En rejse i Tro og Kreativitet

Måned: oktober 2019

Invitér Jesus indenfor

“Råber I til mig, og går I hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Søger I mig, skal I finde mig. Når I søger mig af hele jeres hjerte, er jeg at finde, siger Herren.“ (Jer 29:12-14


Vi kan med ro i sindet håbe på at lære Gud at kende og være ham nær. Søg og I skal finde, bank på og der skal blive lukket op, siger Jesus. Vi skal søge Gud, vi skal søge Gud af hele vores hjerte. Gud lover os, at når vi søger ham, vil vi finde ham. Vi skal aldrig tøve med at søge Gud. Vi skal ikke gemme os for Gud og vi skal ikke skamme os. Vi kan søge Gud som dem vi er. Råb til Gud! Bed til ham, han vil høre dig. Søg Gud, og du vil finde ham. Søg Gud af hele dit hjerte.

Gud kræver ikke bestemte religiøse handlinger, bestemte formulerede bønner. Gud kræver ikke religiøsitet, traditionsbundethed og gode gerninger. Gud ser på vores hjerter. Gud bryder sig ikke om halvhjertethed. Gud vil at vi skal være helhjertede. Vi skal længes efter Gud. Vi skal tørste efter Gud. Måske er der ting i vores liv, som har fået en for stor plads i vores liv, som fylder for meget i vores liv, og denne eller disse ting forhindrer os i at længes efter og søge Gud helhjertet. I så fald må vi gøre den ting mindre eller lade den blive hjemme når vi tager ud og leder efter Gud, i så fald må vi give den eller de ting væk, tage en pause fra disse ting, i så fald må vi slukke for de ting, i så fald må vi give slip på den eller de ting, løsne grebet om de ting, måske smide de ting væk.

Buddet om kærlighed

Vi skal søge Gud af hele vores hjerte, og det allerførste bud i loven er – lad os høre samtalen med den lovkyndige og Jesus.


“En lovkyndig, spurgte ham for at sætte ham på prøve: »Mester, hvad er det største bud i loven?« Han sagde til ham: » ›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹ Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹”

Matt 22:34-39

Kun få danskere ved, at det første bud er at “du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, hele din sjæl og hele dit sind.”

Nogle kristne er ikke bevidste om dette bud. Mange vestlige kristne lærer ikke at elske Gud, heller ikke i deres barndom. Individualismen og egocentrismen bliver hyldet i det vestlige samfund.
Ikke alle kristne er bevidste om, at de både skal Gud af hele deres HJERTE, SJÆL og SIND, og at de OGSÅ skal elske sin næste som sig selv.
Mennesker elsker sig selv på en eller anden måde, det siger skriften, og de skal elske deres næste ligesom de elsker sig selv. På samme måde som vi elsker os selv, skal vi elske vores næste. Næste kommer af nærmeste, og vores næste er ALLE de mennesker vi møder på vores vej, både når vi går en tur, når vi er en tur i Rema 1000 eller går tur på de sociale medier. Uanset alder, hvor de kommer fra, hvordan de opfører sig og hvordan de ser ud. Næstekærligheden står lige med kærligheden til Gud. De to bud er lige vigtige.
Vi kan ikke elske Gud, hvis vi ikke elsker vores næste. Vi kan ikke elske vores næste, hvis vi ikke elsker Gud. Kærlighed til Gud og kærlighed til vores næste hænger sammen (1 Joh 4:7-8 og v. 11-12 og v. 20. Ej læs hele kapitlet!).

Nogle kristne har tendens til at dømme hinanden og dømme ikkekristne. Vi må følge Jesu eksempel. Jesu dømte ingen. Der var ingen han ikke ville være sammen med, lytte til, være opmærksom på og tale til. Jesus siger, vi skal lade være med at synde, men han rækker på samme tid ud til os og vil have fællesskab med os og han vil ikke dømme os (Joh 8:11).

