Diakon og Skribent

En rejse i Tro og Kreativitet

Forfatter: Mariane Kvist Doktor (Side 12 af 25)

Kom til mig, alle I, som…

8. marts 2019 / / 0 kommentarer

Et af mine yndlingssteder i Bibelen er Matt 11:28-20. Jesus siger

“Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.”

Matt 11:28

Jeg tror det er vers, som taler til mange mennesker. Hvem har ikke slidt hårdt, følt sig trætte fysisk og/eller psykisk og mentalt, og hvem har ikke følte at de bærer på tunge byrder? Byrder kan være mange ting – et hus der skal sættes i stand eller sælges, en sorg, arbejdsløshed, eksaminer, sygdom, forældreansvar, ægteskabskrise eller ensomhed. For et øjeblik kan et stykke chokolade, en cola, en kop kaffe, en cigaret (hvis man er ryger), en sofa og en NetFlixserie – og ikke mindst en kram og en skulder at læne sit hoved op af – føles som en lindring. Det er dog en kortvarig form for hvile og lindring. Trætheden er der stadig, selv om man har sovet i 9 timer, og byrden er der stadig som tunge jernsstænger på skuldrene.


Jesus siger “kom til mig”. Hvordan kan det lade sig gøre? Er det ikke over 2000 år siden han levede? Jo, men han lever også i dag og for evigt, for han genopstod fra de døde som Kristus, Guds søn. Jamen, hvor er Jesus? Farede han ikke til himmels de 40 dage efter påske? Jo, men han har lovet at ikke vende sende nogen bort, som kommer til ham (Joh 6:37) og han er tilstede på jorden ved sin ånd, Helligånden, som kom til de Kristustroende pinsedag (Ap.G. 2:1-6) og stadig er her.

Jesu åg


Vi kan altså komme til Jesus, men hvad er det for noget med det åg?
“Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let” (Matt 11:29-30)

I lang tid troede jeg at med åg mentes der det åg, den stang man i gamle dage lagde hen over skuldrene og bar fx to spande vand fra en brønd eller et vandløb. Der findes dog en andet slags åg. I gamle dage, før vi fik traktorer, blev åget lagt hen over to heste eller okser, som så trak en plov eller en vogn.

Åg til trækdyr (kilde: pixabay)

Antikkens bønder satte, når de skulle træne et nyt dyr/ny okse til at gå med åg, så satte de det nye dyr sammen med et ældre, stærkere og mere erfaren okse. Den “gamle” og erfarne okse guidede det nye/unge dyr og hjalp med at bære.
Åget er godt -( græsk – chrestos = “skræddersyet”). Åget var lavet af træ og omhyggeligt tilpasset til okserne så de ikke gnavede i nakken eller andre steder.
Den gamle og erfarne og vejledende okse er for os kristne Jesus.

Hvorfor talte Jesus egentlig om åg (zygon står der på græsk og det betyder åg)? Jøderne brugte ordet åg om menneskers forpligtelser i forhold til Gud. De tunge åg kom fra de religiøse (Matt 23:4): lovtrældom, strenge krav og utallige love.
Jesu åg passer skræddersyet til hver eneste af hans efterfølgere. Jeg skal ikke gå med mit eget åg, IM’s åg, pinsekirkens åg eller andres åg, men med Jesu åg, som han bærer sammen med mig, og det åg passer til mig.
Jesu åg er let og godt har intet at gøre med bekymringer. Han bærer vores tunge byrder.
Jesu gave til sine efterfølgere er hvile, ikke bare hvile for kroppen og hjernen, men også hvile for sjælen.
Jesu åg er let og byrden er let, for han bærer det sammen med os.
Jesu åg er fællesskab med Jesus og discipelskab.

Jesus er stærk og når vi bærer sammen med ham bliver åget hans, og det bliver godt, og byrden bliver let. (http://enduringword.com/bible-commentary/matthew-11/)

Jesu åg er både hans undervisning og den tjeneste han giver os at udføre. Vi skal komme til Jesus og lære af ham som lærer.
Den lette byrde er det dobbelte kærlighedsbud, som vi nemmere kan bære sammen med Jesus ved hans Ånd. (http://biblehub.com/matthew/11-30.htm)

At blive ligesom Jesus

Jesu’ livsførsel og sindelag er både inspirerende og forbilledligt for os. Jesus siger om sig selv, at han er sagtmodig og ydmyg af hjertet. Også ved indtoget i Jerusalem ankommer Jesus ydmygt og sagtmodigt ridende på et æsel (Matt 21:5). Hvad betyder det gamle ord sagtmodig? En, som er sagtmodig er en, der ikke protesterer eller beklager sig, en som er stilfærdig, stille og beskeden (http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=sagtmodig). På den engelske Bibelside Biblehub.com, bliver ordet meek brugt i mange engelske Bibeloversættelser. Meek kan oversættes til ydmyg, mild, stille, svarer blidt, tålmodig, overgiver sig stille til Gud og er selvbehersket.

