En rejse i Tro og Kreativitet

Måned: februar 2024

Hvad er tid i Guds rige?

Se på sneglen.

Jeg ved ikke, om en snegl på vejen er tegn på regn i Spanien, men læg dig i det grønne græs. Se på sneglens gliden hen over asfalten. Ser det langsomt ud?
Snegle er snegle. Det er tempoet for en snegl. En snegl er ikke langsom. For sneglen er hverken hurtighed eller langsomhed et begreb.
Jeg ved ikke, hvad en snegl tænker. Jeg ved ikke, om den tænker. Gør du?

Guds opfattelse af tid og tempo er anderledes fra vores tankegang. For Gud er tusind år en dag. Gud kan virke hurtig, og han kan virke langsom. Måske er hurtighed og langsomhed ikke begreber i Guds tankegang.

“For jeres planer er ikke mine planer,

og jeres veje er ikke mine veje,

siger Herren;

 for så højt som himlen er over jorden,

er mine veje højt over jeres veje

og mine planer over jeres planer.” (Es 55,8-9)

Nogle gange skal vi se på myren. Andre gange skal vi se på sneglen. Men vi er hverken myrer eller snegle. Vi er mennesker, og vi skal læse i Bibelen og se på Jesus, som er Gud og menneske.

Hastværk er lastværk. I Bibelen står der, at de som har hastværk, vil komme til at mangle:

”Den flittiges planer fører til gevinst,

men enhver, der har hastværk, kommer til at lide mangel.” (Ordspr 21,5)

Vi må vente.

En mand havde været syg i 38 år, da Jesus kom og helbredte ham (Joh 5,5-9).

Undervurdér ikke Guds gerninger. Nogle gange sker f.eks. helbredelser hurtigt, som for den kongelige embedsmands søn:

  “Da han hørte, at Jesus var kommet fra Judæa til Galilæa, tog han hen til ham og bad ham om at komme med derned og helbrede hans søn; for han lå for døden.  Da sagde Jesus til ham: »Hvis I ikke får tegn og undere at se, tror I ikke.«  Den kongelige embedsmand svarede: »Herre, kom med derned, før mit barn dør.«  Jesus sagde til ham: »Gå hjem, din søn lever.« Manden troede Jesus på hans ord og gik;  og allerede mens han var på vej hjem, kom hans tjenere ham i møde og fortalte, at hans dreng var i live.  Han spurgte dem så ud om, i hvilken time han havde fået det bedre, og de svarede: »I går ved den syvende time forlod feberen ham.«  Da forstod faderen, at det var sket netop i den time, da Jesus havde sagt: »Din søn lever.«” (Joh 4,47-53)

Gud formår at gøre langt ud over alt, hvad vi beder om eller forstår (Ef 3,20).

Vi lever i en tid og verden, hvor mange af os hurtigt kan skaffe os noget mad, hvis vi er sultne. Digitaliseringen gør, at vi hurtigt kan finde svar på et spørgsmål, og nyhederne når ud til os, imens de sker. Vi svarer på Facebookkommentarer, før vi når at tænke os om.
Det nemme og det hurtige kommer i højsædet.

Gud er anderledes end verden.

Ofte må vi vente.

Abraham var over 80, da han fik Isak. Jøderne var i Egypten i 400 år. Moses og hans folk levede fyrre år i ørkenen, og mange af dem nåede aldrig til det forjættede land. Profeterne i Det gamle testamente profeterede Messias’ komme, men der gik mange år, før Jesus blev født.
Jesus siges at have været over 30, da han begyndte på sin tjeneste.
Efter at Jesus var faret til himmels, blev disciplene i Jerusalem og ventede i fyrre dage, før de fik kraft (Helligånden) til at gå ud og dele evangeliet og sprede Guds rige.  

Vent på Gud. Vær stille for Gud.


Jesus, dine tanker er anderledes fra vores tanker. Lær os din vej. Lær os at vente. Hjælp os med at vente på dig.

Fra det dybe råber jeg til dig, Herre.

 Herre, hør mit råb,

lad dine ører lytte

til min tryglen!

 Hvis du, Herre, vogtede på skyld,

hvem kunne da bestå, Herre?

 Men hos dig er der tilgivelse,

for at man skal frygte dig.

 Jeg håber på Herren,

min sjæl håber;

jeg venter på hans ord,

 min sjæl venter på Herren

mere end vægterne på morgen,

end vægterne på morgen.

 Israel, vent på Herren,

for hos Herren er der troskab,

hos ham er der altid udfrielse.

 Han udfrier Israel

fra al dets skyld. (Sl 130)

Hvem hører du på?

”Jeg er ligeglad med, om jeg bliver set. Jeg ønsker bare at blive hørt”.
Det var en overskrift så jeg på forsiden af et ugeblad. Citatet kom fra en kendt, som hedder Lone Frank.

Der er ellers mange, som gerne vil ses. Nogle mennesker melder sig til Realityprogrammer, fordi de gerne vil blive set.

I vores samfund spiller billeder en stor rolle. Vores samfund er fyldt med skærme. Der er meget at se på den lille computerskærm, som vi alle har lige ved hånden og i vores lomme.

Det store fokus på at se præger os både som folk og som kristne.

