En rejse i Tro og Kreativitet

Måned: november 2015

Jagten på perfektion

Findes der gode kristne? Dette emne vender jeg tilbage til om lidt, når du har været med en tur tilbage til min folkeskoletid.

 

For 20 år siden

Jeg legede ofte gemmeleg og stilleleg. Jeg ville gerne findes og blive lagt mærke til, men jeg blev genert og følte mig helt forkert, når nogen opdagede, at jeg sad på væggen og holdt en edderkop med selskab.
Jeg ville gerne være god til noget, men samtidig rakte jeg sjældent hånden op i timerne. Jeg kendte svarene, men jeg syntes alle de andre i min klasse skulle få lov til at give svarene. Jeg ville gerne ses, men jeg foretrak at holde mig helt i baggrunden. Jeg ville gerne høres, og alligevel foretrak jeg kun at sige noget, hvis det var helt strengt nødvendigt, for jeg kunne allerbedst lide at være stille. Jeg kunne godt lide at spille skuespil, men jeg ville aldrig have en hovedrolle. Efterhånden fik min adfærd nogle uheldige konsekvenser, men da det var det for sent for mig at stoppe det, som ikke mere var en leg.
Tilbage til det med at ville være god til noget. Jeg kunne glemme alt om idræt, det var håbløst for mig. Men så var der alt det andet. Måske kunne jeg blive god til det kreative, det musiske, det skriftlige, det…? Desværre tog det overhånd med det med at ville være god. Jeg skiftede fra at ville være god til noget til at ville være bedst og til at ville være perfekt og stræbte efter at få så høje karakterer som muligt. Det var en mission, der var dømt til at mislykkes.

Læs mere

Snetid

“Hvornår kommer der sne?” Spurgte min datter for få dage siden.
“Jeg ved ikke, hvornår der kommer sne. Der kan gå lang tid endnu.” Svarede jeg
“Ejjj!” hendes skuffelse var tydelig.
Så meldte meteorologerne sne, men sneen holdt sig væk fra Fyn, indtil vi søndag morgen vågnede op til snestorm. Sne gled over i slud og regn, og vi voksne nikkede indforståede til hinanden.
Her mandag eftermiddag kan jeg alligevel konstatere, at jeg tog fejl. Sneen ligger som et fleecetæppe på min græsplæne og bader i solskinnet.
Meteorologerne siger,  der ikke kommer mere sne foreløbigt. Måske tager de fejl.

Vi kan gøre os kloge og fornuftige, men der er meget vi ikke kan forudse. Jeg tror ikke, der er nogen, der havde forudset terrorangrebet på Paris.
Hver gang jeg læser nyheder eller iagttager diskussioner (skænderier) på Facebook, ser det ud til at der snart kommer istid i hele verden. Der er kommet mange meter sne ind i islamisternes inderste hjertekamre.
Bliver det mon jul? Kan juleglæden skyde op af den frosne jord i år?

Pludselig træder noget andet ind i mit sind.

Kærlighed overvinder alt.

Vi må ikke lade os lamme af frygt eller lade medierne skabe virkeligheden. Vi må ikke slippe troen, håbet eller kærligheden.
Guds kærlighed har ikke forladt os. Gud har ikke forladt os. Vi må holde fast i Hans hellige kærlighed og dele den med verden. Jesus siger, vi skal elske vores næste. Vores næste er ikke kun vores nærmeste, men også de fremmede, muslimerne og islamisterne.

Jesus elskede Judas, disciplen, som forrådte ham. Han elskede menneskene, som spyttede ad ham, hånede ham og korsfæstede ham. Jesus elsker også dem, der er imod ham. Han elsker islamisterne.
Gud elsker alle mennesker. Hvis ikke han gjorde det, ville Jesus ikke have ofret sig selv for os.

