Vidste du, at der er to ting, man aldrig bruger i Vestjylland? Den ene ting er hatte og den anden ting er paraplyer. Tag en hat på, og den blæser væk. Slå en paraply op, og den bliver smadret af blæsevejret.

Jesus talte lidt om vind den nat farisæeren Nikodemus kom og stillede ham nogle spørgsmål:

“Jesus svarede ham: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.« Nikodemus sagde til ham: »Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?« Jesus svarede: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd. Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.«
Nikodemus spurgte ham: »Hvordan kan det gå til?« Jesus svarede: »Du er lærer i Israel og forstår ikke det? Sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi taler om det, vi ved, og vi vidner om det, vi har set, men I tager ikke imod vort vidnesbyrd. Tror I ikke, når jeg har talt til jer om det jordiske, hvordan skal I så tro, når jeg taler til jer om det himmelske? Ingen er steget op til himlen undtagen den, der steg ned fra himlen, Menneskesønnen.” (Joh 3,3-13)

Jesus vil forklare nogle ting for Nikodemus, men Nikodemus har svært ved at forstå det, for han tager ikke imod Jesu vidnesbyrd. Han har ikke troen på Jesus og kan derfor ikke forstå, hvad Jesus siger.
Når det drejer sig om Helligånden, kan vi ikke tale om Ham med få ord.
Han er en person i treenigheden, og Han gør Guds vilje. Vi kan ikke fremmane Ham eller trylle Ham frem ligesom en kanin af en hat. Han er Gud, og vi kan ikke putte Gud i en boks.

Paradoksalt

Forresten talte jeg forleden om noget i forhold til min tro. Ærligt talt kan jeg ikke huske, hvad jeg talte om.


“Du kan ikke udtale dig om Gud!” Røg det ud af min mands mund.


Øh! Kan jeg ikke det? Men min mand havde en måde ret, for det er som i salmen “Op al den ting, som Gud har gjort.”: Gud er så magtfuld, skabende og så meget større end mennesker, at jeg må ligesom digteren sige: “Hvad skal jeg sige? Mine ord vil ikke meget sige.”


Gud er noget andet end mennesker. Han er meget stor og almægtig, mens vi mennesker er små og magtesløse. Han overgår vores sprog, vores tanker, vores begreber, teorier, og han overgår den menneskelige visdom, forstand og fornuft. Han er for mennesker et paradoks. Paradoks betyder betyder bogstaveligt noget, som er uden for tanke og mening.

Fortæl om din kristne tro til én, som ikke umiddelbart er kristen, og du vil finde ud af, at den Gud vi tror på, er et paradoks. Gud er tre i én, og samtidig er Han én. Gud blev menneske. Jesus er helt Gud og helt menneske på én og samme tid. Gud har været en nyfødt baby. Gud er hellig og højt ophøjet, og han tåler ikke synd, men han blev menneske og steg ned på jorden, bøjede sig og vaskede fødder og spiste sammen med syndere, og han helbredte samfundets udstødte. Han satte frivilligt sig selv i de nederstes sted. Han valgte at blive magtesløs. “Han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud, men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors.” (Fil 2, 6-8)


Gud er et paradoks. Vi kan ikke med menneskers visdom, fornuft og forstand tænke, mærke eller føle os frem til at erkende Ham. Det må åbenbares for os af Helligånden – i Guds ord. Samtidig forstår ingen af os Gud fuldt ud. Intet menneske kender den fulde sandhed om Gud.

“Hvad intet øje har set og intet øre hørt,
og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte,
det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham, det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder. For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud.” (1 Kor 2,9-11)

Peters prædiken pinsedag

Det største, der skete den allerførste pinsedag, er for mig ikke det, at apostlene fik tungetale. Nej, det er at Helligånden kom. Og så gør apostlen Peters prædiken indtryk på mig. Han var blevet iført kraft fra det høje, altså han fik Helligånden, så han nu kunne vidne om Jesus og prædike omvendelse til syndernes forladelse. Det er især det, Helligånden gør. Helligånden vidner om Jesus og herliggører Ham. Han overbeviser om synd, dom og retfærdighed (Joh 16,8-14).
Peter forkyndte evangeliet, han fortalte om hvem Jesus var, at han døde på korset for mennesker, og han fortalte, hvordan det hang sammen med profetierne i Bibelen (Ap.G. 2,14-36).


Da de havde hørt Peters prædiken, stak det i deres hjerter, og de spurgte:

“»Hvad skal vi gøre, brødre?« Peter svarede: »Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave. For løftet gælder jer og jeres børn og alle dem i det fjerne, som Herren vor Gud vil kalde på.« Og med mange andre ord vidnede Peter og formanede dem og sagde: »Lad jer frelse fra denne forkvaklede slægt!«
De tog imod Peters ord, blev døbt og den dag blev 3000 mennesker omvendt.” (Ap.G. 2,37-41)


Det er Helligånden, som overbeviser om synd og omvender mennesker.


Jeg har brug for, at Helligånden gang på gang overbeviser mig om, at jeg uforbederlig og håbløs. Jeg har brug for, at Helligånden bøjer mit gamle menneskes tanker, for hun er stolt og vil bilde mig ind, at jeg kan frelse mig selv, erkende og forstå alt omkring Gud, retfærdiggøre mig selv, helliggøre mig selv og gøre mig til en from og dygtig kristen. Det gamle menneske gør mig stor og Jesus lille. Det gamle menneskes tanker siger til mig: “Du kan selv.” Og “Nu forstår vi og ved alt,” idet de læner sig selvtilfreds tilbage. Dét er en løgn, for jeg forstår slet ikke og kender ikke alt omkring Gud. Det kan jeg ikke, uanset hvor meget jeg beder, reflekterer og studerer, og uanset hvor godt jeg kender Bibelen. Og jeg kan desværre ikke lade være med at synde:


“Det, jeg vil, det gør jeg ikke, og det, jeg hader, det gør jeg. Men når jeg gør det, jeg ikke vil, giver jeg loven ret i, at den er god. Men så er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig.
Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt. Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke. For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. Men når jeg gør det, jeg ikke vil, er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig.Jeg finder altså den lov, at jeg, skønt jeg vil gøre det gode, kun evner det onde. For jeg glæder mig inderst inde over Guds lov. Men jeg ser en anden lov i mine lemmer, og den ligger i strid med loven i mit sind og holder mig som fange i syndens lov, som er i mine lemmer.” (Rom 7,15-24)


Kun Jesus kan opfylde loven. På én og samme tid er jeg synder og retfærdig, og retfærdigheden skyldes alene Jesus, som døde på korset.


“Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov. Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud: Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet.” (Rom 8,1-3)

Mens jeg er her på jorden kan jeg ikke komme af med gamle Mariane, og samtidig er jeg ved Guds nåde Guds barn og retfærdiggjort ved tro. Det skyldes ikke mig selv.

Det er nødvendigt, at Helligånden minder mig om – og minder dig om, at vi er afhængige af Jesus. Skilt fra ham kan vi intet gøre. Det er Jesus, som gør. Han er større end os, og vi er kun mennesker. Han er højt ophøjet over alle. I Ham viste Gud sin overstrømmende rige nåde, barmhjertighed og kærlighed mod os, idet Jesus bøjede sig for os, tog vores straf og ofrede sig for os.