I sommerferien var mine børn og jeg i Cirkus Summarum. Jeg finder normalt ikke Onkel Reje morsom eller provokerende. Men til Cirkus Summarum træder Onkel Reje frem iført læderoutfit og meget små underbukser, hvorpå han gasser op for noget metalmusik. Pludselig råber han ud til publikum: “hvem vil være satanister?” En masse børn jubler. Jeg bliver chokeret og føler mig meget dårligt til mode. Jeg er kristen og mine børn er døbt. Vi forsager djævlen og alle hans gerninger. For mig er djævlen et virkeligt onde.
Jeg var nok også blevet provokeret, hvis han havde råbt “hvem vil være nazister eller racister?” eller “hvem vil være hinduister – eller muslimer” eller “hvem vil være Jehovas vidner?”. Med sådanne udsagn over for børn overskrider det mine grænser. Voksne kan klare forskellige provokerende udmeldinger, men en person som Onkel Reje, en figur som er en populær frontperson, som børn ser op til, skal ikke begynde at missionere om noget, og slet ikke om noget som børn ikke ved hvad er. Børn siger jo ja til noget som de ikke ved hvad er, når det lyder sjovt og det kommer fra en populær person/et forbillede. Jeg ville nok også blive provokeret, hvis han havde sagt “hvem vil tale i tunger?” for selv om jeg er kristen, er det alligevel noget som skræmmer mig lidt og jeg ikke ved hvad jeg skal synes om. På nogle tidspunkter havde jeg måske også følt mig provokeret, hvis han råbte “Omvend jer!” eller hvis han var begyndt på dæmonuddrivelser. Onkel Reje taler om det religiøse, det som normalt er en privatsag og et tabu. I vores samfund finder folk det nemmere at tale om sex end om tro!
Ved nærmere eftertanke, hvis Onkel Reje har tænkt sig at bruge religion i sine shows, så synes jeg han skal gå all in på de kristne termer. Ja, jeg synes han skal sige “omvend jer, Guds rige er nær.”, spørge om “vi vil give vores liv til Jesus”, “hvem vil fødes på ny?” og “hvem vil invitere Jesus ind i sit hjertes bolig?”. Så skulle folk nok vågne op, så ville alle folk blive forargede, men de ord ville aldrig komme ud af Onkel Rejes mund, for DR ville have stoppet ham lang tid før han selv fik eller andre gav ham ideen til at sige disse kristne fraser højt.
Som tidligere nævn overskrider Onkel Reje overskrider også mine grænser, når han hylder om satanisme. Jeg kan ikke se noget sjovt ved det, da Satan for mig eksisterer og er et ondt åndeligt væsen. Jeg ved at nogle synes jeg er mærkelig at jeg tror at Satan findes. Er det da mere mærkeligt at tro på at Satan findes end at tro på krystaller, clairvoyance og håndlæsning etc.?

Hvad er satanisme?


Jeg har slået satanisme op på google, og der er overordnet to former for satanisme, en teistisk satanisme og den ateistiske satanisme. I den teistiske mener man at Satan findes og man tilbeder ham, og den ateistiske satanisme går ud på, at man vil ikke tror på Satan eller noget guddommeligt, men vil tage et opgør med regler og tilslutte sig radikal egoisme. De der spiller dødsmetal skulle være ateistiske satanister. Nu ved jeg ikke hvad Onkel Reje forstår ved satanisme, om han tror at Satan findes, eller han tilslutter sig den ateistiske satanisme. Men i det hele taget synes jeg at de to former for satanisme er slem på hver sin måde. Den teistiske satanisme siger sig selv, for det er slemt at tilbede noget ondt. Den ateistiske satanisme er ikke harmløs. Dels er det med opgøret med de kristne regler en misforståelse. Ægte kristendom er ingen lovreligion. Ægte kristendom ikke en religion, men det at en nær kærlig personlig relation til Jesus. Dels lyder det ikke godt med ekstrem egoisme. Vi har i forvejen store problemer med egoisme i vores samfund, bl.a. i form af individualismen, den sjældne solidaritetsfølelse, de døende forpligtende fællesskaber samt ikke mindst de sociale medier, som får én til at dyrke sit ego.

