Måned: maj 2020

En kort genfortælling følger her af 2. Mosebog kaptitel 1-33.
Et stort israelitisk folk levede engang i Egypten. De var slaver og var i fangenskab, og de blev undertrykt af Egyptens konge, faraoen. En mand ved navn Moses voksede op ved hoffet i Egypten. Moses fandt ud af at han selv var israeler, og han blev forfærdet, da han fandt ud af hvilken frygtelig slavetilværelse hans eget folk havde. Han opdagede, at en egypter slog en israeler ihjel, og så dræbte Moses denne egypter. Moses flygtede og mødte pludselig Gud i en brændende tornebusk. Gud fortalte Moses, at han havde set Israelitternes lidelser og nu ville han føre Israelitterne ud af Egypten og sende Moses hen og bede Farao om at få lov til at føre israelitterne ud af Egypten.
Farao ville ikke give Moses lov, og Gud sendte 10 forfærdelige plager over Farao og egypterne, og Israelitterne måtte flygte anført af Moses. Ved Guds hjælp lykkedes det dem at komme væk fra egypterne ud i ørkenen på vej til det land Gud havde lovet israelitterne. Det forholdt sig således, at Moses talte direkte med Gud. Det Gud fortalte Moses, fortalte Moses sin bror Aron, og Aron fortalte så alt dette til israelitterne.

Rejsen gennem ørkenen var meget hård for israelitterne. De manglede mad og drikke og begyndte at længes tilbage til Egypten. Gud hjalp dem dog, og han sendte dem både rent vand, vagtler og manna. Gud gav israelerne De Ti Bud. De første bud lød: “du må ikke have andre guder end mig. Du må ikke lave dig noget gudebillede (…)” (2 Mos 20:3-4). Gud gentog dette bud med denne formulering: “I må ikke lave guder af sølv ved siden af mig, og I må ikke lave jer guder af guld.” (2 Mos 20:23). Gud gav via Moses israelitterne mange regler og udførlige anvisninger på alle områder af deres liv. Alt dette fortalte Gud Moses, som var gået op på et bjerg for at tale med ham. Gud talte kun med Moses. Moses var på bjerget og talte med Gud i 40 dage.

Ved foden af bjerget sad folket og Aron og ventede på at Moses kom ned fra bjerget. De ventede på at høre noget fra Gud. De havde det varmt, var trætte og tørstige og nok også sultne. De blev rastløse, modløse og utålmodige. Folket gik sammen om at bede Aron lave en gud til dem. Aron bad dem give ham alle deres guldsmykker. Dem smeltede han og lavede en guldkalv til dem.
“Her er din Gud, Israel, som førte dig op fra Egypten”, sagde israelerne (2 Mos 32:4). Aron byggede et alter til guldkalven, de holdt fest for den, ofrede til den og de dansede rundt om guldkalven og tilbad den.
Israelerne var i fællesskab blevet enige om at skabe en gud. De tilbad en menneskeskabt figur. De tilbad noget lavet af guld, noget materielt, noget lavet af mennesker. Da de intet hørte fra Moses, og dermed ikke fra Gud, blev de utålmodige. De kunne ikke vente mere. De blev enige om at tilbede noget menneskeskabt og menneskeligt. De stolede på noget, som var udtænkt og lavet af et menneske. De stolede på menneskelig kundskab og visdom. Da de blev træt af at vente, lavede deres egne planer og egen gud.
Gud blev meget vred over alt det med guldkalven. Det havde alvorlige konsekvenser for israelitterne. Ca. Tre tusinde mennesker blevet straffet med døden til følge.
Moses gik i forbøn for folket og bad Gud om soning og tilgive dem og stadig følge med dem til det nye land.

Da Himmeriget kom nær

Ligesom Moses gik Jesus i forbøn for mennesker og bragte dem soning.
Da Jesus blev født, var Gud stadig en nidkær og hellig Gud, som ikke kunne rumme synd og afgudsdyrkelse. Med Jesus vandrende på Jorden, kom dog en ny tid. Jesus kunne have valgt kun at tale med sin mor Maria eller kun Johannes Døberen, men det forholdt sig anderledes.

