Min familie og jeg har tilbragt de sidste mange fredage med at se superheltefilm, de mange Marvelfilm. Thor, Captain America, Starlord, Ironman, Hulk og Captain Marvel er seje. De er uselviske, uovervindelige, supergode og er superstærke. Dog ved nærmere eftersyn er disse superhelte overhovedet ikke perfekte og heller ikke uovervindelige. De begår fejl, de er egoistiske og forfængelige, de bliver slået omkuld, og nogle af dem dør. Perfekte supermennesker findes ikke i virkeligheden, og de findes ikke engang i et fiktivt helteunivers. Nok har de masser af kræfter, men de er stadig mennesker og sårbare.


Hvad med vores syn på vores kristne lærere, ledere og præster, er de de kristnes superhelte? De ved, i hvert fald de fleste af dem, hvad kristendommen går ud på og hvem Jesus er. De ved en god del om at undervise, prædike, døbe, konfirmere, vie og begrave. Men er de tættere på Gud end andre mennesker, og er de bedre mennesker end alle os andre? Er de superstærke, supergode, uselviske, uovervindelige og usårlige? Er det Superman, der står oppe på prædikestolen søndag efter søndag? Er de kristne ledere store profeter og apostle? Er de vikarer for Kristus?

Ifølge den katolske tro er paven og de katolske præster Kristi vikarer på jorden. Med Luther og reformationen gik vi væk fra dette syn. Eller gjorde vi? Siden reformationen har vi set masser af eksempler på religiøse ledere af forskellige religioner og sekter blive ophøjet, tilbedt og guddommeliggjort. Det er også sket i kristne kredse. Også i mindre målestok. De fleste af os kristne er enige om, at ingen mennesker, hvad end de er politikere eller præster, er guddommelige eller guder, for der findes for os kristne kun en Gud, den treenige Gud, Gud fader, Gud søn og Gud Helligånd. Hvis der findes en superhelt, findes der kun én, og det er Jesus. Alle mennesker, også præster, er fejlbarlige, begår synder, er sårbare, kan blive syge og få uhelbredelig kræft eller få en depression.


Da jeg i går åbnede min facebook, var det første jeg så, at nogle af mine Facebookvenner skrive om selvmord. Der stod noget om, at en Facebookvens ven, Jarrick Wilson, havde begået selvmord. Jarrick Wilson var præst i en frikirke og blev kun 30 år. Han var gift og havde to små børn. Jeg havde aldrig hørt om denne præst, men han var en kendt præst i USA. På hans Facebookvæg udtrykte en masse af hans venner sorg. Jarrick Wilson var en, som stod åbent frem med at han kæmpede med depression, og han og hans kone havde startet en forening, som skulle hjælpe folk med depression og selvmordstanker. Alligevel slap Jarrid Wilson ikke selv af med sine selvmordstanker. Det er uforståeligt, hvordan Jarrid Wilson endte med alligevel at tage sit liv.

Hvis du kender nogen, der har selvmordstanker eller selv går med selvmordstanker, så bed om hjælp! Læs her:
http://selvmordsforskning.dk/forebyggelse/krisehjaelp/ved-selvmordstanker/ , http://livslinien.dk eller ring til Livslinien 70 201 201.

Jeg kender ikke Jarrid Wilson, og jeg ved ikke hvad der kunne være gjort anderledes.

Præster er ikke usårlige

Men jeg tænker på vores egne kristne ledere og præster. De har en arbejdsuge på mere end 37 timer, de kan når som helst blive ringet op omkring et dødsfald, de har et ansvar i at dele evangeliet og pege på Jesus, de er en skulder at læne sig op af for mennesker i lidelse, krise og sorg. De står til regnskab både over for politikere, biskopper, menighedsråd, menighed og ikke mindst over for Gud. Og de er i risiko for angreb fra den onde. Det er klart, at djævlen vil gøre alt for at forhindre evangeliet og Guds kærlighed i at blive spredt. Vi må dog huske, at Jesus for længst har sejret over synd, død og djævel. Den sejr står fast og er urokkelig, Jesus lever, og er os nær ved Helligånden for evigt. Intet kan skille os fra Guds kærlighed. “Hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.” Rom 8:38-39


Hvis vi bliver mere bevidste om, at præster og andre kristne ledere også er sårbare, må vi bakke mere op om dem. Vi kan starte med at støtte vores egen præst og evt. andre præster eller kristne ledere vi kender. Forbøn er uvurderlig og vi kan være en skulder for dem, lytte til dem, spørge dem hvordan det går, om der er noget vi kan hjælpe dem med, måske er de overbebyrdede med arbejdsopgaver, og vi kan vise dem nåde og overbærenhed. Ingen mennesker er perfekte og syndfrie, heller ikke præster. Vi kan vise broderkærlighed, som en kristen broder til en anden kristen broder, og vi kan være præster for vores præster.

Det almindelige præstedømme

Vi må huske det almindelige præstedømme (http://www.folkekirken.dk/om-troen/reformation/luther/luthers-tanker/alle-er-praester). Luther sagde ”Enhver, som er krøbet ud af dåben, er lige meget præst og biskop”, for alle er lige nær ved Gud, der er ingen mellemmand mellem mennesket og Jesus. Der er en ligeværdighed mellem alle kristne. Vi er alle syndere, og der er ikke nogle, som er mere hellige andre. De kristne er alle særligt udvalgte: “Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han, som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys.” (1 Pet 2:9). Dette betyder ikke, at vores præster er overflødige. Vi har stadig brug for nogle bestemte til at lede menigheden, forkynde evangeliet og uddele sakramenterne. Men også præster har brug for forbøn og for at vi er præster for dem, dvs. Deler evangeliet med dem, yder en form for sjælesorg og lytter og tilbyder dem hjælp.
Jeg er ikke selv opmærksom på at støtte min præst og de præster og kristne ledere jeg kender. Jeg kan komme til at tænke på dem som superkristne, der bare har styr på det med at sprede evangeliet, bede og glæde sig i Herren. Men præster og kristne ledere er mennesker, fejlbarlige og sårbare ligesom alle os andre. Fra i dag vil jeg begynde at prøve huske de præster og kristne ledere jeg kender. Jeg vil gerne huske dem i forbøn og også række ud til dem og spørge: “Hey! Hvordan går det?”

I dette indlæg skrev jeg om, at en ung præst har begået selvmord. Hvis du kender nogen, der har selvmordstanker eller selv går med selvmordstanker, så bed om hjælp! Læs her
http://selvmordsforskning.dk/forebyggelse/krisehjaelp/ved-selvmordstanker/ , livslinien.dk eller ring til Livslinien 70 201 201.