Indtil videre har jeg kun set formanden for Indre Mission, en tidligere biskop og formanden for KLF være utilfreds med Onkel Rejes opmuntring til satanisme. Så ser jeg Peter Ingemann juble på Facebook over Onkel Reje og ikke forstå at han støder nogen. Så ser jeg i forældres kommentarer til Peter Ingemanns opslag samt nogle af mine egne Facebookvenner være glade for Onkel Rejes opfordring til satanisme. Det står klart, at for Ingemann, mange forældre og de fleste danskere er Onkel Rejes opfordring blot et sjovt og skørt indlæg. Det er klart at for disse er hverken Gud, Jesus, Helligånden, djævlen eller nogen guddommelig og åndenlig dimension eller virkeligt. Det er klart at de ikke ser noget forargeligt ved at snakke om satanisme, når de ikke selv ser Satan som noget virkeligt. Også selv om de fleste af disse danskere er døbt, konfirmerede, er medlem af folkekirken og dermed har sagt ja til at forsage djævlen. Måske tror de ikke selv på disse trosbekendelser de selv er kommet med? I Danmark tager kun få personer den kristne tro alvorligt.

Der er nogle, som ikke tager den kristne tro alvorligt

Pludselig tænker jeg på mig selv og mange andre kristne. Vi er selv skyld i at Onkel Reje begynder at tale om satanisme, og at en masse mennesker jubler over dette. Jeg selv og nogle andre kristne har slået fejl. På forskellige måder tager vi ikke vores tro alvorligt. Er den kristne tro for de kristne danskere kun en leg, en interesse eller en hobby eller blot en filosofi?
Forskellige måder jeg og nogle kristne ikke tager deres tro alvorligt:

  1. De er lunkne. De går op i alle andre ting end kaldet til Jesu efterfølgelse. De bliver som verden og går op i alle andre ting end Jesus: nyheder, materielle goder, mad, sociale medier, underholdning, fitness, karriere, popularitet og meget andet. Alle disse ting risikerer at blive afguder for de kristne. Resultatet er at disse kristnes tro bliver mere og mere kedelig, tandløs, sofa-agtig og teoretisk

2. De går op i regler (fx ingen alkohol, ingen arbejde på søndage, ingen verdslig musik, ingen korte nederdele, ingen tatoveringer, ingen piercinger, intet fjernsyn osv. Osv.)

3. De går op i den ydre religiøsitet: at gå i kirke hver søndag, læse i Bibelen hver dag, bede fadervor og bordbøn hver dag. Men i virkeligheden keder den kristne sig og er lunken.

4. De er for traditionsbundne og gammeldags. Kirkeorgelet SKAL være der. Der skal være gudstjeneste kl. 10 hver søndag.

5. De bliver fanatiske. Der må ikke syndes. Hvis man synder, er man ikke kristen. Etikken bliver alt for svær at overholde og disse farisæere kan overhovedet ikke selv leve op til det at være syndfrie. Advarslen om farisæisme bør tale til alle kristne.
Et eksempel på Jesu kritik af farisæerne:

Matt 23:2-14
»De skriftkloge og farisæerne sidder på Moses’ stol. Alt det, de siger til jer, skal I derfor gøre og overholde, men I skal ikke gøre, som de gør, for de gør ikke selv, hvad de siger. De binder tunge og uoverkommelige byrder sammen og lægger dem på menneskers skuldre, men selv vil de ikke røre dem med en finger. Alle deres gerninger gør de for at vise sig for mennesker; de går jo med brede bederemme og med lange kvaster; de ynder at sidde til højbords ved fester og at sidde øverst i synagogen og lade sig hilse på torvet, og at folk kalder dem rabbi. I må ikke lade jer kalde rabbi; for én er jeres mester, og I er alle brødre. Og I må ikke kalde nogen på jorden jeres fader; for én er jeres fader, han, som er i himlen. I må heller ikke lade nogen kalde jer lærer; for én er jeres lærer, Kristus. Men den største blandt jer skal være jeres tjener. Den, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes. Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I lukker Himmeriget for mennesker. Selv går I ikke ind i det, og dem, der vil ind i det, tillader I det ikke. Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I æder enker ud af huset og beder længe for et syns skyld. Derfor skal I dømmes så meget hårdere.”

