En rejse i Tro og Kreativitet

Måned: december 2022

Et barn er født

Det var nat
Hyrder holdt vagt
på en mark
Med ét så hyrderne
en engel
Herrens herlighed strålede
De blev bange.

Englen sagde
”Frygt ikke!
Se, jeg forkynder jer en stor glæde
Som skal være for hele folket.
I dag er der født jer en frelser i Davids by;
Han er Kristus, Herren.
Og dette er tegnet, I får:
I skal finde et barn,
Som er svøbt og ligger i en krybbe.”

Hyrderne hørte en himmelsk lovsang
Englene sang:
Ære være Gud i det højeste og på jorden!
Fred til mennesker med Guds velbehag!”

Hyrderne løb ind i Betlehem
For at se dét
som Herren havde forkyndt
Hyrderne fandt Jesu mor, Maria
og hendes trolovede, Josef
De sad hos barnet
Der lå i krybben

Maria og Josef kiggede med forundring
På den lille sovende Jesus Kristus
De kiggede på den lille brystkasse
der bevægede sig op og ned

Nu åbnede barnet sine øjne
De så hans blide øjne
Barnet rørte på sig
Hans mor løftede ham op
Tog ham ind til sin barm
Han kiggede op på sin mor
Hun mødte hans milde blik

Læs mere

Den største gave

Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden.  Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien.  Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by.  Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt,  for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn.  Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde;  og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.

Luk 2,1-7

Jeg hader at købe julegaver. Altså jeg kan godt lide at give gaver. Det er fint at købe gaver, når det er til én person som ved en fødselsdag, men til jul synes jeg det er for mange gaver at købe på kort tid. Jeg kunne også give hjemmelavede gaver, men hvert år d. 1. december kommer jeg i tanke om, at det snart er jul, og så er det for sent at gå i gang med de hjemmelavede gaver.

Det er hårdt at købe mange gaver. Det er hårdt, når der er mange mennesker og man skal lede efter en parkeringsplads, og når man prøver på komme ud fra parkeringspladsen igen, og det er hårdt at gå zigzag igennem et fremmed menneskemylder. Det er hårdt at gå rundt i flere butikker og lede efter én bestemt ting. Der er også mange store beslutninger at træffe: Hvad er bedst? Den bløde eller den hårde? Det smukke eller praktiske? Den store eller den lille? Den billigste eller den dyreste? Så er der også det der med at finde en gave til én, som ikke rigtigt har en ønskeseddel. Og så er der en masse gaver man selv skal pakke ind.

Det slutter ikke d. 24. december. Efter jul er der gaver, der skal byttes. Nogle klager over de gaver, de har fået. De synes ikke, at de har fået lige så meget som de har givet. Eller de synes, de havde fået en for billig eller for grim gave. Eller de klager over at de har fået noget, de synes de ikke kunne bruge. Det bliver nemt ”do ut des”  – ”jeg giver for at du skal give mig”. Der kan blive en tendens af ”What’s in it for me?”, ”hvad får jeg ud af det?”, ”hvad skal jeg bruge dét til?”
Der er et ordsprog, der hedder ”det er tanken, der tæller.” Hvad hvis vi blev gladere for at give end for at få? Hvad hvis vi begyndte at give uden at forvente at få noget igen?

Måske bliver det anderledes i år. Måske fylder gaverne mindre i år. Der er inflation og energikrise. Måske opdager vi nu, hvad den kristne jul egentlig handler om?

Jesus har meget snart fødselsdag (de fleste eksperter siger, at Jesus hverken blev født d. 24. eller 25. december, men en gang i løbet af foråret. Vi fejrer dog Hans fødsel d. 24. december).

Senere kom de tre vise mænd og tilbad Jesus-barnet og gav Ham gaver. De gav Ham guld, røgelse og myrra.


Hvis du kunne give Jesus en gave, hvad ville du så give Ham?

