Del 2 kommer noget forsinket denne gang. Jeg har været forhindret af et hold i nakken (som stadig driller mig lidt) og andre uforudsete omstændigheder.

”Hjertet er det mest bedrageriske af alt, det er uhelbredeligt, hvem kan gennemskue det?” (Jer 17,9)

Hvis du leder efter en videnskabelig eller biologisk artikel, må jeg skuffe dig. Da jeg skulle til eksamen i biologi i gymnasiet, trak jeg emnet ”hjerte og blodkredsløbet”. Jeg fik kun 6 (efter den gamle karakterskala).

I mit sidste indlæg skrev jeg om farisæernes og de skriftkloges hykleri, om at deres adfærd er en advarsel til os kristne. Jeg skrev om, at det ikke er det ydre, som gør et menneske urent, men det er hjertet, som gør mennesket urent. I dette indlæg vil jeg skrive mere om det menneskelige hjerte.

Dette indlæg tager udgangspunkt i, hvordan det vestlige samfund i dag ser på hjertet (ikke fra en biologisk synsvinkel), og hvad Bibelen siger om hjertet.

Jeg var barn i 1980’erne og starten af 1990’erne, og allerede dengang var vores samfund et individualistisk konkurrence- og præstationssamfund. Der var altså allerede dengang et stort fokus på det enkelte individ. Allerede i 80’erne var idealet, at den enkelte blev så dygtig som muligt og præsterede så meget som muligt. Allerede dengang var mange af os optaget af, at vi gerne ville se smukke ud, blive dygtige til så mange ting som muligt, få en spændende uddannelse og imponerende karriere. Jeg konkurrerede med de andre på min egen alder, og jeg sammenlignede mig selv med dem. Der var et stort fokus på individet, og hvad det selv ville og havde lyst til – og det var længe før de sociale medier og realityprogrammer så som X-factor og Den Store Bagedyst. Allerede da jeg var barn, var der mange penge i kurser i personlig udvikling.

Selvcentreringen er blevet værre, men flere er begyndt at se, at noget er galt.

Sportsjournalisternes yndlingsspørgsmål er ”hvad føler du lige nu?” Jeg har altid tænkt, at enten kan journalisterne ikke aflæse kropssprog og ansigtsmimik, eller at det er verdens dårligste klichéfyldte spørgsmål. Det er tydeligt at se, at taberen er skuffet og er sur eller græder, og det er tydeligt at se, at vinderen hopper og græder af glæde og forløsning eller lettelse.

Fra en tidlig alder lærer børn at tænke efter og mærke efter, hvad de selv tænker, mener, føler og har lyst til. Det er godt, at børn lærer at tænke selv og være kritiske, men det har taget overhånd. En 3-årig kan ikke vælge, hvad han vil have at spise til aftensmad. Det er op ad bakke at undervise en 1. klasse, som er ”i ungdomsoprør” og mener alt skal forhandles og diskuteres.

Alt dette tænken og følen efter har en paradoksal effekt. Man bliver forvirret, bliver måske bange, i hvert fald overvældet og man får at vide, at man SKAL tænke og man SKAL have en mening. Pludselig foregår alt oppe i hovedet, vi sidder ved en skærm hele dagen, hører om tusinde forskellige meninger og tanker, som påstår, at de har sandheden. Stilhed bliver en sjældenhed, og det bliver sværere at mærke det dybeste eller inderste.

Svend Brinkmann har fat i noget af det rigtige, når han siger, at vi holde op med at mærke så meget efter i os selv.

Det er klart, at der findes intuition, og vi skal ikke ignorere vores følelser, men vi kan ikke stole 100 % på vores menneskelige følelser. Følelser svinger frem og tilbage. I starten af dagen er jeg glad og i slutningen af dagen er jeg trist, og det er normalt, at følelser ikke er konstante.

Vi hører tit udsagn som ”følg dit hjerte”, ”hvad siger dit hjerte dig?” og ”lyt til din mavefornemmelse.”