6. De bange kristne. De er bange for at bekende at de er kristne. De er kristne i hemmelighed. De gør ligesom alle andre i verden. De drikker sig fulde og bander og siger ikke deres rigtige mening. De er bange for at vise at de er uenige med verden. De er bange for mennesker.

7. I jagten på medlemmer og kunder i folkekirken er en del præster begyndt at tale politik, (lomme)filosofi og psykologi til menigheden, men ingen tale om synd og dom, kors og nåde, intet om evangeliet om Jesus Kristus.

Ateistiske præster og ikketroende folkekirkemedlemmer

Manglen på forkyndelse af evangeliet i kirkerne skyldes den udvikling der er på teologistudiet. En tendens der startede i 1800-tallet, hvor videnskab og ateisme blev blandet ind i teologistudiet, hvor de teologistuderende blev tvunget til at bruge den historisk-kritiske metode, der siger, at Bibelen ikke er skrevet med inspiration fra Helligånden.
Det er grunden til at vi finder ateistiske præster, præster som ikke tror på mirakler og præster som ikke tror på at Jesus er Guds søn og er genopstået fra de døde.
Den er gal med oplæringen i kristendommen de fleste steder i vores samfund. Mange børn bliver stadig døbt, men de fleste forældre ved ikke hvad kristendommen går ud på og er derfor ikke i stand til at oplære deres børn. Der er nærmest ingen søndagsskoler mere, børn kan nærmest ingen salmer mere og i skolerne bliver der mindre og mindre kristendomsundervisning og mere og mere religionsundervisning. Nogle partier vil afskaffe kristendomsundervisningen helt, i stedet skal træde et filosofi- og idéfag.
Kristendommen spiller en stor rolle for hvordan vores samfund har udviklet sig, derfor er det vigtigt at have en viden om kristendommen uanset om man er ateist eller har en anden trosretning end den kristne.
Når børnene bliver konfirmeret, bliver de konfirmeret af præster, som har lært den historisk-kritiske metode og nogle af præsterne er mere eller mindre ateistiske.
Flere og flere voksne er ikke bare i praksis ikketroende folkekirkemedlemmer, de ved nærmest heller ikke noget om kristendommen, og det de kender til af kristne er enten fordømmende religiøse kristne eller de lunkne kristne.
I løbet af ca. 100 år er Danmark blevet mindre og mindre kristent. Vi kan ikke spole tiden tilbage og blive som de kristne på Brorsons tid eller i vækkelsernes tid (Indre Mission og Grundtvigianisme), og kristendommen vil ikke igen få lov til at være en grundpæl i vores skoler, den historisk-kritiske metode på teologistudiet vil ikke blive rullet tilbage, de landsdækkende TV-kanaler vil ikke begynde at sende kristne forkyndende programmer, men vil stadig gøre grin med og provokere kristne med fx opmuntre børn til at blive satanister.
Jeg mener ikke DR behøves at stoppe med at dække satanisme og andre religioner end kristendommen, og jeg mener ikke, at Onkel Reje skal fyres. Jeg kan godt udholde hans pruttehumor, og det gør ikke mig noget, at han aldrig går i bad, men at han står på en scene og opfordrer 3-8-årige børn til at blive satanister, det er ikke i orden.