Guds opfordring til helhjertethed må ikke komme bag på os. Gud er lidenskabelig, og han elsker os med en uendelig kærlighed. Han er villig til at gå igennem ild og vand for os:

“Går du gennem vand, er jeg med dig, gennem floder, skyller de ikke sammen over dig; går du gennem ild, bliver du ikke forbrændt, flammen brænder dig ikke. For jeg er Herren din Gud,
Israels Hellige er din frelser. Jeg giver Egypten som løsepenge for dig, Nubien og Seba som betaling, for du er dyrebar i mine øjne, højt agtet, og jeg elsker dig.” (Es 43:2-4)


Jesus er vores frelser. Gud har løskøbt os. Vi er dyrebare og højtagtede i Guds øjne, og han elsker os.
Kan vi overhovedet fatte hvor højt Gud elsker os? “For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv” (Joh 3:16)
Således elsker Gud. Kærligheden starter i Gud. Gud er kærlighed. (1 Joh 4:16 og v. 19).

Det må ikke komme bag på os, at Gud længes efter, at vi vil tage imod hans kærlighed, og at vi at vi vil søge ham helhjertet.

Lad os gå til Johannesåbenbaringen. Til menigheden i Efesos siger englen:

“Men jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed. Husk derfor på, hvorfra du er faldet, og omvend dig, og gør de gerninger, du først gjorde; ellers kommer jeg over dig og flytter din lysestage fra dens plads, hvis ikke du omvender dig” (Joh åb 2:4-5)

Til menigheden i Sardes siger englen
“Dette siger han, som har Guds syv ånder og de syv stjerner: Jeg kender dine gerninger. Du har ord for at leve, men er død. Vågn op og styrk resten, som er døden nær, for jeg har ikke fundet, at dine gerninger er fyldestgørende over for min Gud. Husk derfor, hvorledes du tog imod og hørte; hold fast ved det, og omvend dig!” (Joh åb 3:1-3)


Til menigheden i Laodikea siger englen bl.a.
“Jeg kender dine gerninger, du er hverken kold eller varm. Gid du var enten kold eller varm! Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund.” (Åb 3:15-16)


Ingen af os er perfekte, og vi vil alle komme i fare for at få et forhærdet hjerte, svigte vores første kærlighed, have døde gerninger og blive lunkne, men håbet er ikke ude for os. Jesus opfordrer os til at bekende vores synder, omvende os og holde fast ved alt det vi har læst og hørt om den treenige Gud (i Bibelen, prædikanter som forkynder evangeliet og fra Helligånden). Jesus opfordrer os til omvende os, og han opfordrer os til at åbne døren for ham.


“Alle dem, jeg elsker, revser og tugter jeg. Vær nidkær og omvend dig! Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig. “

Joh åb 3:19-20

Må alt dette ikke føre til lovtrældom. Jeg ved at det er helt umuligt for mig at elske Gud af hele mit hjerte, hele min sjæl og hele mit sind. Jeg ved, at jeg synder og falder.
Det er pga. vores syndighed at Gud af kærlighed sendte Jesus for at frelse dem, der tror på ham (Joh 3:16). Og vi kaldes til at huske alt det, vi har lært og omvende os. Vi kaldes til at åbne døren for Jesus og invitere ham indenfor i vores hjem, i vores liv, i vores hjerter.

“Råber I til mig, og går I hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Søger I mig, skal I finde mig. Når I søger mig af hele jeres hjerte, er jeg at finde, siger Herren.” (Jer 29:12-14)

Planer om lykke, en fremtid og et håb

Jer 29:7-11

“Stræb efter lykke og fremgang for den by, jeg førte jer bort til, og bed til Herren for den; går det den godt, går det også jer godt. For dette siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Lad jer ikke forføre af profeterne blandt jer og af jeres spåmænd; og hør ikke efter de drømme, de har; for de profeterer løgn for jer i mit navn; jeg har ikke sendt dem, siger Herren. Dette siger Herren: Først når der er gået halvfjerds år i Babylon, vil jeg drage omsorg for jer, og jeg vil opfylde det gode løfte, jeg gav jer, og bringe jer tilbage til dette sted. Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb.”