Det at lære at være som Jesus kan udadtil virke som en uoverkommelig opgave. Det er umuligt når vi i vores syndighed og menneskelighed prøver på være gode mennesker. At blive ligesom Jesus er en proces, som foregår i troen på Jesus som Guds søn, syndserkendelsen, Bibellæsningen, fællesskab med andre Jesusfølgere, bønnen og lovprisningen, og det sker som en proces i høj grad ved Guds kraft, Helligånden, som udgydes i vores hjerter (Rom 5:5).

For at opsummere er Jesus åg godt, det er skræddersyet til os og Jesu byrde er let, for Jesus bærer sammen med os. Jesus vil give hvile til vores sjæle. Af hele mit indlæg, husk på Jesu kald, “Kom til mig”. Jesus kalder på dig og mig, alle os, som slider os trætte og bærer tunge byrder. Kom til Jesus.

Skabelse – tanker og ord (del 2)

4. februar 2019 / / 0 kommentarer

Gud skabte verden med ordet. Vi skaber også eller alternativt ødelægger med ordet. Vi skal veje vores ord, om de er til velsignelse eller forbandelse. De ord vi siger om hinanden og os selv er historier og præger vores identitet virkelighed. Udsagnene “Du er dum”, “du er sød”, “jeg er dum”, “jeg er sød” skaber hver især historier og er identitetsskabende.
Jeg har i fornyligt læst, at der på mange skoler er danske og engelske bandeord og i det hele taget en grim tone udpræget hos børnehaveklasserne. Børnene lærer de grimme gloser af forældrene samt fjernsynet og Internettet.

“Tænk på, at den mindste ild kan sætte den største skov i brand; også tungen er en ild. Som selve den uretfærdige verden sidder tungen blandt vore lemmer; den smitter hele legemet og sætter tilværelsens hjul i brand og er selv sat i brand af Helvede. For enhver art af vilde dyr og fugle, krybdyr og havdyr kan tæmmes og er blevet tæmmet af mennesket; men tungen kan intet menneske tæmme, den er ustandselig på færde med sin ondskab og fuld af dødbringende gift. Med den velsigner vi Herren og Faderen, og med den forbander vi mennesker, som er skabt i Guds billede; fra samme mund lyder både velsignelse og forbandelse.” (Jak 3:5-9)

Bag ved ordene ligger tankerne. Gud så (og tænkte) at alt hvad han havde skabt var godt (1 Mos 1:18). Vi har et lager af tanker, der rumsterer inde i os. Tankerne kommer fra hvad vi hører, læser og ser i ugeblade, i fjernsyn, radio og især diverse digitale kanaler på Internettet (youtube, snapchat, Facebook, nyheder, twitter etc.). Bøger og aviser påvirker også, men der er færre og færre læsere af aviser og bøger. Jeg mener at de fleste store aviser (ikke tabloid) og bøger udøver en mere gunstig påvirkning på vores tanker, da det er uddybet, reflekteret, researchet tekst frem for kortvarige overfladiske fragmenterede manipulerende sensationsklip. Når vi læser aviser og bøger, sætter vi også tempoet ned, når at læse i dybden og selv aktivt tænke med, mens vi får en mere overfladisk passiv og fragmenteret oplevelse i fjernsynet og især på Internettet.
Med alle disse vanedannende forstyrrelser fra diverse medier, der hele tiden påvirker vores hjerner, formår vi så at skabe rum, tid, ro og stilhed til vores familie, venner og Gud og deres ord og tanker? Er vi opmærksomme på vores nærmeste og lytter vi til deres ord, tonefald og kropssprog med oprigtig åbenhed, nysgerrighed og respekt? Og er vi opmærksomme på Gud? Får vi læst i vores Bibel, får vi lyttet til evangeliske Kristus-centrerede prædikener, får vi bedt og får vi lyttet til Gud?
Hvor kommer dine tanker fra, og hvilke ord og handlinger skaber disse tanker?