Jeg kan fange mig selv i at sige denne populære peptalk eller formaning: ”se på Jesus!”

Men det er vanskeligt at se på nogen, som vi ikke kan se med vores øjne. ”Ingen har nogen sinde set Gud.” (Joh 1,18)

Hvor er Jesus? Han sidder på tronen ved sin Gud fader i himlen, og vi kan ikke se ham, hvor gode kikkerter vi end udvikler, for den himmel, hvor Jesus er, er ikke den fysiske himmel, vi kan se med skyer, sol og stjerner. Vi kalder bare det sted, hvor Jesus er, himmel.
På en måde er Jesus her, fordi Helligånden er her og bor i dem, som tror på Jesus, og både Gud fader, sønnen Jesus og Helligånden er ét. Men vi kan heller ikke se Helligånden.

I stedet for at sige ”se på Jesus”, kunne vi sige ”Hør på Jesus.”

Selv om vi bruger vores øjne meget, bruger vi nemlig også vores ører. I trådløse headsets hører vi lydbøger, nyheder, Youtube og podcasts med personer som Lone Frank. Vi taler med hinanden, og vi har masser af tanker, som vi på en måde hører. Det er ikke lige meget, hvem vi hører på.

Hvad kommer der ud af de ord, vi hører? Er det ord, som giver liv, fred, glæde og lækre, friske æbler – eller er det ord, som stjæler, gør syg, ødelægger og dræber?

Jesus lyttede til sin Gud faders ord. Hvis han lyttede til menneskers, til djævelens ord, var vores synder ikke sonet, og vi ville ikke leve under nåden. Jesus ville ikke lytte til Peter, men lyttede til Gud faderen.

Fra da af begyndte Jesus at lade sine disciple vide, at han skulle gå op til Jerusalem og lide meget ondt af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag.  Da tog Peter ham til side og begyndte at gå i rette med ham og sagde: »Gud bevare dig, Herre, sådan må det aldrig gå dig!«  Men Jesus vendte sig om og sagde til Peter: »Vig bag mig, Satan! Du vil bringe mig til fald. For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil.« (Matt 16,21-23)

Helligånden ophøjer Jesus


Hvordan kan vi høre Jesus, hvis han ikke lige er her? Vi kan høre ham, fordi Helligånden siger de ord, som Jesus siger, og ordene, som Jesus siger, er de ord, vi finder i Bibelen. Helligånden kalder Jesus ”talsmanden”, og om ham siger Jesus:

Han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og hvad der kommer, skal han forkynde for jer.  Han skal herliggøre mig, for han skal tage af mit og forkynde det for jer.  Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde det for jer. (Joh 16,13-15)

Helligånden taler. Man kan sige, at han taler på Jesu vegne. Alt, hvad Helligånden hører, og de ord, han hører, er Gud faderens og Gud sønnens ord, og de ord er Bibelens ord, og Helligånden herliggør Jesus. At herliggøre betyder at bevirke, at noget (Jesus) fremtræder sig som herlig (https://sproget.dk/lookup?SearchableText=herligg%C3%B8re).
Ordet herlig kommer af ordet ”herlik”, som betyder fornem og ophøjet. Helligånden ophøjer altså Jesus (https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=herlig). Lige i denne artikel vil jeg ikke skrive mere om herlighed og herliggørelse.

Kan vi ikke nøjes med at se på Jesus (selv om vi ikke fysisk kan se ham)? Nej, for troen kommer af det, der høres (Rom 10,17).

Det eller de personer, som vi hører meget på, vil derfor være det, som præger vores tanker, og det vil være det, som vi tror på, sætter vores lid til og søger vores tilflugt hos.

Vi skal høre på Jesus, fordi han kender Gud fader, og han forklarer og fortæller og taler om, hvem Gud er:

”den Enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk.” (Joh 1,18)

Flere gange i Bibelen giver Gud udtryk for, at han ønsker at blive hørt. Der er ikke så mange danskere, der kender Bibelen.

Spørgsmålet er, hvis nogle hører Bibelens ord, bevarer de så ordene og gemmer dem i hjertet?

Esajas profeterede:

Gå hen og sig til dette folk:

I skal høre og høre, men intet fatte,

I skal se og se, men intet forstå.

 Dæk dette folks hjerte med fedt,

gør deres ører tunge, luk deres øjne til,

for at de ikke skal se med øjnene,

høre med ørerne og fatte med hjertet

og vende om, så han må helbrede dem.« (Es 6,9-10)

Guds ord bliver sået, men det er ikke altid, at ordene bærer frugt i hjertets jord. Nogle gange røver djævelen ordet, fordi personen ikke forstår ordet, andre gange mangler personen udholdenhed og falder fra ordet i trængsler og forfølgelser. Og nogle gange bærer ordet ikke frugt, fordi det bliver kvalt af bekymringer og rigdom (Matt 13,18-23).

Hvem hører du på?

Vi kan vælge at prioritere Guds ord, men om ordet når til vores hjerter, og om det bærer frugt, det er mere komplekst. Vi påvirker hinanden, og synden bor i os. Det er en åndelig kamp. Vi kan ikke af os selv bære frugt. Derfor må vi bede Gud skabe omvendelse og helbredelse.

© 2025 Diakon og Skribent

Tema af Anders NorenOp ↑