Om Jeremias’ bog

Jeremias’ bog stammer fra 627-586 f.Kr. Jeremias var præst af Hilkijas slægt, men Gud kaldte ham til at være profet. Baruk nedskrev Jeremias’ profetier.
Jeremias prøvede på at overbevise sit folk om at de ikke kunne klare sig imod deres fjender blot ved rigdom, hær, diplomater og religion. Jeremias’ opgave var at kalde sit folk til omvendelse, og det gjorde han med en stor lidenskab og kærlighed, mens folk hånede og forfulgte ham. Jeremias oplevede senere, at mange af hans profetier gik i opfyldelse.
Jeremias profeterer dog også den nye pagt, håb og frelse, profetier der peger på Jesus. “Selv om Israel har forkastet Gud, har Gud ikke forkastet sit folk. Han lover at vise dem barmhjertighed igen og frelse dem fra undergang.”(http://bibelweb.dk/indledning-til-jeremias/ )
Baggrunden for versene i Jer. Kap. 29. Efter at Nebukadnesar havde erobret Jerusalem, blev Jøderne deporteret til Babylon og var i fangenskab der i 70 år. De vers jeg citerer fra kap. 29 er et uddrag af det brev Jeremias sendte til de landflygtige i Babylon.

Tanker om versene i forhold til kristne i dag


Ordene i Jeremias’ bog taler også til os i 2019.

V. 7 “stræb efter lykke og fremgang for den by (…) bed til Herren for den; går det den godt, går det også jer godt”
Vi er skal velsigne, ønske alt godt for den vej vi bor på, den by vi bor i, det område vi bor i og bede for disse steder.


V. 8-9 “Lad jer ikke forføre af profeterne blandt jer og jeres spåmænd; og hør ikke efter de drømme, de har; for de profeterer løgn for jer i mit navn; jeg har ikke sendt dem, siger Herren.”
Alle claivoyanter, astrologer, alle alternative, new age-folk skal vi holde os fra. Djævlen vil forføre os igennem dem, men vi skal holde os langt fra dem. Gud har ikke sendt dem. Vi skal ikke tro enhver ånd, men prøve om ånderne er fra Gud:

“Derpå kan I kende Guds ånd: enhver ånd, som bekender, at Jesus er Kristus, kommet i kød, er af Gud; men enhver ånd, som ikke bekender Jesus, er ikke af Gud, og det er Antikrists ånd, som I har hørt skal komme, og den er allerede nu i verden.”

1 Joh 4:2-3


V.11 “Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb.”
Gud har lagt gode planer. Derfor skal vi ikke bekymre os om fremtiden. Derfor kan vi trygt lægge vores liv i Guds hænder og bede “Guds vilje ske”, for Guds planer er gode, han har planer om lykke for os.
Gud er ikke konkret med disse planer, for han har én individuel plan for hver af os. Altså vi skal ikke allesammen være præster eller have 8 børn, og vi skal ikke alle være sangstjerner. Vi kan ikke alle det samme, og vi skal ikke det samme. Vi er forskellige, og Gud har forskellige planer for os.
Når der sker en ulykke, er det ikke Guds vilje. Hvorfor ulykkerne sker, ved jeg ikke. Men vi lever i verden, og djævelen vandrer rundt på jorden som en brølende løve.

Den største lykke…

Det er lykke, Gud har planlagt for os. Guds definition på lykke kan i nogle tilfælde være anderledes end menneskers.


Forskellige former for lykke:
Et godt helbred. Jesus helbreder også i dag. Hvornår ved ikke vi ikke. Vi bliver helbredt i den rette timing. Nogle gange kommer helbredelsen først efter døden.

Penge nok, mad nok, klæder nok, varme nok, en seng, tag over hovedet, rent vand, strøm (ikke rigdom) – vi skal ikke bekymre os, Gud vil sørge for os og give os lige det som vi har brug for, som der står i Bibelen.

“søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.” (Matt 6:33-34)

Ægtefælle, børn, søskende, forældre – familie er en velsignelse fra Gud. De færreste ønsker at leve alene. Kort efter at Gud havde skabt Adam, skabte han Eva, for han vidste, at det ikke var godt for mennesket at være alene. Når familier er i splid, er det. Hvorfor sker det? Der er noget synd – der er meget vi ikke forstår. Venner – meget det samme som ovenstående. Det er ikke rart at være alene, ikke generelt.
Kristent fællesskab – det er ens søskende/familie i Kristus. Et netværk af forbedere, præster for hinanden, ligesindede, kirken, Kristi legeme, de har brug for hinanden.