Skabelse (del 1)

30. januar 2019 / / 2 kommentarer

“Husk ikke på det, der skete tidligere, giv ikke agt på fortiden; nu skaber jeg nyt,nu spirer det frem, ved I det ikke? Ja, jeg lægger vej i ørkenen og floder i ødemarken;” (Es 43:18-19)

Vi skal ikke tænke på fortiden, i hvert fald ikke det negative i fortiden. Gud husker i hvert fald ikke på fortiden. Gud skaber nyt. Det gør han også åndeligt. Det er Gud, der skaber liv, han er alt livs ophav. Læg mærke til ordet nu. Gud skabte ikke kun i går og vi skal ikke vente på at han skaber i fremtiden. Han skaber også i dag, selv om vi ikke kan se det. Gud er altså handlekraftig og skabende. Han tøver ikke og står ikke stille, han er ikke passiv, men han er ikke en undertrykker eller en, der tvinger. Han er skabende.
Han lægger veje i ørkenen (DK er en åndelig ørken, men også der vil Gud gerne lægge veje). For Gud er alt muligt. Vil vi tillade Gud, vil vi gerne, at han skaber nyt og lægger veje?

Læs mere

Ingen jul uden påske

20. december 2018 / / 0 kommentarer

Vi nærmer os dagen hvor små og store fejrer Jesu fødsel. Hvordan ville det se ud hvis Jesus blev født i dag? Han ville nok blive født på et sygehus, Herodes ville nemt finde ham og hans forældre, og man ville synes at Maria var alt for ung til at være mor, og hvilke konsekvenser ville det få?
Men Jesus blev ikke født i dag, men for ca. 2000 år siden. Der var ikke plads på herberget, så Jesus blev født i en kold stald midt blandt halm, kokager og husdyr. Jesus lod sig selv ydmyge til at blive født i dette meget landlige miljø. Jeg er opvokset på landet og har oplevet mange grise og kalve blive født, men jeg har aldrig hørt om et menneske, der blev født i en stald. Jeg kan kun komme i tanke om et værre sted Jesus kunne blive født, hvis man skal blive ved de landlige termer, og det er i en gylletank. Jesu start på livet var hård nok. Han kunne have fået en infektion under de hårde vilkår en stald byder et nyfødt barn. Hans liv startede under høj stress på flugt fra kong Herodes som ville have ham dræbt. Vi ved kun ganske lidt om Jesu barndom, men som voksen blev Jesus truet flere gange på livet, selv om han var 100 % uskyldig, indtil han til sidst døde den lidelsesfulde død på korset.
Jesus var ikke et hvilket som helst barn.

Læs mere

Om babyer, kolik og om at være Guds barn

14. december 2018 / / 0 kommentarer

Da min datter, Clara, var spædbarn, havde hun kolik. Fra hun var ca. tre uger til 3 mdr. gammel, græd hun næsten uafbrudt. Jeg kunne ikke lægge hende ned eller fra mig uden at hun græd. Jeg måtte bære hende hele tiden, og jeg skulle samtidig gå rundt med hende på skulderen, mens jeg vuggede hende. Ofte selv om jeg gik rundt med hende, græd hun. Jeg fik fat i en slynge, så hun kunne ligge eller sidde hos mig i et stykke stof, mens jeg lavede mad, købte ind og bagte boller. Hun havde så meget brug for tæt fysisk kontakt, og selv når hun havde min kropskontakt, græd hun. Hun havde ondt et eller andet sted, men vi vidste ikke, hvad der var galt. Min sundhedsplejerske foreslog at vi tog hende til kiropraktor. Det viste sig, at Clara havde en skævhed i nakken, skulderen eller ryggen. Kiropraktoren kunne hjælpe hende, og i løbet af en måned fik hun det meget bedre og blev både rolig og glad.
Clara skulle have været til kiropraktor tidligere, men kolikperioden har alligevel lært mig noget. Hun havde meget brug for mig og være helt fysisk tæt på mig. Spædbørn er dybt afhængige af deres forældre. Kun forældrene kan give dem mad, tør ble, lægge dem til at sove, stimulere dem og give fysisk kontakt.
Mennesket har brug for fysisk nærvær. Jeg har læst at det er helt essentielt for barnet at det bliver berørt og får kropskontakt helt fra det er spæd. Man har også fundet ud af, at det er godt for børn at sove i samme seng som forældrene. Man ved også, at de allerfleste voksne har brug for kropskontakt – en berøring eller et kram.

