I sidste indlæg skrev jeg om Berlinmurens fald, vores nutidige problemer med Putin, samt om dengang da Gud væltede Jerikos mure. I dette indlæg vil jeg se på den kamp Jesu havde i Getsemane have, og jeg ser på det, at vi også i dag skal lade Gud nedbryde mure – igennem lovsang, bøn og faste. I slutningen af indlægget reklamerer jeg også for et initiativ taget af Fyns Valgmenighed , som foregår d. 3. november 2022.
Jesu kamp i Getsemane have
Jesus kæmpede mange kampe, men jeg vil her fokusere på dén skelsættende åndelige kamp, han havde i Getsemane have natten efter Skærtorsdag, hvor han sagde til disciplene, at brødet var hans legeme, og vinen var hans blod. Natten i Getsemane have var også natten, før han blev korsfæstet.
Getsemane have betyder ”oliepressens have”. Det var måske en have, hvor man pressede oliven til olie. Haven lå tæt på ørkenen og nogle minutter gang fra Oliebjerget, som både dengang og nu havde mange oliventræer.
Jesus vidste, hvad der ventede ham. Han blev grebet af en dødsangst, og han bad disciplene om at holde sig vågne og våge sammen med ham. Jeg forestiller mig, at han følte sig ensom i sin angst og lidelse, og havde brug for sine venner (disciplene), at de var der for ham og støttede ham og bad sammen med ham. Jesus var både Gud og menneske, og han måtte befinde sig i et kaos af tanker og tunge følelser. Mange tanker gik vel igennem Jesus. Jeg forestiller mig, at han den nat bad i mindst en time. Han kendte disciplenes svigt, de fristelser de mødte og alle de synder, deres kød bød dem. Han bad måske for forræderen Judas, og han bad nok også for Peter, der fornægtede ham, og for alle de andre disciple, som dén nat og dagen efter svigtede ham. Jesus tilskyndede disciplene til at holde sig vågne og bede:
”Simon, sover du? Kunne du ikke våge blot en time? Våg, og bed om ikke at falde i fristelse. Ånden er rede, men kødet er skrøbeligt.” (Mark 14,37)
Jesus var bange for smerten, lidelserne og for at dø. Han havde ikke lyst til at gå frivillig i døden. Mennesket i ham blev fristet til at vælge en nemmere vej, den menneskelige vilje og flygte ud i ørkenen eller op på oliebjerget – eller bruge sin guddommelige magt og tilkalde en hær af engle til at triumfere over alle sine modstandere. Men Jesus var uden synd og han levede meget tæt på sin Gud Fader og gjorde kun, hvad Han sagde. Jesus sagde, at hans mad var at gøre sin Faders vilje (Joh 4,34). Jesus bad den bøn, som vi altid må bede:
”Abba, fader, alt er muligt for dig. Tag dette bæger fra mig. Dog, ikke hvad jeg vil, men hvad du vil.” (Mark 14,36)
Jesus var bange. Han var fortvivlet til døden (Mark 14,34), men han valgte at sige ja til sin Guds faders vilje. Han sagde ja til at give sig selv hen, blive pint og ydmyget for os. Han sagde ja til at dø for os. På vores vegne kæmpede han kampen mod synden, djævlen og døden. Den kamp vandt han, da han døde på korset og opstod fra de døde.
I en anden have gik det helt anderledes.
I Edens have lod Adam og Eva sig friste af djævlen. De valgte sig selv og deres egne lyster og deres egen vilje i stedet for Guds. Det fik den konsekvens, at de skulle dø. De kunne ikke længere være i Edens have eller være tæt på Gud (1 Mos 3,1-24). Nu var der en afstand mellem Adam og Eva og Gud. Synden kom imellem mennesket og Gud. Inden Jesus genoprettede alt, var det kun profeterne og ypperstepræsterne, som kunne komme tæt på Gud, som kunne komme ind bag forhænget til det allerhelligste – Gud.
Jesus er vores forbillede, men det, som Adam og Eva gjorde, er meget menneskeligt. Vi er stadig lige så menneskelige som Adam og Eva, for synden bor i os. Mange gange vælger vi os selv, vores egne lyster og vores egen vilje, frem for Guds. Det betyder dog ikke mere evig adskillelse fra Gud for os. Synd er stadig en dårlig ting, men ved at Jesus tog vores straf og døde for os, gennembrød han det åndelige ”jerntæppe”, forhænget til det allerhelligste (Mark 15,38). Jesus banede vejen for os, vejen til tilgivelse, forligelse og fred med Gud. Nu kan vi pga. Jesu blod komme helt tæt på Gud.
Vores kamp i dag, iført Guds fulde rustning
Ud over tilgivelsen, forsoningen ved Jesu dyrebare blod, står vi ikke alene i kampen mod synden og den onde. Efter Jesus farede til himmels, sendte han Helligånden (Ap.G 2,1-11), men det er ikke blot en fortidig hændelse.
Helligånden er her også i dag. Derfor skal vi ud over bekende vores synder og modtage Jesu tilgivelse, lade Helligånden tage bolig i os og lade Ham iføre os Hans fulde rustning (Ef 6,10-18).
Der er mange andre mure end Berlinmuren og Putins mure. I Danmark er der forskellig vranglære, fordømmelse, lovtrældom, fjendskab, bitterhed, sygdomme, psykiske problemer, traumer, mobning, afhængigheder og mange andre ”mure”.
Lad os fordybe os i skrifterne, synge lovsang for Gud, bede i Jesu navn og adlyde Gud. Lad os give alle murene til Gud.
Til sidst vil jeg reklamere for et initiativ taget af Fyns Valgmenighed. Den 3. november er der fra kl. 6 til kl. 02 bøn og faste for mennesker med afhængighed, som også er en slags mure. Klik her og du kan læse mere om begivenheden, og du kan også sende bedeemner for mennesker med afhængighed.
Skriv et svar