Men den største lykke er at kende Gud. “Jeg siger til Herren: »Du er min herre, ingen anden end du er min lykke.«” (Sl 16:2)
Kun Gud kan gøre os fuldstændigt mætte. Kun Gud kan genoprette os. Kun Gud kan forandre os til det bedre. Hvordan lærer vi Gud at kende? Først og fremmest gennem Bibelen. Vi lærer også om Gud via forkyndelse, som, har den Bibelske Jesus i centrum og forkynder evangeliet. Helligånden lærer os om Jesus, når vi tror på ham som værende Guds søn og vores forløser, og Helligånden lærer os om Gud. I bøn hjælper Helligånden os, han vejleder os i skrifterne og taler til os gennem andre mennesker. Helligånden er talsmanden, taler på Guds vegne på mange forskellige måder – gennem Bibelvers, lovsange/salmer, prædikener, billeder/syn, drømme, naturen, hverdagen, andre kristne og tungetale. At kende den treenige Gud er den største lykke.

Hvad er det for en fremtid Gud har til os?
Vi ved ikke, hvad der sker i fremtiden ud over det som er profeteret i Bibelen, og vi ved ikke hvornår det sker præcist.
Det kræver tro og tillid til Gud at lægge sit liv i Hans hænder, men det er det bedste vi kan gøre.

Hvad er det for et håb Gud har til os?

Guds løfter rækker tilbage til Abraham. Han lovede Abraham at velsigne ham og give ham talrige efterkommere. Håbet rækker også ind bag forhænget til det helligste i templet- det sted, som før Jesu sonoffer kun ypperstepræsten måtte komme. Det forhæng revnede, da Jesus hang på korset for os alle. Jesus betalte vores straf for vores synder. Han kom ind til det allerhelligste, til Gud, og han banede vejen for at vi kunne komme til Gud, fordi han sonede vores synder.
Det er vores håb, som vi kan tage tilflugt til. Det er et anker for sjælen. Urokkeligt og sikkert er dette håb som vi kan gribe, fordi Gud gav os sin enbårne søn, Jesus, på korset for os, som sonede vores synder, og det er vores sikre håb om at komme til Gud og til i sidste ende komme ind i den evige havn hos Gud i himmeriget, når vi dør (Heb 6:13-20). Vi kan håbe på det evige liv sammen med Gud.

Salme 34 – del 2: Herren er nær dem, hvis hjerte er knust

Sl 34 v. 19a “Herren er nær ved dem, hvis hjerte er knust.”

Hvordan kan ens hjerte være knust? Det kan være pga. Helbredsmæssige problemer, sygdomme og kroniske fysiske problemer. Man kan på forskellige måder være i sorg, fordi man har mistet en der står en nær, er blevet skilt, har slået op med sin kæreste, mistet en ven, et kæledyr, mistet et job, er jobsøgende, har droppet ud af en uddannelse, er gået på pension, har mistet kontakten til sit kristne fællesskab eller er flyttet til en ny by. På mange måder kan ens hjerte være knust eller man er i sorg. Jesus ved, når vi er i en svær situation eller har mistet nogen eller noget, vi aldrig får tilbage, men han er os nær.

En af mine sorger er, at jeg ikke blev præst. Jeg troede at jeg var kaldt til at blive præst. Jeg læste på teologistudiet i København og senere i Århus, men jeg havde indre konflikter. Jeg oplevede, at min tro flyttede sig fra hjertet til hovedet, og jeg skulle hele tiden forholde mig til forskellig kritik. Med det meget teoretiske og ikkegudsfrygtige studium sammenholdt med den viden jeg havde om en præsts opgaver, som ikke kun består af at holde prædikener, kunne jeg ikke se, hvordan et langt universitetsstudium ville kvalificere mig til at blive præst. Hvis jeg havde færdiggjort teologistudiet, ville jeg så have mistet min tro?
Jeg har fortrudt at jeg hverken tog nogle fag på DBI eller menighedsfakultetet. Årsagen til at jeg ikke tog nogle fag der, var at jeg vidste, at de der ville se misbilligende på mig, når jeg sagde jeg ville være præst, og jeg havde ikke i sinde at lyve over for dem. Alligevel har jeg fortrudt at jeg ikke tog nogle fag på DBI og menighedsfakultetet. Det kunne have været en mulighed for at min tro ikke flyttede sig op i mit hoved, at jeg kunne færdiggøre mit teologistudium, og at jeg ville finde ud af, hvad det var, jeg egentlig var kaldt til.