Guds børn

Vi er Guds børn, og ligesom vi har brug for kropskontakt til andre mennesker, så har vi brug for at være helt tæt på Gud.

Læs mere

Ikke ved magt eller styrke 2

11. december 2018 / / 0 kommentarer

Ingen turde kæmpe mod den store og stærke Goliat. Han var nok verdens stærkeste mand. Men David turde. Var David lige så stærk som Goliat? Nej, ikke i muskelmasse, tværtimod. David var en lille og spinkel dreng. Alligevel “knockoutede” han Goliat med en lille sten på Goliats pande. Det var ikke muskler eller en pistolkugle eller et sværd, der besejrede Goliat. Hvordan kunne det gå til? Det var Davids uforbeholdne tro og tillid til Gud, der satte det i værk. Guds kraft virkede igennem David. David vidste at uden Guds hjælp ville han aldrig vinde over en kæmpe som Goliat.

“Ikke ved magt eller ved styrke, men ved min Ånd, siger Herren” (Zak 4:6)

Ikke ved magt eller ved styrke men ved min Ånd

7. december 2018 / / 0 kommentarer

 

Overskriften er et citat fra Zak 4:6.

Jeg tror, vi kristne har en tendens til at sige til hinanden og til os selv at vi skal gøre dette og dette af gode ting, for det gør en god kristen. Jeg blev opmærksom på noget, da jeg hørte en undervisning af en messiansk jøde. Han sagde at vi skulle rense vores indre tempel, vores hjerte og vores hus for ting, fx afguder, synd og andet som ikke behagede Gud. Jeg studsede over, at han sagde, at det var os, der skulle rense os selv. Da tænkte jeg, jamen, vi kan jo ikke rense os selv, det kan kun Jesus. Der ligger selvfølgelig også noget at gøre på vores side. Vi skal erkende hvad der er forkert og tage et aktivt valg om at omvende os og sige nej. Men hvad er det der gør, at vi erkender, at noget i vores liv er forkert? Det er Helligånden, for det er Helligånden, der overbeviser om synd (Joh 16:8-11). Vi skal bekende vores synder til Jesus, som så vil tilgive og rense os (1 Joh 1:9). Underviseren kunne formulere det på en anden måde. Han kunne sige, at når Helligånden har overbevist os om at noget er synd, skal vi bekende de synder til Jesus, omvende os og bede ham hjælpe os med at blive renset, og vi skal bede om at blive fyldt med Helligånden. Er jeg nu en ordkløver i forhold til underviseren? Nej, jeg mener at det er en vigtig pointe, at renselsen kun aktivt kan ske ved Jesus. Gud spiller en stor rolle i vores helliggørelse. Helliggørelsen begynder netop først, når vi er kommet til tro på at Jesus har båret vores synder på korset og at vi derved er frelst ved nåde og er blevet Guds børn.

 

Magtesløsheden

Paulus siger “når jeg er magtesløs, er jeg stærk.” (2 Kor 12:10). I Paulus’ udsagn ligger der flere pointer. Når vi erkender, at vi er magtesløse og har brug for Guds hjælp, så kan han komme til i sin styrke. Når vi kommer til kort og erkender at vi ikke kan selv, så begynder vi at række ud efter Gud og bede om hans hjælp.
Mange har denne livsindstilling: kan selv og vil selv. Den tanke begynder på en allerede i 2-års-alderen, og denne indstilling et naturligt led i barnets udvikling og begyndende selvstændighed. Hvis kan-selv-vil-selv-attituden fylder for meget i den voksnes liv, bliver den et problem. Den voksne møder problemer, men vil altid løse dem selv og ikke bede om hjælp. På et eller andet tidspunkt erkender man, at man ikke kan alt selv, og man har brug for hjælp, og man søger hjælp hos andre mennesker. I mange tilfælde er det hos de professionelle og eksperterne vi søger hjælp. Fx når vi bliver syge med andet end influenza eller forkølelse, ringer vi til lægen. I de fleste tilfælde kan andre mennesker, professionelle, familie, venner eller andre hjælpe os. Vi har forskellige evner og kvalifikationer, så vi kan hjælpe hinanden. Gud sender mennesker til hjælpe os. Han sender også nogle til at hjælpe os med det personlige, sociale og åndelige. Men husker vi at bede Gud om hjælp? Vi kan komme til at søge hjælp de forkerte steder. Vi kan komme til at søge hjælp hos mennesker der bringer os i en anden retning end til Gud. Nogle gange bruger vi substitutter for det som vi i virkeligheden har brug for. Vi søger stimulanserne og trøsten i kaffe, cigaretter, kage, narkotika, alkohol, spil, Internet eller andre ting, som slet ikke kan hjælpe os med vores dybeste behov.

