Måned: september 2014

Efter sidste dag på mit arbejde var planen: 1. søge arbejde, 2. skrive en masse.

Realiteten var flere timers stirren på jobindex og to sætninger skrevet pr. dag. Ét klik og jeg var i en anden verden. I en by, der indeholdt hele verden. Her blev man hurtigt venner og viste hinanden ferie- og familiebilleder. Det var en by uden Netto, myldretrafik og offentlige toiletter. Det var et samfund af klubber. Nogle klubber var små og hyggelige, nogle klubber var proppede til med mennesker, nogle klubber var menneske tomme. Nogle klubber var for kræmmere, nogle var for jobsøgende, nogle for politikere, nogle for mødre, nogle for kristne, nogle for kunstnere og nogle for kærlighedssøgende. I nogle grupper slog ordene hårdt, andre grupper havde en varm atmosfære. Jeg fandt hurtigt mine yndlingsklubber.
Jeg gik i klub, når jeg ventede på, at kartoflerne skulle koge, når min mand så Alien, når jeg ventede ved lægen, og når børnene så tegnefilm. En gang imellem afbrudt af et skrigende ”MOAAR!”

Sådan gik dagene, indtil: ”Mariane, hvorfor svarer du ikke? Du sidder med din mobil hele aftenen…Jeg kan godt forstå børnene råber, når du ikke svarer.”

Jeg lagde min mobil på bordet. Jeg var ikke hjemme. Jeg kunne ikke være flere steder på én gang. Hvor var mit rigtige liv? Vasketøjet, mine børn, min mand, mine venner, min jobsøgning og mine skriverier manglede mig. Gud manglede mig. Jeg manglede mig selv.
Det blev tid til afvænning – for mine nærmestes skyld, for Guds skyld og for min egen skyld. For livets skyld.

Projekt ”Less facebook, more real life” er begyndt.