Det er mange år siden, men mit hjerte er stadig knust, for jeg mistede min drøm. Når jeg beder Jesus ransage mit hjerte, ser jeg, at jeg havde selviske motiver for at læse teologi og blive præst. Stolte motiver som byggede på mine egne mindreværdskomplekser. Samtidig ønskede jeg at blive præst, fordi jeg længtes efter at forkynde evangeliet. Jeg længes stadig efter at fortælle om Jesus, som jeg lærte at kende igennem det evangelium, som greb frelsende ind i mit liv. Når jeg fortæller om Jesus, er det som, om han står der igen og griber ind i mit liv. Det er min frelser, min bror og min ven, som jeg gerne vil fortælle hele verden om.
Det burde være simpelt, men jeg er fyldt med usikkerhed, generthed og frygt, og jeg er bange for at fortælle noget forkert. Jeg er også bange for at blive indlagt på den lukkede Eller komme i fængsel, hvis jeg begynder at råbe evangeliet ud fra alle hustage. Jeg ved godt jeg ikke skal være bange, men det er jeg.
Så vil jeg forkynde evangeliet i det jeg skriver, men nogle gange er det som om jeg ikke kan komme i gang med af forkynde evangeliet, men skal skrive om så mange andre ting. Jeg ved ikke, hvad der sker. Jeg ved ikke, om det er den Onde, der fører mig på vildspor, eller om det hele er en del af Guds plan.
Men når jeg vender min længsel og sorg med Jesus, er han mig nær og fortæller mig alt. Jeg tænker på det syn, jeg havde et år efter at jeg blev kristen. Jeg misforstod jeg det syn. Jeg bliver nu mindet om Johannes døberen i ørkenen, som banede vejen for Jesus og pegede på Ham. Jeg kommer i tanke om lyset på prædikestolen. Det skal være Jesus, der står på prædikestolen. Han er hovedet for kirken. Helligånden skal tale igennem prædikanten, og Han skal pege på Jesus og korset. Bibelen, evangeliet skal forkyndes fra prædikestolen. Jeg har taget fejl. Det er ikke mig, som skal forkynde evangeliet, men Helligånden. Intet skal handle om mig, og det er Jesus jeg skal pege på. Brikkerne samles lidt efter lidt, og jeg erkender stykkevist nåden, som en gåde i et spejl. Jeg kender gudskelov ikke morgendagen eller Guds plan, men det er ikke mig, der skal forkynde evangeliet. Det er Helligånden. Helligånden kan overdøve mine tvivl, generthed, usikkerhed og frygt. Jeg skal fornægte mig selv. Jeg skal blive mindre, og Jesus skal blive større. Mine synder og mit selv skal dø. Jeg skal være et tomt kar fyldt med Helligånden og på en eller anden måde vil evangeliet blive forkyndt.

“Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min ånd,” siger Hærskarers Herre”

Zak 4:6

Salme 34 – del 1: Gud beskytter vores knogler

Hvis vi søger Gud, råber til ham efter hjælp, hører han os og svarer os. Vi kan søge tilflugt hos Gud, og Gud vil befri os fra frygt, trængsler og ulykker. Hvis vi fokuserer på Gud, vil vi stråle af glæde.
Vi skal holde os fra det onde og gøre det gode. Vi skal stræbe efter fred.
Vi skal komme til Gud og høre ham. En måde at komme til Gud er også at læse hans ord – Bibelen – og høre og lytte til dem.
I vers 21 står der at Gud beskytter vores knogler. Hvordan skal det forstås?
Gud helbreder, også i dag, enten direkte eller gennem læger, men det, at Gud beskytter knoglerne, betyder ikke at der aldrig er nogen der ikke brækker et ben eller en arm. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forstå vers 21, men jeg har et personligt vidnesbyrd omkring det med brækkede knogler.