Jeg har ikke selv tænkt dette til ende. Der vil være nogle gange, hvor vi skal lytte til vores hjerte, men det generelle billede er, at vi ikke kan bygge vores liv eller beslutninger på flygtige følelser. Jeg er selv en sensitiv person, og jeg har ikke selv grebet det eller forstået det. Dog er det en lettelse, at det ikke er mine egne følelser og tanker, som definerer sandheden og virkeligheden.

Hvad skal vi gøre, hvis alt er relativt, hvis vi bliver omgivet af adskillige skærme og tusinder af stemmer, og vi ikke kan basere vores liv på spørgsmålet: ”hvad føler jeg lige nu?”

Skal vi virkelig ikke følge vores hjerte?

Bibelen om vores hjerter

Gud skabte verden og mennesket, og Han så, at det var godt. Vi er skabt i Guds billede, og det gode findes i vores hjerter. Dog blev mennesket fristet og faldt i synd, da Adam og Eva spiste af den frugt Gud havde sagt, de ikke måtte spise.

”Hjertet er det mest bedrageriske af alt, det er uhelbredeligt, hvem kan gennemskue det?” (Jer 17,9)

Jesus er ikke uenig med dette udsagn, som vi finder i Jeremias’ bog. Jesus siger:

”det, som kommer ud af munden, udgår fra hjertet, og det gør et menneske urent.  Thi fra hjertet udgår onde tanker, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyveri, falsk vidnesbyrd og bespottelser.” (Matt 15,19)

Hvis vi tænker på syndefaldet, hvad var det Eva tænkte om at spise af den frugt, hun ikke måtte spise af?

”Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten og spiste.” (1 Mos 3,6)

Eva så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på.

Vi tager ikke afstand fra at synde, for vores natur er syndig. Vi får lyst og vi begærer, og derfor bliver vi fristet til at gøre noget, som ser godt ud eller føles godt. Jakob i Jakobsbrevet beskriver fristelsen og synden således:

”Når man fristes, er det ens eget begær, der drager og lokker én;  når så begæret har undfanget, sætter det synd i verden, og når synden er vokset op, føder den død.” (Jak 1,14-15)

Hvorfor er falsk forkyndelse tillokkende og ”farlig”?

I 2. Timotheusbrev finder vi en advarsel om den falske forkyndelse, som også gælder i dag:

”der vil komme en tid, da folk ikke vil finde sig i den sunde lære, men skaffe sig lærere i massevis efter deres eget hoved, fordi det kildrer deres ører.” (2 Tim 4,3)

Falske lærere forkynder en delvis sandhed. De fortæller os, at det går da meget godt for os. De fortæller, at hvis vores tro er stor nok, kan vi helbrede. De fortæller os, at når vi er kristne, vil vi være lykkelige, vi vil være materielt rige, vi vil blive populære og vi vil ikke opleve nogle sygdomme eller nogen modgang.

Virkeligheden ser anderledes ud. Den falske forkyndelse vil plukke Bibelcitater ud, men forkyndelsen vil være ubibelsk. Se på Jesu liv. Jesus mødte masser af modstand, had, forfølgelse og lidelse. Jesus gav afkald på konge-statussen (Fil 2,7), og da han mødte døden på et kors, var han over hovedet ikke populær – alle hans venner havde forladt ham. Jesus har sagt, at også hans disciple vil blive forfulgt. Hans disciple vil aldrig vinde hele verden, men verden vil hade dem (Joh 15,18-21). Det skal vi være villige til at stå i, hvis vi vil være hans disciple:

”Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mig.  For den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal frelse det.  For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men miste sig selv eller bøde med sig selv?” (Luk 9,23-25)

Dét er ikke noget, som glæder os. Dét er ikke noget, som tiltaler vores hjerter. Dét er ikke noget vi har lyst til, men det er efterfølgelsens vilkår. Har vi forstået, hvad det vil sige at fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge Jesus? Er vi villige til at miste vores liv pga. Jesus?

Læs mere