Fordømmelse og lunkenhed

Mange mennesker har en forestilling om at kristendommen er en lovreligion og de kristne er nogle sure mennesker som hele tiden dømmer andre. Jeg ved nogle kristne går meget op i regler, og de bliver nemt fordømmende, men jeg tror det var et større problem for 100 år siden. Men hvis den almindelige dansker stadig har den fordom om kristne, så må vi gribe i egen barm og bede Helligånden om at rense os og bede os fri for enhver fordømmelse der måtte forekomme i vores hjerte og sind, for den eneste dommer, der findes i åndelig forstand, det er vor Herre.
Ærlig talt tror jeg lunkenheden er det største problem hos mange kristne danskere, og det gælder også mig, for lunkenheden er i høj grad et problem hos mig. Det er risikoen ved at leve i et vestligt rigt verdsligt land, hvor religion og tro er en privatsag. Lidenskaben mangler. Lovsangen, tilbedelsen og taksigelsen udebliver. De lunkne luller sig selv i søvn, deres tro bliver kedelig og tandløs. Broderkærligheden mellem de kristne bliver ikkeeksisterende, og den erstattes af misundelse, kritik, mobning og splittelser. Ydmygheden udebliver og det med at søge Gud af hele sit hjerte bliver en sjældenhed. Kærligheden bliver kold.

At fornægte sig selv og tage sit kors op er både svært og overhovedet ikke populært, men det er nødvendigt. Og det er nødvendigt at kaste sine byrder på Herren, at ile til Jesus, være stille, ydmyg og ærlig over for ham og bekende sine synder og modtage nåden, tilgivelsen og Helligånden.
Det jeg mener er, at der er ingen af os, der er fantastiske perfekte kristne, vi er svage og magtesløse. Vi kan ikke ved egen kraft blive Kristi efterfølgere men vi er nødt til at tage troen på Jesus alvorligt. Vi må ile til Jesus og bede ham hjælpe os, ved Helligånden, med at undgå såvel farisæisme som lunkenhed.

Gid vi må høre hvad Helligånden siger til menighederne i Sardes og Laodikea, til de kristne:
“Du har ord for at leve, men er død. Vågn op og styrk resten, som er døden nær, for jeg har ikke fundet, at dine gerninger er fyldestgørende over for min Gud. Husk derfor, hvorledes du tog imod og hørte; hold fast ved det, og omvend dig! Hvis ikke du våger, kommer jeg som en tyv, og du ved ikke, hvilken time jeg kommer over dig. Men nogle få har du i Sardes, som ikke har sølet deres klæder til, og de skal vandre med mig i hvide klæder, for det er de værdige til. Den, der sejrer, skal klædes i hvide klæder, og jeg vil aldrig slette hans navn af livets bog, men vedkende mig hans navn over for min fader og hans engle. Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne.” (Joh åb 3:1-6)

“Dette siger Amen, det troværdige og sanddru vidne, Guds skabnings ophav: Jeg kender dine gerninger, du er hverken kold eller varm. Gid du var enten kold eller varm! Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund. Siden du siger: Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet, og du ikke ved, at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen, er det dig, så råder jeg dig til hos mig at købe guld, der er lutret i ild, for at du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, for at din nøgenheds skam ikke skal ses, og salve til at salve dine øjne med, for at du kan se. Alle dem, jeg elsker, revser og tugter jeg. Vær nidkær og omvend dig! Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig. Den, der sejrer, vil jeg give sæde hos mig på min trone, ligesom jeg har sejret og har taget sæde hos min fader på hans trone. Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne.«” (Joh åb 3:14-22)

Denne artikel er hverken en hyldest af Onkel Reje eller en kritik af alle kristne. Den er et forsøg på at forstå historik og sammenhænge samt et opråb til mig selv om at vågne op. Jeg ser Onkel Rejes satanisme som en mulighed for at vågne op, omvende sig og klamre sig til Jesus. En mulighed for at høre at en helt bestemt banken på døren, en mulighed for at åbne døren og invitere Jesus ind i sit hjerte.