Se på sneglen.

Jeg ved ikke, om en snegl på vejen er tegn på regn i Spanien, men læg dig i det grønne græs. Se på sneglens gliden hen over asfalten. Ser det langsomt ud?
Snegle er snegle. Det er tempoet for en snegl. En snegl er ikke langsom. For sneglen er hverken hurtighed eller langsomhed et begreb.
Jeg ved ikke, hvad en snegl tænker. Jeg ved ikke, om den tænker. Gør du?

Guds opfattelse af tid og tempo er anderledes fra vores tankegang. For Gud er tusind år en dag. Gud kan virke hurtig, og han kan virke langsom. Måske er hurtighed og langsomhed ikke begreber i Guds tankegang.

“For jeres planer er ikke mine planer,

og jeres veje er ikke mine veje,

siger Herren;

 for så højt som himlen er over jorden,

er mine veje højt over jeres veje

og mine planer over jeres planer.” (Es 55,8-9)

Nogle gange skal vi se på myren. Andre gange skal vi se på sneglen. Men vi er hverken myrer eller snegle. Vi er mennesker, og vi skal læse i Bibelen og se på Jesus, som er Gud og menneske.

Hastværk er lastværk. I Bibelen står der, at de som har hastværk, vil komme til at mangle:

”Den flittiges planer fører til gevinst,

men enhver, der har hastværk, kommer til at lide mangel.” (Ordspr 21,5)

Vi må vente.

En mand havde været syg i 38 år, da Jesus kom og helbredte ham (Joh 5,5-9).

Undervurdér ikke Guds gerninger. Nogle gange sker f.eks. helbredelser hurtigt, som for den kongelige embedsmands søn:

  “Da han hørte, at Jesus var kommet fra Judæa til Galilæa, tog han hen til ham og bad ham om at komme med derned og helbrede hans søn; for han lå for døden.  Da sagde Jesus til ham: »Hvis I ikke får tegn og undere at se, tror I ikke.«  Den kongelige embedsmand svarede: »Herre, kom med derned, før mit barn dør.«  Jesus sagde til ham: »Gå hjem, din søn lever.« Manden troede Jesus på hans ord og gik;  og allerede mens han var på vej hjem, kom hans tjenere ham i møde og fortalte, at hans dreng var i live.  Han spurgte dem så ud om, i hvilken time han havde fået det bedre, og de svarede: »I går ved den syvende time forlod feberen ham.«  Da forstod faderen, at det var sket netop i den time, da Jesus havde sagt: »Din søn lever.«” (Joh 4,47-53)

Gud formår at gøre langt ud over alt, hvad vi beder om eller forstår (Ef 3,20).

Vi lever i en tid og verden, hvor mange af os hurtigt kan skaffe os noget mad, hvis vi er sultne. Digitaliseringen gør, at vi hurtigt kan finde svar på et spørgsmål, og nyhederne når ud til os, imens de sker. Vi svarer på Facebookkommentarer, før vi når at tænke os om.
Det nemme og det hurtige kommer i højsædet.

Gud er anderledes end verden.

Ofte må vi vente.

Abraham var over 80, da han fik Isak. Jøderne var i Egypten i 400 år. Moses og hans folk levede fyrre år i ørkenen, og mange af dem nåede aldrig til det forjættede land. Profeterne i Det gamle testamente profeterede Messias’ komme, men der gik mange år, før Jesus blev født.
Jesus siges at have været over 30, da han begyndte på sin tjeneste.
Efter at Jesus var faret til himmels, blev disciplene i Jerusalem og ventede i fyrre dage, før de fik kraft (Helligånden) til at gå ud og dele evangeliet og sprede Guds rige.  

Vent på Gud. Vær stille for Gud.


Jesus, dine tanker er anderledes fra vores tanker. Lær os din vej. Lær os at vente. Hjælp os med at vente på dig.

Fra det dybe råber jeg til dig, Herre.

 Herre, hør mit råb,

lad dine ører lytte

til min tryglen!

 Hvis du, Herre, vogtede på skyld,

hvem kunne da bestå, Herre?

 Men hos dig er der tilgivelse,

for at man skal frygte dig.

 Jeg håber på Herren,

min sjæl håber;

jeg venter på hans ord,

 min sjæl venter på Herren

mere end vægterne på morgen,

end vægterne på morgen.

 Israel, vent på Herren,

for hos Herren er der troskab,

hos ham er der altid udfrielse.

 Han udfrier Israel

fra al dets skyld. (Sl 130)