Følgende indlæg er baseret på Bibelen og artikler på Biblehub.com, kristendom.dk og religion.dk.

Vi kender historien om Moses. Moses myrder en egypter, som havde slået en hebræer ihjel. Derefter flygter han og kommer til at bo og stifte familie i et land, som kaldtes Midjan.
På en ganske almindelig dag er Moses ude og vogte sin svigerfars får, og der er det at Moses møder Gud i en brændende busk. Dét er et helligt og frygtindgydende øjeblik. Gud fortæller Moses, at han har set sit folks lidelser og hørt deres klageråb. Gud kalder Moses til at føre dem ud af Egypten.
Moses spørger Gud
“Når jeg kommer til israelitterne og siger til dem, at deres fædres Gud har sendt mig til dem, og de spørger mig, hvad hans navn er, hvad skal jeg så sige til dem?”
Gud svarede Moses:”Jeg er den, jeg er!” Og han sagde: sådan skal du sig til israelitterne: Jeg Er har sendt mig til jer.” (2 Mos 3:13-14)

“Jeg er den jeg er” og “Jeg Er” er en oversættelse af Guds navn JHVH. I Bibelen står der JHVH, og jøderne mener ikke må sige Guds navn, så i stedet siger de af ærefrygt Adonaj, dvs. Herren. Der er uenighed blandt forskerne, om hvordan JHVH ordet skal udtales. Nogle mener det er Jehova, men det er udbredt at mene, at det er Jahve. Det er den sidste tradition, jeg følger. Jahve betyder at være tilstede. Haja betyder at være. Jahve betyder “Jeg er”, “Jeg er tilstede”, “han er tilstede”, “han lader noget blive til”, “han er der” eller “jeg vil være det som jeg vil være.”

Ego eimi

I evangelierne, og især i Johannesevangeliet siger Jesus selv ego eimi, “jeg er”, “jeg er den jeg er” og “jeg er…”, jeg er den gode hyrde, jeg er livets brød, jeg er vejen, sandheden og livet. I Mark 14:62 spørges der “Er du Kristus, søn af den velsignede?” Hvorpå Jesus svarer, “det er jeg”, altså jeg er. På engelsk “I am”.
I Matthæusevangeliet kap. 14 er disciplene havnet i en storm på åbent hav. Et utroligt syn møder disciplene. De ser en skikkelse vandre på vandet, og de skriger af frygt.

Men det er en hellig åbenbaring, der møder dem. Jesus siger til dem: “Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!” (Matt 14:27) Jesus siger, “det er mig”, og det peger hen på 2 Mos 3-åbenbaringen af Jahve.
I Johannesevangeliet kapitel 8 møder Jesus stor kritik, vantro og skepsis fra de lærde jøder. I følgende ordveksling viser Jesus, at han Jahves søn, og Sønnen og Faderen er én, og han opfordrer dem til at tro på det.
v24 Derfor sagde jeg til jer: I skal dø i jeres synder. For hvis I ikke tror, at jeg er den, jeg er, skal I dø i jeres synder.«v25 Så spurgte de ham: »Hvem er du?« Jesus svarede: »Jeg er den, som jeg har sagt jer fra begyndelsen. v26 Meget kan jeg sige om jer og dømme jer for; men han, som har sendt mig, er sanddru, og det, jeg har hørt af ham, taler jeg om til verden.« v27 De forstod ikke, at han talte til dem om Faderen.v28 Jesus sagde da til dem: »Når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er den, jeg er, og at jeg intet gør af mig selv; men som Faderen har lært mig, sådan taler jeg. (Joh 8:24-28)

Flere gange siger Jesus her “jeg er den jeg er”, hvilket leder hen imod Guds åbenbaring og ordveksling med Moses.
Der er altså en sammenhæng mellem Jahve, som udfrier sit folk fra en hård slavetilværelse i Egypten, og Jesus som udfrier alle, der tror på ham, fra at være slaver af utallige synder.

Betydningen af Jahve handler ikke om fremhævelse af Guds eksistens, men af hvordan Gud er den han er. Gud er der under alle omstændigheder og under alle vanskeligheder. Efter at have skabt verden, har Gud ikke bare gået sin vej og sagt “nu kan I passe jer selv.”
Når Gud siger han er den han er, at han er Jahve, kan “at være til stede” betyde at være nærværende.
Gud er en lidenskabelig, medfølende Gud, som ikke lader sit folk i stikken. Han er en Gud som griber ind og elsker sine skabninger meget højt. Han er en handlende og barmhjertig, evig og uforanderlig Gud.