I slutningen af januar gik min familie og jeg ned med flaget. Jeg havde ondt i nakken og den ene skulder. Min mand skrantede også, min datter fik omgangssyge, der varede næsten en uge, og min søn og jeg fik samme dag og i den samme uge også kvalme og opkast. Efter den omgang fik jeg tandpine. Jeg tog ind til tandlægevagten og fik at vide at jeg havde meget betændelse i en tand, som jeg troede var ordnet for 11-12 år siden. Jeg fik pencillin og prøvede på at finde ud af, om jeg skulle prøve at redde tanden eller få den fjernet, mens jeg havde store smerter. Jeg har ikke haft så ondt siden mine to fødsler, og jeg aldrig haft så ondt i så lang tid. Jeg kunne ikke tænke på andet end smerten. Jeg kunne hverken koncentrere mig om at bede eller læse i Bibelen eller Ude og Hjemme, og jeg kunne knap nok følge med i en romantisk 90’er-komedie. Lovsang på youtube hjalp lidt, men det fjernede ikke smerten. Jeg føler med dem, som går dagligt med smerter. Med smerterne følger bekymringer, angst og de mørkeste tanker, som jeg end ikke tør nævne. Smerten forsvinder ikke af sig og der kommer ikke et barn ud af det. Måske kommer der noget andet ud af smerten.

“Alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet” (Rom 8:28)

Jeg lærte, at jeg ikke kunne bekæmpe smerten alene. Jeg var nødt til at tage smertestillende piller, og jeg var nødt til at tage til tandlæge og få pencillin. Jeg ville nok dø, hvis jeg ikke fik pencillin. Jeg kunne ikke udholde og bekæmpe smerten alene. Hvad skulle jeg gøre uden min medfølende mand, veninde og familie og mine børn, som gerne vil hjælpe mig? Jeg bad en gang imellem nogle bønner. Bønner som syntes ubesvarede. Indtil jeg efter næsten en uge indså, at jeg ikke alene kunne bekæmpe smerten og de medfølgende mørke tanker. Jeg ydmygede mig og bad om forbøn på Facebook, og bad nogle flere kristne venner om forbøn.
Jeg kan ikke kæmpe i bøn alene. Det er ikke godt for mennesket at være alene. Gud indså hurtigt, at det ikke var godt for Adam at være alene. Jesu kaldte ikke kun en mand til at være discipel. Han kaldte 12 og flere mænd og kvinder til at være disciple. Disciple der vandrer sammen med Jesus og sammen med hinanden i et kærlighedsfællesskab.