Da jeg for flere år flyttede ind i det hus jeg bor i, fulgte der en have med. Der var et stort bed, som ved min mor og svigermors hjælp blev til et staudebed. Desværre har jeg haft travlt med at se til hus og børn og fik ikke taget mig af staudebedet, og jeg kan ikke kende forskel på blomster og ukrudt.

For 35 år siden blev en anden have plantet. Der er lagt en god bund af næringsrige grøntsager og modstandsdygtige buske, men ukrudtet presser sig på. Jeg kunne have fjernet brændenælderne og tidslerne, men jeg lod dem gro op over mine skuldre, kravle langs med mit kraveben, stikke og brænde mine ører og kløve min pande. Mælkebøtter er pæne, når de blomstrer, og min hud har næsten vænnet mig til de brændende brændenældeblade. Ukrudtet fortæller mig mange historier. Du kan ikke, du må ikke, du er ikke god nok, det nytter ikke noget. Jeg hører historierne så mange gange, at jeg begynder at tro på dem. Løgn bliver til sandhed, og sandhed bliver løgn. Selv om historierne gør ondt, har jeg hørt dem mange gange, og det giver mig en form for tryghed. Jeg finder en tryghed ved at stikke på tidsler og brændenælder, gemme mig imellem højt ukrudt og og være en lille bille, der kravler på jordbunden. Denne lille bille vil gerne drømme og prøve noget nyt og anderledes, men den er også bange. Den er bange for at gå uden for ukrudtshaven, for det kunne være den blev fundet og spist af en rovfugl. En gang imellem bliver jeg træt af ukrudtet og vil have det væk, men rødderne er blevet for store, og mine fingre er ikke stærke nok til at hive dem op.
Men jeg kender andre historier.

 Skaberens historie

 

Jeg kender smukke blomster, frugttræer og sprøde grøntsager. Jeg kender forårets mildhed og dråber af dug og solskin. Jeg kender skaberen af den 35 år gamle have. Skaberen vil ikke at haven skal invaderes af ukrudt. Skaberen fortæller ikke brændende og stikkende løgnehistorier. Skaberen skaber verden ved sit Ord.

Skaberen siger, du kan og du er god nok. Du er dyrebar.

Skaberen har en søn, han hedder Jesus. Af kærlighed har Jesus givet sit liv for mig, fordi jeg er dyrebar og elsket. Skaberens historier er sande, og da Jesus døde for mig, og jeg kom til tro på ham, døde mit gamle menneske, og jeg blev et nyt menneske. Ukrudtets historier om mig er ikke bare usande og forældede. De er døde. Derfor skal jeg også aflægge mit gamle menneske. Jeg skal fokusere på det som er i himlen, ikke det der gemmer sig nede i jordbunden. Ukrudtshistorierne har give mig en falsk tryghedsfølelse, og jeg vil omvende mig fra dem og gribe den tro og det håb, som Gud giver mig helt gratis. Jeg vil ikke mere være bange. Jeg vil omvende mig til Jesus og lytte til hans sande historier og hvad talsmanden, Helligånden, lærer mig. Mine fingre kan ikke udrydde ukrudtet, men det kan Gud. For ham er alt muligt. Jeg vil taknemligt tage imod alt, hvad Gud giver mig. Han har langt mere at give mig end sol, vind, regn, roser og gulerødder. Han giver mig sit Ord, og han tilgiver mig helt ufortjent. Han vil lade Jesu Kristi fred råde i mit hjerte.

Han har også sande historier at fortælle dig. Du er dyrebar.

Kolossenserbrevet kapitel 3:1-17
v1 Når I nu er oprejst med Kristus, så søg det, som er i himlen, dér hvor Kristus sidder ved Guds højre hånd. v2 Tænk på det, som er i himlen, og ikke på det jordiske. v3 I er jo døde, og jeres liv er skjult med Kristus i Gud. v4 Når Kristus, jeres liv, bliver åbenbaret, da skal også I blive åbenbaret sammen med ham i herlighed. v5 Så lad da det jordiske i jer dø: utugt, urenhed, lidenskaber og onde lyster, og griskhed, for det er afgudsdyrkelse. v6 Det nedkalder Guds vrede over ulydighedens børn. v7 Den slags hengav også I jer til, dengang I levede sådan. v8 Men nu skal også I aflægge det alt sammen: vrede, hidsighed, ondskab, spot og skamløs snak i jeres mund. v9 Lyv ikke for hinanden, for I har aflagt det gamle menneske med dets gerninger v10 og iført jer det nye, som fornyes i sin skabers billede til at have erkendelse. v11 Her kommer det ikke an på at være græker og jøde, omskåret og uomskåret, barbar, skyte, træl, fri, men Kristus er alt og i alle.
v12 Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. v13 Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre. v14 Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd. v15 Kristi fred skal råde i jeres hjerter; til den blev I jo kaldet som lemmer på ét legeme. Og vær taknemlige. v16 Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud.v17 Hvad I end gør i ord eller gerning, gør det alt sammen i Herren Jesu navn, og sig Gud Fader tak ved ham!