Vi fløj fra Billund til Heathrow og videre derfra til Boston. Min mand havde sin elektriske kørestol, hvilket var nødvendigt. Det er besværligt, men det kan lade sig gøre at tage en elektrisk kørestol med i et fly. Jeg kan ikke anbefale nogen at tage på udflugt til en lufthavn. Den er altid fyldt med nervøse, stressede og trætte mennesker. Der er larm fra musik, lufthavnsmeddelserne (som selvfølgelig) er nødvendige og somme tider også larm fra fjernsynsskærme i lufthavnen. Larmen kommer ikke fra samtaler mellem mennesker, men fra lufthavnens lydbilleder. De fleste rejsende i en lufthavn har hovedet begravet i deres mobiler.

Da jeg gik igennem i sikkerhedskontrollen, føltes det stressende og jeg blev nervøs, selv om jeg vidste at jeg ikke have farlige hensigter med min rejse. Jeg troede at jeg havde taget al elektronik og al metal ud af vores tasker. I Heathrow blev jeg taget til side og min store brune håndtaske blev gennemsøgt. Metaldetektoren havde fundet noget i tasken. Jeg kunne ikke forstå hvad det skulle være. En dame med en metaldetektor gennemsøgte min taske og fandt til sidst en pose med en smørekniv og nogle teskeer. Jeg havde ikke tænkt over at jeg havde brugt den taske ved mange lejligheder, og jeg havde ikke overvejet at tømme min taske inden rejsen. Jeg havde glemt alt om det bestik jeg engang medbragte til sommerudflugt. Pinligt! Jeg fik ikke lov til at tage smørekniven med, men det gjorde slet ikke noget. Resten af tiden i Heathrow var jeg bange for at jeg nu var under mistanke og ville blive tilbageholdt igen, blive anklaget for kriminelle motiver. Måske ville jeg ikke få lov til at rejse videre. Måske ville jeg blive tilbageholdt af politiet! Heldigvis var min frygt ubegrundet.
Siden blev jeg fyldt af taknemlighed over sikkerhedskontrollen. Den kan ikke blive for grundig, når man tænker over, hvilke frygtelige ting, der før er foregået i en flyvemaskine.