På sin vis er vores politiske ledere hyrder for os. Gud profeterer imod Israels hyrder i Ezekiels bog kapitel 34. Hyrderne har ikke styrket de svage, de har ikke helbredt de syge, de kvæstede har de ikke forbundet, de bortkomne har de ikke ført tilbage, og de vildfarne har de ikke ledt efter. De har ikke vogtet fårene, og de har kun vogtet sig selv (v. 3-4).

Om lidt er der kommunalvalg og regionalvalg. Vi må bede om visdom til at stemme på dig rigtige, og at de rigtige bliver valgt. Vi må bede for vores ledere, vores hyrder, at de må omvende sig og begynde at vogte og passe på alle får. Hvis ikke de vil, må vi bede for, at Gud vil sætte de rette hyrder ind.

Hvad siger Gud om hyrder?

Det er et svært valg at stemme på de rigtige kandidater. Vi kan da også stemme på Jesus. Vi kan sige ja til Jesus. I Ezekiel 34 siger Gud, at han selv vil komme og være hyrde for sit folk.

” For dette siger Gud Herren: Jeg vil selv søge efter mine får og holde øje med dem.  Som hyrden holder øje med sin hjord, når hans får er spredt rundt om ham, således vil jeg holde øje med mine får og udfri dem fra alle de steder, hvor de blev spredt på de mørke skyers og mulmets dag.  Jeg vil føre dem ud fra folkene, samle dem fra landene og bringe dem til deres eget land. Jeg vil vogte dem på Israels bjerge, ved vandløbene og overalt i landet, hvor de bor.  På gode enge vil jeg vogte dem, og på Israels høje bjerge skal de finde deres græsgange. Der skal de lejre sig på gode græsgange og græsse på frodige enge på Israels bjerge.  Jeg vil selv vogte mine får og lade dem lejre sig, siger Gud Herren.  De vildfarne vil jeg lede efter, de bortkomne vil jeg føre tilbage, de kvæstede vil jeg forbinde, de syge vil jeg styrke, de fede og stærke vil jeg passe på. Jeg vil vogte dem på rette måde.” (Ez 34:11-16)

I Johannesevangeliet kapitel 10 taler Jesus også om får og hyrder. Han beskriver den dårlige bevogtning af fårene. Fårene lades i stikken, og ind i folden kommer der tyve, der stjæler, slagter og ødelægger, og ulven får lov til at gå på lov blandt flokken, fordi de der passer på fårene, ikke er hyrder, men daglejere. De er ligeglade med fårene (Joh 10:10-13).

Daglejerne, tyvene og ulvene skal dog ikke have de sidste ord. Tyvene og ulvene kan være mennesker med forkerte intentioner, og de kan være åndelige fjender, f.eks. dæmoner.

Jesus er den gode hyrde.

”Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig, ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit liv til for fårene.  Jeg har også andre får, som ikke hører til denne fold; også dem skal jeg lede, og de skal høre min røst, og der skal blive én hjord, én hyrde. Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit liv til for at få det tilbage.” (Joh 10:14-17)

Gid alle vores ledere må lære at lede ligesom Jesus. Gid vi må forstå, at Jesus er hyrden over alle, der tror på ham. Gid vi må lade os vogte, lede af ham. Gid vi må holde os nær ham og følge hans røst.

Offerlammet

Jesus har sat sit liv til for alle fårene. Vi finder en dobbelthed. Jesus er ikke kun hyrden, men også det nedslagtede lam, som ligger helt fladt, fuld af blod. Der ser vi, at Jesus ikke kun er et menneske. Der findes intet mere uselvisk end at være et helt uskyldigt menneske, som sætter sit liv til for alle mennesker, uanset hvem de er og hvad de har gjort. Jesus døde for alle syndere, så alle synder kan blive tilgivet og alle syndere kan få forsoning. Derfor kan syndere altid omvende sig, komme til Jesus, bekende deres synder og modtage nåden, få en ny start og modtage Jesu tilgivelse, renselse, fred og frelse.

Jesus sætter altså ikke kun et forbillede for hvordan ledere skal lede andre mennesker. Han er selv hyrde og vil være vores leder og Herre i vores liv. Han er også vores sjæles hyrde. Han forbinder ikke kun vores legemlige, men også vores sjælelige sår. Han er offerlammet, som satte sit liv til for alle mennesker.

Hvorfor peger jeg på det nedslagtede lam i slutningen af dette indlæg? Fordi ingen af os er gode hyrder. Jesus er vores inspiration og forbillede, men kun han er perfekt. Kun han ville sætte sit liv til. Hvad end der kommer ud af det politiske valg, vil nogle være glade, andre være skuffede. Der skal ikke være splittelse, men samarbejde og samtaler med det mål at finde fælles løsninger. Vi skal tilgive hinanden og huske ham, som satte sit liv til for os.

”Vi flakkede alle om som får,

vi vendte os hver sin vej;

men Herren lod al vor skyld ramme ham.

 Han blev plaget og mishandlet,

men han åbnede ikke sin mund;

som et lam, der føres til slagtning,

som et får, der er stumt, mens det klippes,

åbnede han ikke sin mund.

 Fra fængsel og dom blev han taget bort.

Hvem tænkte på hans slægt,

da han blev revet bort fra de levendes land?

For mit folks synd blev han ramt.”

Es 53:6-8