Skyerne buldrede uden for stuevinduet, afbrudt af lyn. Blæsten tog tilløb og himlen eksploderede i vand. Vandstråler styrtede ned og gav fliserne lussinger. Jeg kiggede på blæsten, der rystede trampolin og trætoppe, og jeg iagttog vandeksplosionerne. Plaskene var billeder i mit sind. Plask. Den uafbrudte nyhedsstøj. Plask. Briterne tager sig til hovedet og stirrer tomt på valgresultatet. Plask. Lars Løkke ligner en, der lige har begravet sin mor. Med tung mine kalder han det en skilsmisse. Plask. Europæeren får et puf med en albue og slår øjnene op. Hvad sker der nu? Plask. I en storm sejler en båd med 12 bange mænd (Matt 8:23-27). Dryp. Regnen holdt inde. Blæsten lagde sig ned. Stilhed og fuglesang. En dråbe løb ned ad ruden. Dryp. Omvend dig. Hvem er din Gud? Læs mere
Måned: juni 2016
Det summer af sommer i H.C. Andersens fødeby. Min svigermor og jeg går på museum og i butikker. Skilte råber udsalg. Vi går igennem Brandts Passage og ser en genbrugsbutik med festkjoler. Idet jeg går ind i butikken, fanger ginen med den blåviolet kjole mit blik. Vi går hurtigt rundt i butikken, og jeg skal lige til at gå ud af butikken, da ginen stopper mig. Det blåviolette stof smyger sig forførende rundt om den imiterede kvindekrop. Det lille prismærke siger “Før 2000, nu 450.” Kjolen er i min størrelse. Ekspedienten vrister kjolen af ginen. Jeg kan lyne kjolen, som sidder elegant på min ryg. Foran poser kjolen i store folder. Mine bryster er for små til kjolen, konstaterer min svigermor og jeg. Jeg giver kjolen til ekspedienten igen. Min svigermor og jeg er i flere tøjbutikker, men jeg får kun købt noget træningstøj. Min svigermor og jeg klukker og taler om, hvor svært det er at finde tøj til ens uperfekte krop.
I aften sidder jeg i sofaen i mit gamle falmede sommertøj. Jeg har sparet 450 kr. Jeg kunne begynde at spare op til et par nye bryster? Nej, jeg har for mange år siden accepteret min lille barm. Læs mere
Da jeg afleverede min datter i børnehaven, var der en af drengene, der lavede grimme fagter og bandede til mig. Jeg kunne mærke ordene bore sig ind i mit bryst ligesom pile.
Et øjeblik var jeg vred, og derefter blev jeg ked af det. Jeg kørte hen til fitnesscentret for at træne, som jeg havde planlagt, men jeg tænkte på, om jeg ville bryde sammen i gråd.
Mange mennesker siger det er lige meget, hvad vi siger. At det er lige meget, om vi bander og taler grimt til hinanden. Men det er slet ikke lige meget. Vi kan velsigne eller forbande med vores ord. Ord kan smile og omfavne, men de kan også slå. En tunge kan starte en ildebrand (Jak 3:1-12)
Jeg tog hen og trænede. Det var ikke vægtloddene, der var tunge , men mit hjerte.
Seneste kommentarer