Salomo var et godt eksempel for os i forhold til bøn. Salomo bad Gud om visdom og forstand, ikke et langt liv, rigdom eller fjenders død (1 Kong 3:5-14). Gud gav ham visdom og forstand og endnu mere. Gud gav Salomo stor rigdom og ære. Selv uden for sit lands grænser blev Salomo kendt for sin visdom, men han mistede sit fokus. Salomo var dameglad og fik mange hustruer. Ikke bare elskede han sine koner, han elskede også deres guder. Denne afgudsdyrkelse fik fatale følger for Salomo. Han mistede en stor del af Guds velsignelse, fik mange fjender og mistede stor del af sit kongerige (1 Kong 11). Det kan ikke have kommet bag på Salomo, at hans afgudsdyrkelse fik slemme følger. Gud havde advaret ham, og han havde kaldt til omvendelse:
Måned: august 2016
Da jeg for flere år flyttede ind i det hus jeg bor i, fulgte der en have med. Der var et stort bed, som ved min mor og svigermors hjælp blev til et staudebed. Desværre har jeg haft travlt med at se til hus og børn og fik ikke taget mig af staudebedet, og jeg kan ikke kende forskel på blomster og ukrudt.
For 35 år siden blev en anden have plantet. Der er lagt en god bund af næringsrige grøntsager og modstandsdygtige buske, men ukrudtet presser sig på. Jeg kunne have fjernet brændenælderne og tidslerne, men jeg lod dem gro op over mine skuldre, kravle langs med mit kraveben, stikke og brænde mine ører og kløve min pande. Mælkebøtter er pæne, når de blomstrer, og min hud har næsten vænnet mig til de brændende brændenældeblade. Ukrudtet fortæller mig mange historier. Du kan ikke, du må ikke, du er ikke god nok, det nytter ikke noget. Jeg hører historierne så mange gange, at jeg begynder at tro på dem. Løgn bliver til sandhed, og sandhed bliver løgn. Selv om historierne gør ondt, har jeg hørt dem mange gange, og det giver mig en form for tryghed. Jeg finder en tryghed ved at stikke på tidsler og brændenælder, gemme mig imellem højt ukrudt og og være en lille bille, der kravler på jordbunden. Denne lille bille vil gerne drømme og prøve noget nyt og anderledes, men den er også bange. Den er bange for at gå uden for ukrudtshaven, for det kunne være den blev fundet og spist af en rovfugl. En gang imellem bliver jeg træt af ukrudtet og vil have det væk, men rødderne er blevet for store, og mine fingre er ikke stærke nok til at hive dem op.
Men jeg kender andre historier.
Hun sad i køkkenvindueskarmen kiggede på os. Hun var stor og lysegrøn, og jeg havde ikke set sådan en som hende før. Ifølge Google var hun en stor grøn hun-løvgræshoppe. Hun sprang hen på væggen, kravlede på de øverste køkkenskabe og gjorde længe holdt på en grydekant. Måske så hun en anden græshoppe i stålet. Hun vidste ikke, at det var hende selv hun så. Hun kravlede frem og tilbage hen over spidserne af de store køkkenknive på væggen. I fascination og frygt iagttog jeg hende den fremmede grønne skabning.
Efter at hun havde undersøgt vores køkken i ca. 2 timer, måtte det være tid til at hun kom hjem til naturen. Terrassedøren stod på vid gab, men hun fortsatte sin opdagelsesrejse i køkkenet. Min søn fik hende til at kravle ind i en frysepose, og vi gik ud på terassen. Græshoppen blev inde i posen, som blev hvirvlet rundt med blæsten. Vi rystede posen, men hendes ben sad fast i plastikket. Jeg lagde posen ned på fliserne og satte en fod på den ene ende, så posen ikke blæste rundt igen. Nu kravlede vores gæst ud og rejste hjem.
Seneste kommentarer