Må Gud lære os at elske hinanden, vores næste, vores fjender.
Må Han lære os at tilgive dem, for de ved ikke, hvad de gør (Luk 23:34).
Må vi alle kunne se lyset
I vintermørket
Bagved overskrifterne
De dystre miner
Og Facebookmobberierne
Må Gud vise os Kristi lys
Som han tænder i vores hjerter

Mens vi venter

Dybt hælder november i sin gang
Træerne blotter deres spinkle grene
En dråbe glider ned
af egebladets kind
De sidste blomster visner hen
Stormen rusker af sted
Regndråber styrter ned

Vi savner sommerens lys
og vores kære, som har forladt os
Fjernsynet briefer os
om dårlige nyheder

Eiffeltårnets lys er slukket
Hjerternes by græder
Frihed, broderskab og lighed
er blevet angrebet
børn, brødre, søstre, mødre og fædre
er blevet dræbt
af Mørkets Fyrste

Morderne savner en fader og moder
De ligger under ondskabens magt
Deres hjerter er blinde
De ved ikke, hvad de gør

I hele verden
bliver mennesker dræbt
af ord, bomber, knytnæver og had
mennesker falder
forføres
af mørke stemmer

Hjerter bliver til sten
fryser til is
er som tilstoppede kloakker
ligesom det skete for Adam og Kain

Men
det skete i de dage
for 2000 år siden
at lyset
Det sande lys
kom til verden

Han valgte at tjene menneskeheden
og betale alle menneskers gæld
idet han, selv uskyldig,
ofrede sit liv på korset
så han kunne sætte os fri,
blive vores (kloak)mester
og rense vores hjerter

På grund af Jesu dyrebare blod
har hverken synd, død
eller Mørkets Fyrste
det sidste ord

“Det er fuldbragt”
lød det på korset
det er et kald til håb, kærlighed
og tro

Gud har vist os en langt bedre og himmelsk vej
bedre end vores underjordiske tunneller
Lad os vandre med Ham i lyset
og i Ånden

Naturen dør
Mennesker dør
Vi fælder en tåre af sorg
og af glæde
En dag bliver det igen vår
i vores have
i vores hjerter

Mens vi venter
på nye blomster
Lad os tænde et lys
for hinanden
og for Gud
Lad os folde vores hænder
og bede Gud hjælpe os
med vores kloakker

 

Er du bekymret?

Snart har grenene tabt alle bladene. Hvad skal jeg dog købe til ham i julegave? På få uger er to af mine bildæk punkteret, måske punkterer snart et tredje hjul. Støvsugeren, kameraet og køkkenvægten gik i stykker. Hvad er det næste, der går i stykker? De melder at der kommer en ny storm snart… Det bliver snart koldere, der kan komme sne, der kan komme glatte veje… Sikke nogle grimme ord hun hører i børnehaven, bare hun ikke selv begynder at bruge dem. Han sagde han var sløj, bare vi nu ikke skal til at have influenza og halsbetændelse alle sammen. Bare jeg nu husker at tage pølsehorn op af fryseren. Jeg når vist alligevel ikke at skrive en julekalender til min blog. Hvad skal jeg dog lave til aftensmad? Hvor er tiden taget hen? Den var her lige før! Hvor kører jeg egentlig?

STOP!
“søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.”(Matt 6:33)

Vi tager lige verset i sammenhæng.

v24 Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.v25 Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? v26 Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? v27 Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? v28 Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. v29 Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. v30 Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? v31 I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? v32 Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. v33 Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. v34 Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage. (Matt 6:24-34)

Når nogen siger til mig – eller når Gud siger til mig, at jeg ikke skal bekymre mig, ser jeg det som en trøst og opmuntring. Disse vers får mig til at tænke over mit eget fokus, og hvor mange unødige kræfter jeg bruger på at tænke på såvel fortiden som fremtiden. Det er herimod en glæde at leve i tillid og taknemmelighed, at stole på at Gud er med mig alle dage indtil verdens ende (Matt 28:20). Jeg kan ikke se fremtiden, men jeg beder “Vor Fader, komme dit rige, ske din vilje.”
Gå en tur i naturen. Iagttag træerne, hestene og køerne – eller en lilje, hvis du kan finde sådan en. Hvad kan du lære af planter og dyr?

