Der er en kæmpe storm i hele verden, og mennesker kan ikke selv få stormen til at lægge sig. Kun Gud er stærkere end stormen. Vi skal lade Gud komme til. Uden ham kan vi ikke selv skabe orden. Kun Gud kan gøre vandet stille. Han kan handle igennem os. Det er Helligånden, som gør de gode gerninger i os og gennem os. Vi skal give Ham æren. Vi skal suge Guds ideer og tanker til os. Det er Ham, som skal inspirere os. Vi skal gøre Gudsvilje, og det kan vi gøre, fordi han har lagt Helligånden i os.
Ske din vilje, Gud.
Måned: november 2020
“Og ikke alene det; vi er også stolte af vore trængsler, fordi vi ved, at trængslen skaber udholdenhed, udholdenheden fasthed, og fastheden håb.” (Rom 5:3-4)
I Romerbrevet kapitel 5 vers 1-11 står der mange nøglevers. Mit indlæg handler om håb, stolthed og trængsler.
Jeg taler jævnligt med andre kristne om den stolthed, som mange af os har. I stoltheden af mennesket ligger en humanistisk tilgang, en stædighed, egoisme og en tro på selvtilstrækkelighed. Det at være stolt er ikke negativt i sig selv. Hvad vi er stolte af? Er vi stolte af os selv? Er vi stolte af det menneskelige således, at vi ophøjer mennesker? Hvis det er tilfældet, udspringer stoltheden af vores syndige natur.
Der er andet at være stolt af. Vi kan være stolte af vores børn, vores familie, vores partner og vores venner. Vi kan være stolte af Gud. Vi kan være “stolte af håbet om Guds herlighed” (v. 2) og have stolthed i Jesus (v. 11). Det er en stolthed rettet i ydmyghed mod Gud, en stolthed, der giver ære til Gud.
Vi skal være stolte af vores trængsler. Det er en tankevækkende og udfordrende tilgang. Trængsler er hårde at stå I. I sig selv virker de ikke positive, men det gode er det, der er på den anden side af trængslerne, det, som trængslerne giver os. Trængslerne giver os udholdenhed, fasthed og håb.
Det er ikke et abstrakt håb, men et konkret håb. Det er et glimt i mørket, et håb om liv og nyskabelse. Det er håbet om Guds herlighed (v. 2).
Jeg er i nogle trængsler. Coronakrisen og de ting der sker i vores samfund og i verden påvirker mig. Der er meget lidelse, kaos, forvirring og splittelse, og det ser ikke ud til at forsvinde i den nærmeste fremtid. Jeg har også nogle personlige trængsler, men jeg har fået øje på håbet om Guds herlighed. Tidligere tænkte jeg ikke meget på døden og himmeriget, at Jesus kommer tilbage en dag og at vi ved troen på Jesus, ved troen på at vi “er blevet gjort retfærdige i kraft af hans blod, ved ham frelses fra vreden”(v. 9), kan være sammen med Gud i det evige liv. Det har trængslerne sammen med disse Bibelvers åbnet mine øje for.
Jesu eget liv på jorden var fyldt med trængsler. Han oplevede meget svigt – selv fra sine nærmeste-, lidelse, angst, blev forladt og forfulgt og tortureret og døde den pinefulde død på korset. Alt hvad han gjorde og gør, hans kamp og død gør en altafgørende forskel. Jesus ender med at sejre over døden, synden og djævelen. Det ender godt, både for Jesus og hans disciple – og for os.
Gennem mine trængsler lærer Gud mig at håbe på Hans herlighed og glæde mig til det evige liv hos ham. Jeg glæder mig til det ny Jerusalem.
“Nu er Guds bolig hos menneskene,
Joh åb 21:3-4
han vil bo hos dem,
og de skal være hans folk,
og Gud vil selv være hos dem.
Han vil tørre hver tåre af deres øjne,
og døden skal ikke være mere,
ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.
Thi det, der var før, er forsvundet.”
Seneste kommentarer