“Må vi spørge dig om noget” spurgte en journalist mig engang jeg stod på Hovedbanegården.
“Har du et nytårsfortsæt, du har lyst til at dele med os?” spurgte journalisten fra TV2.
I årenes løb havde jeg haft mange nytårsforsætter. Et år havde jeg besluttet mig for at spise mere sundt og et andet år havde jeg besluttet mig for at dyrke mere motion, men hvert af alle mine nytårsfortsætter brød jeg. Jeg brød dem vist allerede nytårsdag. Der var så meget jeg ønskede mig anderledes, men min rygrad var altid blød. Specielt når januar konfronterede mig med dens kolde frosne ansigt, specielt dér bukkede jeg under og faldt tilbage i de gamle vaner og brød alt, hvad jeg havde lovet mig selv. Så her stod journalisten og spurgte mig, om jeg havde et nytårsforsæt og så kunne jeg stille mig på rulletrappen og blive interviewet til Godaften Danmark.
Jeg svarede:
“Nej, jeg har ikke noget nytårsforsæt, for jeg ved at jeg alligevel ikke kan holde det.”
I aften er det nytårsaften, og jeg har ikke noget nytårsfortsæt, selv om der er meget jeg håber jeg gør anderledes og bedre i det nye år. Egentlig er jeg glad for at jeg ikke kender fremtiden. Hvis vi gik rundt og var spåkoner og orakler, tror jeg vi ville få et nervøst sammenbrud. Og nej, jeg tror ikke på astrologer eller claivoyanter og deres spådomme.
Heller ikke Gud vil fortælle mig, hvad der sker i fremtiden, men Han fortæller mig, at mine planer ikke er hans planer.
Seneste kommentarer