i magtesløshed? Kunne du ikke frelse dig selv og stige ned fra korset?
Men i din død på korset virkede Guds magt Du døde og rejste dig igen Du vågnede Du blev evigt levende igen
Ophøjede Jesus, du, som bor i det høje og hellige hos den, der er knust hos den, hvis ånd er nedbøjet Du opliver den nedbøjede ånd og de knuste hjerter
Vi er fattige men i dig er vi rige Du ifører os kraft fra det høje Vi har ingen magt, ingen styrke Jesus, giv os liv driv os ad din vej ved Din Ånd Giv, at vi må kende lidelsesfællesskabet og din opstandelses kraft
Vi har ingen magt, ingen styrke Det er dig, som er vores magt, Det er din Ånd, som skal udøve din magt Din nåde er nok Vi er magtesløse Vi er trængte Du blev korsfæstet i magtesløshed Jesus Kristus i os
Vi er brudte Vi er modløse vi er trængte Vi er revnede Vi er i stykker Den kraft som vi har er ikke vores magt eller styrke men Din Ånd, Herre
Jesus, du har vundet Du blev kød og blod Med din død gjorde du ham magtesløs ham, som har dødens magt Med din død befriede du alle som er i trældom
Seneste kommentarer