I mit sidste indlæg så jeg på, hvordan danskerne omgås hinanden før og efter coronavirussen.
Hvad med vores forhold til Gud? Hvor tæt på eller hvor langt væk er Gud, og er social distancing aktuelt i forhold til Gud?

Hvis vi læser i Bibelen, var på Gud i det gamle testamente ikke sådan en alle og en hver kunne gå hen til. I Edens have levede Adam og Eva sammen med Gud, men da syndefaldet kom, blev Adam og Eva smidt ud af Edens have. Det betød at Gud ikke kun var hellig, men også farlig, og kun profeterne og ypperstepræsterne kunne henvende sig direkte til ham og tale med ham. Fx kun Moses måtte gå op på bjerget til Gud og tale med ham. Gud sagde til Moses, at hvis han så på ham, ville han dø. Derfor måtte Moses kun se ryggen af Gud:

“Da sagde Moses: »Lad mig dog se din herlighed!« Herren svarede: »Jeg vil lade al min skønhed gå forbi dig, og jeg vil udråbe Herrens navn foran dig. Jeg viser nåde, mod hvem jeg vil, og forbarmer mig, over hvem jeg vil.« Men han sagde: »Du får ikke lov at se mit ansigt, for intet menneske kan se mig og beholde livet.« Og Herren sagde: »Her hos mig er der et sted; stil dig på klippen. Når min herlighed går forbi, stiller jeg dig i klippespalten og dækker med hånden for dig, til jeg er kommet forbi. Derefter tager jeg min hånd væk, så du får mig at se fra ryggen. Mit ansigt må ingen se.«” (2 Mos 33:18-23)

Gud talte til Moses og derefter måtte Moses fortælle Aron, hvad Gud havde sagt, og så fortalte Aron dette til Israels folk.

Da Gud blev menneske

Dette ændrede sig idet Jesus blev født. Fra da af kunne alle mennesker tale ansigt til ansigt med Jesus, følge ham og følges med ham. Jesus talte ikke kun med præster og profeter, men også kvinder, samaritanere, fattige, syge og toldere. Da Jesus døde på korset, revnede forhænget til templet, dvs. Pga. Jesu død kunne alle mennesker komme til Jesus. Nu var Jesus vejen til Gud.

“Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.“ (Joh 14:6)

Da Jesus opstod fra de døde og farede til himmels 40 dage efter, blev Gud så mere fjern for mennesker igen? På en måde, men kun en kort stund.

Dette er et udtryk vi alle har lært for snart tre måneder siden. Fandtes begrebet social distancing inden coronavirus? Jeg ved det ikke. Hvis det fandtes, ville jeg ikke bryde mig om det, heller ikke selv om jeg er indadvendt. Nu har de fleste af os taget social distancing til os: At distancere sig socialt, at holde sig på afstand fra andre mennesker og vente med de sociale sammenkomster. Nu skal vi være være sociale på afstand, på to meters afstand. Eller endnu bedre: at være sammen i telefonen eller via Internettet. At være sammen digitalt er ikke bedre end at være sammen fysisk, men det er nødvendigt. De fleste af os har taget det til os, for social distancing er et af de meget effektive redskaber vi kan bruge for at stoppe smittespredningen.

Danskernes måde at hilse på

For kort tid siden så verden anderledes ud. Meget har ændret sig på kort tid, erkendte jeg, da jeg læste en bog om Danmark. Bogen, “Til åpen mark, der ingen ting tynger”, er skrevet af min norske veninde, Åslaug Vevle, og den udkom i december 2019. Åslaug Vevle, som er 69 år, har været i Danmark ca. 40 gange. Hun har set og fotograferet de fleste steder i Danmark. Åslaug Vevle elsker Danmark, og Vestjylland har en hel særlig plads i hendes hjerte, for det er der nogle af hendes bedste danske venner bor. Det er spændende at læse om, hvordan en fra et andet land oplever Danmark. Danmark og Norge har meget tilfælles, men når jeg læser i Åslaug Vevles bog, viser det sig, at der også er mange forskelle.