Jeg gik ud i min have og hvilede mig under det store æbletræ. Jeg var sulten og kedede mig. Et æble faldt ned og landede i mit skød. Mit hjerte hoppede af glæde. Det så flot og saftigt ud. Jeg tog en stor bid af æblet, og jeg så alt. Jeg faldt i søvn. Der var en ordløs larm. Stilhed. Mørke. En dør åbnede sig til en anden verden. Der var snedriver og stejle klipper. Ingen blomster, intet vand, kun mit ansigts sved. Jeg bliver til en sten. Det støver. Hvad er det her for noget?
Mærk dig, min Søn, mine Ord, bøj Øret til, hvad jeg siger;
det slippe dig ikke af Syne, du vogte det dybt i dit Hjerte;
thi det er Liv for dem, der finder det, Helse for alt deres Kød.
Vogt dit Hjerte mer end alt andet, thi derfra udspringer Livet. (Ordspr. 4,20-23)
Skriv et svar