Mørket kommer hver aften og lægger sig som en tung skygge hen over vores ansigter. Det flytter ind i vores stuer, og unge mennesker – ensomme, fremmede, unge mennesker går ud i mørket og ofrer andre og sig selv for en tanke, et ord, et løfte, for en sag, som jeg ikke vil forstå. Inde i mig vokser der jern, der smedes til noget kendt og ukendt. Jeg kryber sammen.
I dag hilser solen på mig igennem gardinerne. Jeg tager sko og jakke på samt en sort hue. En gråspurv sidder på taget. I morgen har jeg glemt den. Men Gud glemmer ikke. Frygt ikke, synger den lille spurv. Solen skinner. Fuglene synger. Det er forår. Træerne er trætte og blege, men der er erantisser, vintergækker, påskeliljer og krokusser. Vandet risler i den lille bæk. I mudderet er der spor fra traktordæk. Det høje tynde træ spejler sig i en vandpyt.
Seneste kommentarer