En rejse i Tro og Kreativitet

Måned: oktober 2017

At de må være ét

De blunder
lyset kigger ind
ad vinduet
Far og søn hviler
I hinandens åndedræt
hud mod hud
i tro og tillid

Jeg holder vejret sammen med dem
Jeg beder for dem, du har givet mig,
Alt mit er dit, og dit er mit
Jeg beder for
De må være ét

Fader, jeg beder for,
At den kærlighed,
du har elsket mig med,
Skal være i dem,
Og jeg i dem

I tårernes dale

Det forkølede sind
har ikke forstået at jeg for længe har sået alt det ringe
Hvad er mit nye jeg?
Jeg har stået for længe (indenfor)
i regnen
Vandet tørrer ind
i tårernes dale
Oversvømmelser af sand
Hvem kan indhegne mørket?
Jeg længes efter ham der døde for mig og nu lever

I skyggen af dine vinger

Solen skinner
På de foldede hænder
Jeg er kun støv

 

Himlens forhæng
revet itu
Hovedet fyldt
Med dit ord
Dagen sover ikke mere
Venter på lammet
Med bøjede knæ
jeg ligger stille
i skyggen
Af dine vinger

 

Kun du, Herre, kan slukke
Tørsten
I min sjæl
Evige du
Du, den eneste Gud
Du er mit liv og mit lys
Du er den du er

© 2025 Diakon og Skribent

Tema af Anders NorenOp ↑