For nogle år siden ringede skolen til mig og fortalte, at min nu 12-årige søn havde faldet på skolens legeplads og slået sig meget slemt. Jeg løb hen til skolen, som ligger fem minutters gang fra vores hus. På skolen holdt der allerede en ambulance på skolen. Hans arm så helt forkert ud, han skreg af smerter, og han var bange for at han skulle dø. Vores søns arm blev røntgenfotograferet. Den var brækket flere steder over albuen, og nogle knogler havde også rykket sig. Lægerne og de andre ansatte på sygehuset blev kede af det og forfærdede, da de så hvor slemt det var. Hurtigt blev han opereret, og han fik sat fire kobbertråde i armen. Han havde store smerter, og måske ville hans arm aldrig blive normal igen. Han gik til genoptræning ved en fysioterapeut, han lavede øvelser med armen hver dag, og min mand og jeg tvang vores søn, som ikke er glad for sport, til at gå til gymnastik og tennis i et år. I starten kunne vores søn ikke ret meget med sin arm. Han kunne ikke strække den helt, og han kunne ikke bøje armen helt ind til skulderen. Lige fra den dag vores søn brækkede armen, bad jeg for ham, og jeg fik mange kristne venner til at bede for ham og også efterfølgende efter at han var blevet opereret. Et år efter blev hans arm røngtenfotograferet igen, og armen var blevet god igen.
Vores søn bliver aldrig elitesportsudøver, hans arm kommer aldrig til at se ikke helt rigtig ud, men han kan alt med sin arm, som han har brug for i det daglige daglige. Hans arm forhindrer ham heller ikke i at gå til bueskydning. Lægerne sagde, at hans arm var blevet meget bedre end de havde regnet med.

Vores søns arm var helet, men følelsesmæssigt havde det været voldsomt for ham. Få måneder efter ulykken begyndte han at få angst. Han var bange, når han skulle sove, han var meget bange for at dø, og han kunne blive meget bange midt på en skoledag for alting, og ingen kunne berolige ham. Han talte med en sundhedsplejerske og var stadig bange. Vi talte også med en psykiater, men på det tidspunkt var angsten ved at miste sit greb. Jeg og en masse andre kristne havde bedt for ham. Jeg mødte to kristne på Facebook, som ofte bad for ham. Efterhånden forsvandt angsten. Gud havde også helet hans psyke.

Gud er med os og har helbredt vores søn, både fysisk og psykisk. Det er en stor velsignelse fra Hans side. Gud hørte vores råb om hjælp, han beskyttede vores søns knogler, Han befriede ham fra frygten, og Han var ham nær, da hans ånd var sønderbrudt.

Bibelstudie i ydmyghed og selvfornægtelse

Som noget nyt starter jeg nogle Bibelstudier. Jeg har været kristen i mange år, og jeg har læst meget i Bibelen, men at jeg har læst så meget i Bibelen betyder ikke, at den ikke har noget nyt at lære mig. Lige nu når jeg gerne vil læse i Bibelen, ved jeg ikke, hvad jeg skal læse. Når jeg endelig læser noget, læser jeg det hurtigt, nogle gange lige så hurtigt, som jeg læser nyheder. Nogle gange finder jeg Bibelkommentarer på nettet, men det gør mig passiv. Jeg ville gerne læse skriftstedet langsomt og reflekterende, vejledt af Helligånden. Det bedste er at læse i Bibelen sammen med en eller flere og lave et Bibelstudie sammen, men det er ikke altid muligt. Jeg vil gerne blive bedre til at have en andagtsstund alene sammen med Gud, med Bibellæsning, spørgsmål og bøn.
En måde at lave et Bibelstudie på er at gå tematisk til værks. Det første emne, ydmyghed og selvfornægtelse, opstod, fordi jeg opdagede nogle uheldige motiver i mig selv. Jeg elsker at skrive, men jeg opdagede, at jeg i mange år havde de forkerte motiver. Jeg opdagede, at min største drøm var at skrive en bestseller. Samtidig mødte jeg strømninger i samfundet, der handlede om alt andet end ydmyghed og selvfornægtelse.


