En rejse i Tro og Kreativitet
Jeg går på en bro
Solen skinner på min kind
Jeg vender mig om
Sommeren blæser
Kirsebærtræer blomstrer
Fuglen synger højt
Græsstrå visner hen
Hvide blomster blæser væk
Vi fødes og dør
Livet flyver væk
Jord og himmel skal forgå
Skyggerne flygter
Jeg vender mig om
Guds ord er til evig tid
Vi dør og lever
Det er mørkt. Der kommer lys ind fra et hul. Et hul til en anden verden. De kan ikke gøre andet end at sidde sammen og råbe. De er endnu ikke store nok til at komme væk, selv finde mad på jorden og flyve verden rundt. Men de er ikke forladt.
Deres mor og far kommer hele tiden og giver dem mad og holder udkig efter farer.
“ Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den.
v30 Men på jer er selv alle hovedhår talt. v31 Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve.” (Matt 10:29-31)
Vi var lænkede til mørket
Vi stirrede ind i en mur
Vi slæbte på tunge kæder
Vores håndled bar snærende bånd
Vores hjerter var bygget af jern
Vores læber var syede sammen
Vores kroppe hængte på kødkroge
Jesus
Lod sig tage til fange
Som var han en morder
Han sagde ingenting
lod sig binde
Og piske
lod sig Føre
til slagtning
Han sagde ikke noget
Hans krop blev hængt
På et kors
Hans blod løb
Fra tværbjælken
Ned på jorden
hver dråbe blod
Købte os fri
I et “Det er fuldbragt”
Købte han os fri
Fra vores lænker
Fra vores mure
Fra vores kæder
Og snærende bånd
Fra ståltråd i læberne
Fra jernhjerter
Fra kødkroge
Fra mørket
Fra synden
Fra døden
Fra djævlen
Vi er ikke mere døde
Men lever
I Kristus
Som lever i os
Tæt på mig
som en sommerbrise
puster Han
sagte
hvisker
aer
omfavner blidt
tænder lys
varmer
fortæller stille
vækker mig
Gør mig levende
© 2025 Diakon og Skribent
Tema af Anders Noren — Op ↑
Seneste kommentarer