For mange år siden, da jeg var ung teologistuderende og boede i København, blev jeg engang standset på Hovedbanegården af et kamerahold fra TV2. Det var lige inden nytår, og de spurgte mig om jeg havde nogle nytårsforsætter. Jeg svarede at det havde jeg ikke, for jeg vidste at jeg ikke kunne holde dem. Så ville de ikke interviewe og filme mig, og så gik de videre. Jeg havde engang haft et nytårsforsæt hvert år, og jeg havde ikke kunnet holde et eneste. Jeg havde haft som nytårsforsæt at jeg ville spise flere grønsager, et andet år ville jeg have mere motion, og et tredje år ville jeg stoppe med at være en stille pige, og alle nytårsforsæt havde jeg slet ikke kunnet overholde.

Nytårsaften 2019 lavede jeg ingen nytårsforsætter. Denne aften sad jeg i familiens skød. Jeg var træt efter en hektisk julemåned og mange planer i juleferien. Børnene slog sig løs med knallerter og knaldperler, og vi voksne nød middagen, som var befriende anderledes fra den tunge, fede julemad. Vi tyggede på dronningens nytårstale, og jeg sad mæt og træt efter et alt for begivenhedsrigt år. Som sad jeg der, opstod der tre tanker inde i mig. I 2020 ville jeg gerne bede mere, skrive mere, og jeg ville holde mig væk fra Facebook. Det var ikke nogle ting jeg sagde højt, og jeg lovede heller ikke nogen det. I 2019 havde jeg tænkt hver dag, at jeg skulle stoppe med at bruge så meget tid på Facebook.

Bliver vi bedre mennesker af at afgive løfter?


Med det samme vi kom hjem fra vores nytårsbesøg i Jylland fandt jeg min mobil frem og loggede ind på Facebook.
Jeg kiggede i Fyens Stifttidende fra nytårsaften og 1. Januar. I avisen var der en del om nytårsforsætter. Man havde lavet en skriftlig version af den voxpop TV2 havde dengang de stoppede mig på Københavns hovedbanegård. Nogle fortalte at de havde nytårsforsætter, nogle fortalte at de havde overholdt det nytårsforsæt de gav i 1986, og andre fortalte at de aldrig lavede nytårsforsæt, da vidste at de alligevel ikke kunne overholde dem. I Lederen i Fyens stifttidende mente redaktøren at man skulle lave nytårsforsætter også selv om man ikke kunne overholde dem. Og selv om man ikke kunne overholde nytårsforsættet 1. Januar, var der 364 dage mere at overholde nytårsforsættet i. Redaktøren mente at man bare skulle lave en hel masse nytårsforsætter. Redaktøren mente, at hvis man lovede en masse, var der en chance for at man blev et lidt bedre menneske.


Jeg kan fortælle redaktøren, at jeg hver dag mislykkes jeg i at leve op til mine gode intentioner. Jeg kan fortælle, at jeg ikke blev et bedre menneske i 2019. Og det blev jeg heller ikke i 2018, 2017, 2001 og 1995. Jeg bliver heller ikke et bedre menneske i 2020. Jeg kan ikke leve op til mine gode intentioner. Hver dag vil jeg svigte andre og mig selv. Hver dag vil jeg tabe kampen mod alle mine dårlige vaner. Hvorfor skulle jeg blive ved at love mig selv alle disse ting som jeg ikke kan holde?
Mennesker er uforbederlige. Jeg, som ikke kan lide øl og aldrig har røget, jeg har masser af dårlige vaner. Vi er alle fulde af svig. Mennesket har svigtet lige siden den dag Adam og Eva spiste det famøse æble.
Jeg tror ikke jeg gider at stirre mere på mine egne og på menneskehedens dårligdomme. Jeg vil byde, ikke humanismens, men Herrens år velkommen. Jeg vil byde Guds hellige ord velkommen. Bibelen fortæller os noget helt andet end den optimistiske redaktør på Fyens stifttidende.

Læs mere