Det regner
Jeg er træt
Jeg kan ikke mærke mig selv
En fugl flyver ind i ruden
Kroppen er en sten
Vil ikke stå op
De kolde fingre
Vil ikke mere skrive
Jeg er træt og sulten
Jeg kan ingenting
Hovedpine, efterårsstorm, oktoberregn, flytterod, tomhed
Jeg er magtesløs
Vågn op min sjæl
Rejs dig fra sengens grav
Løft din røst og pris Herren
Se Guds lam
lyset som skinner i mørket
Jesus
Væk mig
Lær mig at leve for dig
Slip mig fri
Fra mit tankemylder
Fra mig selv
Helligånd, lær mig at lytte
til dit sandhedsord
Lær mig at bære mit kors
bad mit hjerte helt og rent
I det levende vand
Herre, tak at jeg kan sidde i læ
under din vinger
I storm og i regnvejr
Tak for livet
Tak for solen, som skinner på græsset
Tak for spurven, som sidder på grenen
Tak for brødet og ordet
Tak at tomheden ikke varer evigt
tak at du bærer mine byrder
Skriv et svar