Vi kunne give Ham tid og stilhed, og vi kunne give Ham det, som fylder for meget i vores liv. Vi kunne give Ham de ting, vi var afhængige af og fjernede vores fokus fra vores kære i vores liv. Vi kunne give Jesus de ting, der fjernede vores fokus fra Ham. Vi kunne give Ham alt det, der piner os, alle vores problemer, bekymringer og sorger. Vi kunne give Ham alt det forkerte, dårlige og onde vi havde gjort.

”Tænk efter på jeres leje, og vær stille!
 Bring de rette ofre,
og stol på Herren!” (Sl 4, 5-6)

At bringe ofre

At bringe ofre til en gud er et kendt fænomen i de fleste religioner. I flere moser har man fra bronzealderen fundet offergaver til nogle guder. Der er sågar blevet ofret mennesker til guderne!

I Det Gamle Testamente læser vi om, at ypperstepræsten bragte ofre for, at han selv og det jødiske folk kunne få Guds tilgivelse. Det var ikke alle mennesker, som måtte ofre til Gud. Der blev ofret utallige køer, tyre og bukke, som var særligt udvalgte, og der var mange regler for, hvordan ofringerne skulle foregå. Utallige dyr blev ofret én gang om året hvert år.  I virkeligheden kan blod fra tyre og bukke ikke tage vores synd bort.

Med Jesus blev det sig anderledes. Jesus er vores evige ypperstepræst, og Han, som var Guds lam, ofrede sig selv én gang for alle for hele verden, og vi blev alle tilgivet alt det onde og forkerte vi havde gjort. Nu er der ikke mere afhængighed af utallige religiøse ofringer eller af en menneskelig ypperstepræsts tjeneste på vores vegne.

Jeg har i det ovenstående henvist til Hebræerbrevets udlægning af ypperstepræstetjenesten og Jesu tjeneste under den nye pagt. Læs gerne Hebræerbrevet, hvis det har vakt din interesse.

Jesus er anderledes end alle forventer

Jesus gav sit liv for os. Kan vi nogensinde give Ham eller andre lige så meget, som Han har givet os?

Der er mennesker, som er gået i døden for andre mennesker. Der er i nogle lande kristne, som bliver henrettet for deres tro.
Der er martyrer og helte. Der er mennesker, som er generøse med både penge, tid, nærvær og hjælpsomhed – mennesker, som ikke forventer at få noget igen. Det er mennesker vi ser op til. Vi skal lære af dem og lade os inspirere af dem, men ingen af dem er guder. Ingen af dem kan gøre det, som Jesus har gjort. Ingen af dem kan frelse os.

Jesus er anderledes end alle forventer. Jesus var ingen stærk krigerkonge, som lige pludselig buldrede frem som en eller anden tordengud. Han var ingen Spartacus, som var en stærk slave som startede et stort slaveoprør imod romerne. Han er ingen Batman, som drøner rundt med alt sit smarte gear i sin batmobil og fanger forbrydere.  Jesus er ikke en engel. Han er 100 % Gud og 100 % menneske.  Jesus var ikke den mægtige, revolutionære konge-Messias i dyre klæder, som jøderne forventede ville komme.

Jesus blev født af en ung pige. Han blev født i en stald blandt får og køer. Nogle af disse dyr ville måske ende med at blive ofret til Gud, men Jesus selv var Guds lam. Jesus blev født i en stald, for der var ikke plads på herberget. Han fik ingen fin vugge, men blev lagt i en krybbe – et fodertrug. Jesus sagde senere, at Han var livets brød (Joh 6,48), og Han giver sig selv, legeme og blod, i nadveren, som peger på Hans død på korset for os. Den nyfødte baby-Jesus blev lagt i et fodertrug. Jesus er livets brød.