Dette er mit første Bibelstudie, og der vil være punkter, der skal ændres. Det er ikke meningen, at du skal læse alle skriftstederne og heller ikke på én gang, men læs noget om Johannes døberen, Jesus og hvad Paulus skriver om Jesus i Filipperbrevet kapitel 2. Bibelstudiet kan laves alene eller sammen med en eller flere i en lille gruppe i nogle timer eller over en række formiddage/aftener. Du kan tilføje din egne spørgsmål, og du kan også springe nogle spørgsmål over. Du kan dele Bibelstudiet op og først nøjes med et studie af Johannes døberen. Man kan adskille ydmyghed og selvfornægtelse, men jeg har valgt at sammenholde de to begreber, da jeg mener, at ydmyghed supplerer selvfornægtelse.
Gud velsigne dit Bibelstudium!

Indledende bøn
Indled studiet med en bøn
formulér selv
Eller bed Fader Vor
Eller vælg en formuleret bøn – bagerst i salmebogen står færdigformulerede bønner, under kollekt.
Eller bed kort, “Kære Far, hjælp mig/os til ved Helligånden at forstå dit ord, i Jesu navn amen.”

  1. Johannes Døberen
    Skriftsteder
    Læs et af følgende skriftsteder om Johannes Døberen:
    Matt 3:1-17, Mark 1:1-8, Luk 3:1-20 eller Joh 1:19-34
    Og læs også Joh 3:22-30

A. Hvad var det særlige eller specielle ved Johannes døberen?
B. Hvordan var han ydmyg og fornægtede han sig selv?
C. Hvad kan vi lære af Johannes døberen?

2. Jesus
Læs et af følgende skriftsteder om Jesus:
Matt 21:1-11 eller Mark 11:1-11 eller Luk 19:28-40

Læs et af følgende skriftsteder om, hvad Jesus siger om efterfølgelse:
Matt 8:18-22, Matt 16:24-28 eller Luk 9:23-27 eller Luk 9:57-62 eller Luk 14:25-35
Læs også Matt 20:20-28 eller Mark 10:35-45 eller Mark 9:33-37 eller Luk 22:24-30
Læs også Joh 13:1-17
Læs også Joh 15:9-17

Paulus om Jesu ydmyghed:
Læs Fil 2:1-11

A. Hvordan er Jesus ydmyg og selvfornægtende?
B. Hvad kan vi lære af Jesus i forhold til ydmyghed og selvfornægtelse?
C. På hvilke måder er vores samfund alt andet end ydmygt og selvfornægtende? Kom med konkrete eksempler

Ydmyghed
A. Hvad vil det sige at være ydmyg?
B. På hvilke konkrete måder kan vi være ydmyge?

5.At tage sit kors op
A. Hvad vil det sige at tage sit kors op?
B. Hvad er dit kors?

6. Selvfornægtelse
A. Hvad er forskellen på selvudslettelse og selvfornægtelse?
B. Hvorfor skal vi være selvfornægtende, men ikke selvudslettende?
C. Hvorfor skal vi fornægte os selv og tage vores kors op, hvis vi vil følge Jesus?
D. På hvilke måder kan vi være selvfornægtende? Kom med konkrete eksempler

7. Afsluttende kommentarer
A. Hvad har du lært i dag?
B. Hvilke emner er du blevet motiveret til at undersøge nærmere? (gennem Bibellæsning, refleksion, samtale og bøn)
C. Hvad tror du, Gud vil, at du skal gøre?

Afsluttende bøn
Taksigelse og bøn for at Helligånden må lære os at være ydmyge og selvfornægtende i vores dagligdag.
Personlig forbøn for hinanden
Evt. Bøn for andre emner, som du/I har på hjertet

© 2025 Diakon og Skribent

Tema af Anders NorenOp ↑