Hvad vi kan lære af Salomo

I 1 Kong 3 møder Salomo Gud i en drøm. Gud siger til ham: “Sig, hvad jeg skal give dig!” (v. 5) Det er hvad selveste Gud siger til Salomo. Er Gud en genie eller en ønskefe? Kan vi få lige hvad vi peger på, er det virkelig sådan det forholder sig med Vor Herre.

Nu skal du høre, hvad Salomo beder Gud om:
“Du har vist min far, din tjener David, stor godhed, fordi han vandrede for dit ansigt i troskab og retfærdighed og i hjertets oprigtighed imod dig; denne store troskab har du bevaret ved at give ham en søn, der i dag sidder på hans trone. v7 Nu har du, Herre min Gud, gjort din tjener til konge efter min far David, skønt jeg er ganske ung og uerfaren. v8 Din tjener er midt i det folk, du har udvalgt, som er så stort, at det ikke kan tælles, og så mange, at de ikke kan opregnes. v9 Giv derfor din tjener et lydhørt hjerte, så jeg kan herske over dit folk og skelne mellem godt og ondt; for hvem kan herske over dit folk, som er så stort?”

Hvad siger Gud til denne bøn?

»Fordi du bad om dette og ikke om et langt liv, ikke om rigdom, ikke om dine fjenders død, men om evne til at høre, hvad der er ret, v12 så vil jeg gøre, som du bad. Nu giver jeg dig så stor visdom og forstand i hjertet, at der aldrig tidligere har været og heller ikke siden skal komme nogen som dig. v13 Men jeg vil også give dig, hvad du ikke bad om, både rigdom og ære, så der ikke vil være nogen som dig blandt konger, så længe du lever. v14 Og hvis du vandrer ad mine veje og holder mine love og befalinger, sådan som din far David gjorde, vil jeg give dig et langt liv.”

Salomo bad om visdom og forstand. Han forstod hvilken stort et ansvar det var at han var konge. Salomo søgte Guds rige og retfærdighed. Gud besvarede hans bøn og gav ham mere end han bad om.

 

Spørgsmål til bøn og reflektion

I Fader Vor beder vi  “komme dit rige”.

Hvem eller hvad er herre i dit liv? Hvad sætter du først i dit liv?

Hvordan kan vi søge Guds rige og retfærdighed i dag?

Mesteren, som tjener

Jeg har gået langt
I mit sind
ømme fødder
Sort hud
mudder, nedfaldne blade
hundelort
Klistrende sved
Beskidte tæer
sparker til endelserne på usagte ord

Buk et hjørne
klip negle
Skjul hullet ved storetåen

skosålen har åbnet sin mund
Bogstaverne står tøvende
Tankerne strammer
Hvad skal jeg sige?

Jeg kalder et navn
Vil han kendes ved,
Sådan en som mig?

Nogen tager mine sko og strømper af
Jeg kigger ned
Han sidder på hug foran mig
Hans ansigt
Bløde træk
Øjne som et lams

Hvorfor. Da ikke mig!
Han nikker
Vasker mine fødder
Tørrer dem
Han er den, som tjener

v12 Da han nu havde vasket deres fødder og taget sin kjortel på og sat sig til bords igen, sagde han til dem: »Forstår I, hvad jeg har gjort mod jer? v13 I kalder mig Mester og Herre, og med rette, for det er jeg. v14 Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. v15 Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer. v16 Sandelig, sandelig siger jeg jer: En tjener er ikke større end sin herre, og en udsending ikke større end den, der har sendt ham. (Joh 13:12-16)

© 2025 Diakon og Skribent

Tema af Anders NorenOp ↑