Billede af Gerd Altmann fra Pixabay

Læs mere

Du skinner for alle

Du, vores evige lys,
Kommer til os
Som vandrer i mørke
Du skinner for alle
Der bor i mørkets land

Du skinner for alle
Der bor i vintermørket
I nattens mørke
I storbyens mørke gyder
I ensomhedens mørke
Du skinner for alle
Der kæmper med mørke tanker

Du skinner
På de mørke grusveje
På markerne
på de frosne, nøgne trækroner

Kilde: Mbll, pixabay

Du, Evige Fader,
skinner
For de trætte hyrder
For de udmattede okser
Og de vildfarne får
For den unge moder med mørke rander under øjnene
Du skinner
For det grædende barn


Du skinner
For de som har mistet en bror, en mor,
For de som sørger over en ven, en ægtefælle eller et barn

Vi fryser på vejene, som er glatte af sne. Vi prøver på at nå alt det, vi vil. Vi tager på arbejde, i skole og børnehave. Vi tager til mødregruppe, tandlæge og læge og på sygehuset. Vi tager på indkøb, vi tager vasketøjet ned, vi tager opvasken og vi tager en panodil. Vi tager på jobcentret og plejehjemmet. Vi tager på herberget og værtshuset, og vi tager os en smøg og en kop sort kaffe.

 Det folk, der vandrer i mørket,

skal se et stort lys,

lyset skinner for dem,

der bor i mørkets land.

es 9,1

Du, vores evige lys
Verdens lys
Du kommer os i møde
Du giver os en nyhed
Ikke om inflation og energikrise
Ikke om krig og klimaforandringer
Men en nyhed
Som forkynder os en stor glæde

Du, vores evige lys
Du, vores underfulde rådgiver
Vores vældige Gud
Evigheds Fader
Freds fyrste
Du kom til os
Du lod dig føde som et barn
Din dyne var af halmstrå
Du blev født i en kold stald
På herberget
Havde de ikke plads til dig

Læs mere

Kom til Jesus

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.  Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle.  For mit åg er godt, og min byrde er let.«

Matt 11,28-30

Hvis du er lidt ligesom mig, har du læst disse vers masser af gange. Jeg udfordrer jeg dig til at læse versene igen. Prøv at tyg lidt på Jesu ord. Hvilket ord standser du ved?

Jeg standser ved hvile. Hvad er Jesu hvile? Hvad er det for en hvile, Jesus giver os, når vi kommer til ham? Når vi kommer til ham som vi er – med alle vores lidelser, sorger, bekymringer, synder, udmattelser, træthed og tunge byrder?

Er det en powernap? Er det en halv time på den ene side og så en halv time på den anden side (også kaldt en “morfar”). Er det en halv time med din mobil, hvor du tjekker dit Facebookfeed? Eller er det en kop kaffe og en kanelgiffel, mens du lytter til Radioavisen?

Jesu hvile er ikke at gå fem timer rundt i Rosengårdscenteret og juleshoppe på en lørdag. Det er heller ikke at gøre hovedrent i et helt hus og derefter lede efter den store kasse med julepynt.

Jesu hvile er en fred, som overgår al forstand og som bevarer vores hjerter og tanker i Kristus Jesus (Fil 4, 7). Hvilen er en fred, som Jesus giver os, og han giver ikke, som verden giver (Joh 14,27). Jesu hvile er at ligge i de grønne enge og ved det blikstille vand (Sl 23,2) tæt på Jesus, vores gode hyrde.
Augustin udtrykker det med disse ord: “du har skabt os til dig, og vort hjerte er uroligt, indtil det finder hvile i dig”. At komme til Jesus er at tage sig tid til komme i stilhed og se på ham. At komme til Jesus er at komme til ham og bare være sammen med ham uden at lave noget. At sidde i staver ved køkkenvinduet, lukke sine øjne og bede ordløst eller kun med ordene “kom Jesus!”. At komme til Jesus er at komme tæt på ham, tæt på hans ydmyge og sagtmodige hjerte og lære af ham. Det er at lære af Jesus, ikke kun med hjernen, men også med hjertet.

Jesu hvile er hvile for ikke bare hænder, fødder, ben, øjne og ører eller følelser og tanker, men også for sjælen – sjælefred. Jesu hvile for sjælen er med Augustins ord hvile for hjertet.

Kom til Jesus!

Kilde: Pixabay

Jesus siger: “Kom! og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. 

© 2025 Diakon og Skribent

Tema af Anders NorenOp ↑