3. Januar begyndte børnene i skole igen. Vi gik hen til skolen sammen. Vores gåtur var fyldt med mørke, blæst og regn i spandevis. Da jeg på hjemvejen fra skolen nærmede mig vores hus, fik jeg lys i øjnene, da jeg så lyset i vores vinduer. Jeg trådte inden for i vores varme hus til tørt tøj, sofa og kaffe.  I sofaen indhyllede jeg mig selv i et tæppe.

Hvad med dem, som ikke har noget hjem?

Jeg tænkte på alle dem, som var langt væk fra deres hjem, dem, der ikke havde noget hjem, og dem, som ikke havde nogen familie. Jeg tænkte på de hjemløse og på alle flygtningene. Josef og Maria var flygtninge. Der var ikke plads til dem i herberget. De måtte tage til takke med en kold og beskidt stald.
Jeg må ikke glemme de som er langt væk fra deres hjem og de som slet ikke har noget hjem.
Jeg mødte selv en gæstfrihed og en hjælpsomhed, da jeg var i USA. Hvordan er jeg selv over for fremmede, ensomme, hjemløse og flygtninge?
Hvordan behandler Danmark de fremmede?
Hvad mener Jesus?

v35 For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, v36 jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. v37 Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? v38 Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? v39 Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? v40 Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig. (Matt 26:35-40)