En rejse i Tro og Kreativitet
De blunder
lyset kigger ind
ad vinduet
Far og søn hviler
I hinandens åndedræt
hud mod hud
i tro og tillid
Jeg holder vejret sammen med dem
Jeg beder for dem, du har givet mig,
Alt mit er dit, og dit er mit
Jeg beder for
De må være ét
Fader, jeg beder for,
At den kærlighed,
du har elsket mig med,
Skal være i dem,
Og jeg i dem
Det forkølede sind
har ikke forstået at jeg for længe har sået alt det ringe
Hvad er mit nye jeg?
Jeg har stået for længe (indenfor)
i regnen
Vandet tørrer ind
i tårernes dale
Oversvømmelser af sand
Hvem kan indhegne mørket?
Jeg længes efter ham der døde for mig og nu lever
Solen skinner
På de foldede hænder
Jeg er kun støv
Himlens forhæng
revet itu
Hovedet fyldt
Med dit ord
Dagen sover ikke mere
Venter på lammet
Med bøjede knæ
jeg ligger stille
i skyggen
Af dine vinger
Kun du, Herre, kan slukke
Tørsten
I min sjæl
Evige du
Du, den eneste Gud
Du er mit liv og mit lys
Du er den du er
Det regner
Jeg er træt
Jeg kan ikke mærke mig selv
En fugl flyver ind i ruden
Kroppen er en sten
Vil ikke stå op
De kolde fingre
Vil ikke mere skrive
Jeg er træt og sulten
Jeg kan ingenting
Hovedpine, efterårsstorm, oktoberregn, flytterod, tomhed
Jeg er magtesløs
© 2025 Diakon og Skribent
Tema af Anders Noren — Op ↑
Seneste kommentarer