Kære jer, godt nytår! Jeg håber, I er kommet godt ind i det nye år.
Der er meget at undersøge og skrive om, men nu er det tid til at dele et vidnesbyrd, fordi jeg vil takke Gud.

Immanuel – i vand og sne

Onsdag d. 3/1 vågnede jeg med en kæmpe frustration og tristhed, og jeg beklagede mig til Gud.
Noget tid efter kom jeg i lidt bedre humør, og jeg gik i gang med min mange gøremål. Jeg skulle pakke og gøre klar til, at min søn skulle tilbage på sin efterskole efter juleferien, og jeg havde også andre forberedelser, fordi han snart skulle på skitur med efterskolen. Indimellem tjekkede jeg vejrudsigt og nyheder mange gange, for der var snestorm i Østjylland. Ville sneen ramme den by, hvor min søns efterskole ligger?

Imens jeg pakkede, gik det op for mig, at jeg skulle bestille medicinpas til min søn, men apoteket skulle se hans pas, men han skulle have sit pas med på efterskolen samme dag. Jeg ringede til apoteket, og de sagde, at de kunne ikke nå at lave medicinpasset, men jeg måtte gerne komme, så de kunne se passet og tage kopi. Nogle timer senere kørte jeg til apoteket, og da jeg kom, sagde de, at de var næsten færdig med at lave medicinpasset!

Vi fik pakket og spiste tidligt aftensmad. Vi kørte så tidligt, vi kunne. Da vi kørte afsted, var der regn der, hvor efterskolen ligger, men når vi nåede frem, ville der ifølge vejrudsigten være snevejr.
I lang tid da vi kørte, var der blæst og regnvejr. Så nærmede vi os efterskolen. Lige pludselig var der et kraftigt snevejr og sne på vejbanen. Der var mere sne, end jeg havde forstået ud fra vejrudsigten. Jeg bad en kort bøn til Gud om, at vi ikke ville strande på vejen, og at vi ikke kørte galt.
De andre bilister og jeg kørte meget langsomt. Der var mange biler, så der var spor vi kunne køre i uden at køre fast, selv om det sneede meget. Da vi nåede ind i den by, hvor efterskolen ligger, var snevejret lige så kraftigt, og der var lige så meget sne på vejen. Vi tømte bilen så hurtigt vi kunne, og jeg sagde farvel til min søn.

Jeg kørte hjemad, og da jeg drejede af mod motorvejen, skred mine hjul i sneen. Men jeg fik alligevel rettet op, og der skete ikke noget. De andre biler og jeg kørte langsomt og kun i et spor på motorvejen. Da motorvejen delte sig, og jeg kørte sydpå i den retning jeg skulle, slog snevejret med det samme om til regn og slud. Jeg kom hjem – træt, lettet og taknemmelig. Tak Gud!

Hvis vi var kørt senere, ville vi have fået flere problemer med snevejret.
I løbet af natten fik vi lidt sne der, hvor vi bor. Om torsdagen frarådede den politikreds, hvor efterskolen ligger, al unødig udkørsel.