Læs mere

Når sandheden skal frem

15. juli 2018 / / 0 kommentarer

Hej med dig.  Jeg er en banankage. Det lykkedes ikke mig at komme hel ud af en silikoneform, men jeg smager nok godt alligevel.

Dette er min fætter Squash. Han var noget krumrygget, men jeg skulle hilse og sige, at han smagte godt.

Nå, men når sandheden skal frem, hvem er så perfekte? Ingen. Jo, Jesus er. Alle er pærfekte. Du kan læse mere om pærfekt på pærfekt.dk.

Syndens slaver bliver købt fri

29. maj 2018 / / 0 kommentarer

Velkommen til et studie af salme 12

Salme 12
v2 Frels, Herre, for der er ingen fromme,
troskab er forsvundet blandt mennesker.
v3 De taler løgn til hinanden
med glatte læber og tvedelt hjerte.
v4 Herren skal udrydde alle glatte læber
og tunger, der taler store ord.
v5 De siger: Tungen er vor styrke,
vore læber er med os, hvem er herre over os?
v6 »Fordi de hjælpeløse undertrykkes,
og de fattige stønner,
rejser jeg mig nu,« siger Herren,
»og bringer redning til de forfulgte.«
v7 Herrens ord er rene,
sølv, der er lutret i diglen i jorden,
renset syv gange.
v8 Du beskytter os, Herre,
du bevarer os evigt mod denne slægt,
v9 hvor ugudelige vandrer omkring
og usselhed triumferer blandt mennesker.

V. 2 Der er ingen fromme

Hvad vil det sige at være from?
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=from: ordet from kommer fra det gamle tyske ord vrome, som betyder dygtig og modig. Ordet from betyder at være religiøs på en gudfrygtig og inderlig måde.
Hvor mange frygter Gud og hvor mange er inderlige i deres tro? Gud ser på vores hjerter og vi fordres til at elske Gud af hele vores hjerte, sjæl og sind. Det er et bud som er vanskeligt at overholde, fordi vi synder.
Ifølge ordets oprindelige betydning ordet from også sige at være modig. At være inderlig over for Gud indebærer at være modig. Jeg møder ofte situationer i min tro hvor det kræves af mig at være modig. Gud kalder os nogle gange til at tale med en fremmed om Jesus, bekende at vi elsker Jesus eller give afkald på en masse for Gud, dvs. fornægte sig selv. Det er svært og kræver mod. Det er svært for mig, fordi jeg er bange.

Menneskers frygt

Også Adam og Eva var bange. De var bange, fordi de havde syndet. De havde været ulydige over for Gud. Mennesker frygter andre mennesker, men frygter de Gud? Måske frygter de Guds vrede, men alligvel kommer de til at synde og ser mere på de synlige trusler. Der er mange ting man kan være bange for. Bange for ikke at have mad og penge nok, bange for at blive syg, bange for krig og terror, bange for at blive solskoldet, bange for at blive grint af og ekskluderet, bange for aldrig at kunne bede, bange for at middagen til svigerforældrene mislykkes, bange for at køre galt, bange for ikke at nå at blive klar til børnefødselsdagen, bange for at gå i stå med sin bil, bange for at blive tyk, grim og gammel, bange for blive ensom, bange for at miste sine venner, bange for at ens børn bliver narkomaner og kriminelle når de bliver voksne, bange for at blive skilt, bange for at bøgehækken dør i tørken, bange for at stoppe med at have noget at skrive om og bange for at aldrig blive glad igen, bange for at ens børn vil hade én, når de bliver voksne. Bange for at få kræft og bange for at få en blodprop og bange for at ens mand aldrig får den medicin han har brug for og bange for at få lus igen.
Der er så meget at være bange for, og det får aldrig en ende. Vi bliver bange fordi vi synder. Meget af frygten kommer fra vores tanker og forestillinger som ikke er mere realistiske end Netflix og vores egen fantasi.
Frygten forhindrer os i at handle, og den forhindrer os i at have et barns tillid til vores himmelske far. Frygten forhindrer os i at frygte Gud, være ydmyge og inderlige over for Gud.

Læs mere

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

Abonnér på nye indlæg


 

Brugermenu

© 2025 Diakon og Skribent

Tema af Anders Noren — Op ↑