Vi nærmer os dagen hvor små og store fejrer Jesu fødsel. Hvordan ville det se ud hvis Jesus blev født i dag? Han ville nok blive født på et sygehus, Herodes ville nemt finde ham og hans forældre, og man ville synes at Maria var alt for ung til at være mor, og hvilke konsekvenser ville det få?
Men Jesus blev ikke født i dag, men for ca. 2000 år siden. Der var ikke plads på herberget, så Jesus blev født i en kold stald midt blandt halm, kokager og husdyr. Jesus lod sig selv ydmyge til at blive født i dette meget landlige miljø. Jeg er opvokset på landet og har oplevet mange grise og kalve blive født, men jeg har aldrig hørt om et menneske, der blev født i en stald. Jeg kan kun komme i tanke om et værre sted Jesus kunne blive født, hvis man skal blive ved de landlige termer, og det er i en gylletank. Jesu start på livet var hård nok. Han kunne have fået en infektion under de hårde vilkår en stald byder et nyfødt barn. Hans liv startede under høj stress på flugt fra kong Herodes som ville have ham dræbt. Vi ved kun ganske lidt om Jesu barndom, men som voksen blev Jesus truet flere gange på livet, selv om han var 100 % uskyldig, indtil han til sidst døde den lidelsesfulde død på korset.
Jesus var ikke et hvilket som helst barn.
Måned: december 2018
Da min datter, Clara, var spædbarn, havde hun kolik. Fra hun var ca. tre uger til 3 mdr. gammel, græd hun næsten uafbrudt. Jeg kunne ikke lægge hende ned eller fra mig uden at hun græd. Jeg måtte bære hende hele tiden, og jeg skulle samtidig gå rundt med hende på skulderen, mens jeg vuggede hende. Ofte selv om jeg gik rundt med hende, græd hun. Jeg fik fat i en slynge, så hun kunne ligge eller sidde hos mig i et stykke stof, mens jeg lavede mad, købte ind og bagte boller. Hun havde så meget brug for tæt fysisk kontakt, og selv når hun havde min kropskontakt, græd hun. Hun havde ondt et eller andet sted, men vi vidste ikke, hvad der var galt. Min sundhedsplejerske foreslog at vi tog hende til kiropraktor. Det viste sig, at Clara havde en skævhed i nakken, skulderen eller ryggen. Kiropraktoren kunne hjælpe hende, og i løbet af en måned fik hun det meget bedre og blev både rolig og glad.
Clara skulle have været til kiropraktor tidligere, men kolikperioden har alligevel lært mig noget. Hun havde meget brug for mig og være helt fysisk tæt på mig. Spædbørn er dybt afhængige af deres forældre. Kun forældrene kan give dem mad, tør ble, lægge dem til at sove, stimulere dem og give fysisk kontakt.
Mennesket har brug for fysisk nærvær. Jeg har læst at det er helt essentielt for barnet at det bliver berørt og får kropskontakt helt fra det er spæd. Man har også fundet ud af, at det er godt for børn at sove i samme seng som forældrene. Man ved også, at de allerfleste voksne har brug for kropskontakt – en berøring eller et kram.
Guds børn
Vi er Guds børn, og ligesom vi har brug for kropskontakt til andre mennesker, så har vi brug for at være helt tæt på Gud.
Ingen turde kæmpe mod den store og stærke Goliat. Han var nok verdens stærkeste mand. Men David turde. Var David lige så stærk som Goliat? Nej, ikke i muskelmasse, tværtimod. David var en lille og spinkel dreng. Alligevel “knockoutede” han Goliat med en lille sten på Goliats pande. Det var ikke muskler eller en pistolkugle eller et sværd, der besejrede Goliat. Hvordan kunne det gå til? Det var Davids uforbeholdne tro og tillid til Gud, der satte det i værk. Guds kraft virkede igennem David. David vidste at uden Guds hjælp ville han aldrig vinde over en kæmpe som Goliat.
“Ikke ved magt eller ved styrke, men ved min Ånd, siger Herren” (Zak 4:6)
Overskriften er et citat fra Zak 4:6.
Jeg tror, vi kristne har en tendens til at sige til hinanden og til os selv at vi skal gøre dette og dette af gode ting, for det gør en god kristen. Jeg blev opmærksom på noget, da jeg hørte en undervisning af en messiansk jøde. Han sagde at vi skulle rense vores indre tempel, vores hjerte og vores hus for ting, fx afguder, synd og andet som ikke behagede Gud. Jeg studsede over, at han sagde, at det var os, der skulle rense os selv. Da tænkte jeg, jamen, vi kan jo ikke rense os selv, det kan kun Jesus. Der ligger selvfølgelig også noget at gøre på vores side. Vi skal erkende hvad der er forkert og tage et aktivt valg om at omvende os og sige nej. Men hvad er det der gør, at vi erkender, at noget i vores liv er forkert? Det er Helligånden, for det er Helligånden, der overbeviser om synd (Joh 16:8-11). Vi skal bekende vores synder til Jesus, som så vil tilgive og rense os (1 Joh 1:9). Underviseren kunne formulere det på en anden måde. Han kunne sige, at når Helligånden har overbevist os om at noget er synd, skal vi bekende de synder til Jesus, omvende os og bede ham hjælpe os med at blive renset, og vi skal bede om at blive fyldt med Helligånden. Er jeg nu en ordkløver i forhold til underviseren? Nej, jeg mener at det er en vigtig pointe, at renselsen kun aktivt kan ske ved Jesus. Gud spiller en stor rolle i vores helliggørelse. Helliggørelsen begynder netop først, når vi er kommet til tro på at Jesus har båret vores synder på korset og at vi derved er frelst ved nåde og er blevet Guds børn.
Magtesløsheden
Paulus siger “når jeg er magtesløs, er jeg stærk.” (2 Kor 12:10). I Paulus’ udsagn ligger der flere pointer. Når vi erkender, at vi er magtesløse og har brug for Guds hjælp, så kan han komme til i sin styrke. Når vi kommer til kort og erkender at vi ikke kan selv, så begynder vi at række ud efter Gud og bede om hans hjælp.
Mange har denne livsindstilling: kan selv og vil selv. Den tanke begynder på en allerede i 2-års-alderen, og denne indstilling et naturligt led i barnets udvikling og begyndende selvstændighed. Hvis kan-selv-vil-selv-attituden fylder for meget i den voksnes liv, bliver den et problem. Den voksne møder problemer, men vil altid løse dem selv og ikke bede om hjælp. På et eller andet tidspunkt erkender man, at man ikke kan alt selv, og man har brug for hjælp, og man søger hjælp hos andre mennesker. I mange tilfælde er det hos de professionelle og eksperterne vi søger hjælp. Fx når vi bliver syge med andet end influenza eller forkølelse, ringer vi til lægen. I de fleste tilfælde kan andre mennesker, professionelle, familie, venner eller andre hjælpe os. Vi har forskellige evner og kvalifikationer, så vi kan hjælpe hinanden. Gud sender mennesker til hjælpe os. Han sender også nogle til at hjælpe os med det personlige, sociale og åndelige. Men husker vi at bede Gud om hjælp? Vi kan komme til at søge hjælp de forkerte steder. Vi kan komme til at søge hjælp hos mennesker der bringer os i en anden retning end til Gud. Nogle gange bruger vi substitutter for det som vi i virkeligheden har brug for. Vi søger stimulanserne og trøsten i kaffe, cigaretter, kage, narkotika, alkohol, spil, Internet eller andre ting, som slet ikke kan hjælpe os med vores dybeste behov.
Seneste kommentarer